Det betyder de seneste ugers voldsbølge for svensk politik

De seneste uger har volden nået et nyt niveau i Sverige. Men hvordan påvirker situationen svensk politik? Altingets svenske chefredaktør, Sanna Rayman, svarer på seks spørgsmål om situationen i nabolandet. 

En 25-årig kvinde blev dræbt ved en kraftig eksplosion i svenske Uppsala sidst i september. Altingets svenske chefredaktør, Sanna Rayman, svarer på ni spørgsmål om optøjerne i Sverige.
En 25-årig kvinde blev dræbt ved en kraftig eksplosion i svenske Uppsala sidst i september. Altingets svenske chefredaktør, Sanna Rayman, svarer på ni spørgsmål om optøjerne i Sverige.Foto: Pontus Lundahl/TT/Ritzau Scanpix

 

Hvad er årsagen til den voldsbølge, som ryster Sverige netop nu?

"Der er selvfølgelig ikke et enkelt svar spørgsmålet. På en måde opsummerede statsminister Ulf Kristersson det nok i sin tale til nationen, da han pegede på både fejl i migrationspolitikken og mangler i retspolitikken – også i et længere perspektiv.

Derudover er der også svigt i skolesystemet, udfordringer med inklusion på arbejdsmarkedet og ikke mindst politisk prestige og taktik fra alle partier, som uden undtagelse har prioriteret dét over at håndtere udviklingen." 

Læs også

Hvordan påvirker voldsbølgen den politiske situation i landet?

"Det er stadigvæk svært at vurdere, men indtil videre i lille grad, vil jeg sige.

Svensk politik er gået fra at være konsensusorienteret til at være meget konfliktorienteret, samtidig med at der ofte er 'meget snak og lidt uld'. Der er selvfølgelig politiske forskelle, men de er mindre, end de kan lyde.

Mange stramninger i retspolitikken, som regeringen arbejder på, vil sandsynligvis blive fortsat af en socialdemokratisk regering – som det ofte er tilfældet med sådan noget "arvegods".

Selvom der nogle gange er en del uro, tror jeg, at de tiltag og indsatser, der gennemføres nu, faktisk vil være lettere for regeringen at få igennem i denne akutte situaiton end i en lidt mere rolig situation. Lige nu ønsker ingen politiker nok andet end at få ro på og genoprette trygheden på gader, på værtshuse og i boligområder." 

Sanna Rayman, chefredaktør for Altinget Sverige.
Sanna Rayman, chefredaktør for Altinget Sverige. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget

Torsdag aften holdt statsminister Ulf Kristersson en tale til nationen. Hvad kom der frem, og hvordan blev den modtaget?

"Det nye i talen var faktisk kun én ting, nemlig at regeringen forbereder en åbning for, at Forsvaret skal kunne hjælpe politiet med at bekæmpe de kriminelle netværk.

Reaktionerne har været ret stærke. Statsminister Kristersson kritiseres for at have brudt med kutymen i 'statsministertale'-genren, da han sagde, at problemerne er vokset frem over et årti, og at politisk naivitet og uvidenhed ligger bagved.

Med de udtalelser henviser han til de socialdemokratiske koalitionsregeringer, der har siddet ved magten før ham.

Det er faktisk korrekt, at beskrivelsen ikke passer særlig godt til formatet i en tale til nationen, men på den anden side burde det ikke være særlig kontroversielt at sige, at udviklingen har bygget sig op over lang tid.

Det, Kristersson burde blive spurgt om, er vel snarere, hvordan hans eget parti har bidraget til den samme udvikling i årtierne før det."

Sverige fremstår som et relativt splittet samfund lige nu. Kan Kristersson samle folket?

"Nej, det kan han nok ikke. Det er generelt ikke noget, borgerlige regeringer normalt er i stand til – i hvert fald har jeg aldrig oplevet en situation, hvor forudsætningerne har været til stede.

Desuden er det sådan, at den politiske splittelse også tydeligt afspejles i befolkningen. Folk har meget forskellige syn på de problemer, der eksisterer."

Er regeringspartierne og støttepartiet Sverigedemokraterna enige om, hvad roden til problemet er, og hvordan det skal løses? 

"Ja, det tror jeg. På det her tidspunkt er der nok i bund og grund en relativt klar konsensus, ikke kun blandt "Tidö-partierne", men også på tværs af blokkene. 

Der er dog lidt forskellige vægtninger og præferencer for, hvilke tiltag der bør iværksættes."

Fakta

I Sverige danner Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna en minoritetsregering, som støttes af Sverigedemokraterna. De tre regeringspartier er fuldstændigt afhængige af Sverigedemokraternas støtte.

Som en betingelse for at støtte de tre regeringspartier har Sverigedemokraterna fået stor indflydelse på deres politik – især på migrationsområdet – i regeringens politiske platform.

Den politiske platform blev udarbejdet på Tidö Slot uden for Västerås og har derfor fået kaldenavnet "Tidöaftalen" (svarende til den norske "Hurdalsplatform").

Når de tre regeringspartier og Sverigedemokraterna omtales sammen, bruges ofte "Tidö-partierne" som en forkortelse.

Hvilke tiltag har man indført, siden Kristersson-regeringen tiltrådte, og hvilke forslag ligger på bordet nu?

"Der er blevet igangsat mange forskellige undersøgelser, og nye love er på vej og allerede blevet indført, især inden for retspolitikken.

Regeringen ønsker at indføre visitationszoner, har udvidet mulighederne for hemmelig aflytning til forebyggende formål, ønsker at styrke det relativt nyligt indførte "kronvidnesystem", ønsker at indføre forvaringsstraf. Den har øget straffen for bandeaktiviteter, og det er nu en forbrydelse at rekruttere børn. Regeringen har indkaldt til samtaler for at finde måder at forhindre sprængninger og kriminelles adgang til sprængstoffer på.

Det er allerede kendt, at regeringen ønsker at opføre ungdomsfængsler, hvor grove ungdomskriminelle skal placeres. I stedet for som nu sammen med unge, der er i forvaring af andre årsager. Det blev for nylig annonceret, at man fremskynder den proces.

Regeringen har også varslet ændringer inden for socialpolitikken, hvor man især ønsker at ændre de forebyggende indsatser inden for socialtjenesten på forskellige måder – forslag, der sandsynligvis vil møde en vis modstand, især inden for fagområdet. 

Læs også

De ønsker blandt andet at kunne placere socialtjenesten sammen med politiet lokalt for at øge samarbejdet mellem myndighederne, og de ønsker at fjerne klausuler, der gør forskellige former for samarbejde umuligt i dag.

Der er også nedsat en undersøgelse for at gennemgå socialarbejderuddannelsen for at fokusere mere på kriminalitetsforebyggelse. Der er oprettet en delegation for kriminalitetsforebyggende tiltag, hvor en af de ting, der undersøges, er forstærkningsteam inden for socialtjenesten. Der foretages også stramninger på ungdomshjemmene, for eksempel med hensyn til beslaglæggelse af mobiltelefoner.

Der indføres også tiltag på migrationsområdet, som statsministeren nævnte i sin tale. Her handler det for eksempel om, at man vil oprette modtagecentre, det vil sige fjerne asylansøgeres mulighed for selv at vælge, hvor de vil bosætte sig ved ankomsten til Sverige, og i stedet henvise dem til et bestemt sted.

Dette er måske ikke tiltag, der direkte påvirker kriminaliteten, men de har til formål at modvirke væksten af marginalisering og dermed påvirke grobunden for kriminalitet. Måske mere direkte effektive er forslagene om at gøre det lettere at udvise kriminelle, der er udenlandske statsborgere."

Artiklen er en versionering af artiklen Voldsbølgen i Sverige: 9 spørsmål til svenske Altingets sjefredaktør, der er udgivet i Altinget Norge 29. september 2023.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulf Kristersson

Statsminister, Sverige, medlem (M), Sveriges Riksdag, partileder, Moderaterna
civiløkonom (Uppsala Uni. 1988)

Sanna Rayman

Chefredaktør, Altinget.se
Statskundskab, Stockholms Universitet, Litteraturvidenskab og filmvidenskab, Lunds Universitet

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024