Det er ikke kvinderne, men patriarkatet, der skaber problemerne for mændene

Mange mænd er ensomme, syge og dør tidligere end andre, men det er ikke kvindernes skyld. Det er derimod det danske samfund, som mændene er opvokset i og formet af, skriver Rikke Viemose.

Nye undersøgelser viser blandt andet, at et stort flertal af misbrugere og hjemløse er mænd, at tre gange så mange mænd som kvinder begår selvmord, og at singlemænd lever syv år mindre end gennemsnittet. — Nye undersøgelser viser blandt andet, at et stort flertal af misbrugere og hjemløse er mænd, at tre gange så mange mænd som kvinder begår selvmord, og at singlemænd lever syv år mindre end gennemsnittet.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Rikke Viemose

Journalist, forfatter, kommunikationsrådgiver

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Hvad så med alle de mænd, der har det skidt?”

Det spørgsmål fik jeg allerede en af de første gange, jeg var ude at fortælle om min bog 'Nu taler jeg. Brev til min datter'. Den handler om, hvordan sexisme sniger sig ind på os i alle mulige sammenhænge – i medierne, i det offentlige rum, på arbejdspladsen, i hjemmet. Siden har jeg ofte fået samme spørgsmål i forskellige varianter.

Som erklæret feminist konfronteres jeg konstant med den fordom, at jeg kæmper imod mænd og deres rettigheder. Det gør jeg ikke. Men igen og igen oplever jeg, at jeg som feminist skal have skylden for, at der er så mange mænd, der føler sig ensomme og utilstrækkelige og syge.

Nye undersøgelser viser, at et stort flertal af misbrugere og hjemløse er mænd, at tre gange så mange mænd som kvinder begår selvmord, at singlemænd lever syv år mindre end gennemsnittet, at langt færre mænd end kvinder får en uddannelse, at næsten halvdelen af ufaglærte mænd bliver singler, og at virkelig mange mænd er meget ensomme og ikke går til lægen, når de er syge.

Det er triste tal, og det er forhold, vi skal forsøge at ændre.

I stedet for at give kvinderne skylden, så lad os se på, hvorfor mændene er dårlige til at skabe og fastholde sociale netværk. Det er nemlig dét, der er deres største problem
Rikke Viemose

Men selvom kvinder er bedre til at få venner og dyrke sociale netværk, selvom de er bedre til at pleje deres både fysiske og psykiske helbred, og selvom der i dag er langt flere kvinder end mænd, der får en videregående uddannelse, så er det her ikke et nul-sumsspil.

Det er ikke sådan, at jo bedre kvinder klarer sig, jo dårligere klarer mænd sig.

I stedet for at give kvinderne skylden, så lad os se på, hvorfor mændene er dårlige til at skabe og fastholde sociale netværk. Det er nemlig dét, der er deres største problem, siger psykolog og mandeforsker Svend Aage Madsen, der er formand for Forum for Mænds Sundhed.

Han har forsket i og arbejdet med mænds mentale helbred i mange år, og han mener, at mænd skal blive bedre til at passe på hinanden og til at tale om, hvordan de har det. Han har længe forsøgt at få fokus på de her problemer, og han peger på netop dét, at mænd ikke lærer at mærke efter, hvordan de har det – og at de ikke kan sætte ord på det.

Når mænd går til lægen, kan de ikke svare, hvis de får spørgsmålet ”hvordan har du det?”. Disse mænd mangler evnen til at skabe og fastholde kontakt til venner og familier. Og når de har det skidt, gemmer de sig ofte væk og bliver hurtigt vrede, i stedet for som mange kvinder gør, at tale om det med veninderne.

I et interview i P1's Genstart for nylig nævnte Svend Aage Madsen også det, som er min pointe her: At disse mænds problemer i høj grad skyldes patriarkatet.

Min bog handler om, hvordan jeg er blevet formet som kvinde i Danmark. Hvordan både udtalt sexisme, den mere subtile hverdagssexisme og mange blinde vinkler i mine omgivelser og i mig selv har været med til at forme mig og andre kvinder til mennesker, der ofte vurderes som mindre værd end mænd.

Jeg havde for eksempel en fysiklærer i folkeskolen, der ikke mente, piger kunne lære fysik. Og en klasselærer gennem ti år, der mente, at skolelederen skulle være en mand, fordi kvinder efter hendes mening ikke egnede sig til at lede. Min fysiklærer var en mand, min klasselærer en kvinde. Begge videregav de deres sexistiske ideer til os elever.

Det er klart, at man som barn i sådan en skole, i sådan et samfund, bliver præget af det. Som pige betyder det noget at vokse op i et uddannelsessystem, hvor alle autoriteter er mænd og blive voksen på et arbejdsmarked, hvor stort set alle, der bestemmer noget, er mænd. Og at få at vide, at det er de, fordi de er de bedst egnede til det.

Men de forestillinger om køn, der dominerer i vores samfund, er også skyld i, at en del mænd får det dårligt.

De mænd, der klarer sig dårligt, er vokset op i det samme samfund, som jeg beskriver i min bog: I et Danmark, hvor mænd er blevet anset for at besidde en særlig styrke og et overlegent intellekt.

De værdier og strukturer, der undertrykker kvinder, undertrykker naturligvis også de mænd, der ikke kan leve op til de traditionelle maskuline værdier
Rikke Viemose

Et Danmark, hvor drenge ofte har skullet høre, at ”drenge græder ikke”, eller at de bare skal tage sig sammen og ”mande sig op”. Et Danmark, hvor vi har haft en fælles forståelse af, at kvinder biologisk er kodet til omsorg, mens mænd – lidt firkantet sagt - er skabt til at gå i krig.

For mig at se er der en indlysende sammenhæng her: De værdier og strukturer, der undertrykker kvinder, undertrykker naturligvis også de mænd, der ikke kan leve op til de traditionelle maskuline værdier.

Jeg tror, at også de vil få det bedre, hvis vi lærer at se hinanden som ligeværdige mennesker i stedet for køn. De mænd lider faktisk under, at de ikke har lært at tale om følelser, at de ikke har lært at pleje deres sociale netværk, at være der for andre og selv bede om hjælp, når de har brug for det.

De lider også under patriarkatet.

Politik har aldrig været vigtigere