Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

Det kræver meget mere politisk mod, hvis Mette Frederiksens podcast skal blive interessant

Mette Frederiksen skal have ros for at ville reflektere over tingene med meningsfæller og det modsatte i egen podcast. Men hun hopper aldrig rigtigt ud af rollen som statsminister, og derfor bliver samtalen ikke frigjort, udfordrende eller interessant, skriver Lisbeth Knudsen.

Mette Frederiksen skal vise meget mere af sine egne personlige visioner, overvejelser, sårbarhed, tvivl, drømme og bekymringer, for at det for alvor vil rokke ved noget i den politiske kultur, skriver Lisbeth Knudsen.
Mette Frederiksen skal vise meget mere af sine egne personlige visioner, overvejelser, sårbarhed, tvivl, drømme og bekymringer, for at det for alvor vil rokke ved noget i den politiske kultur, skriver Lisbeth Knudsen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Lisbeth Knudsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fire skarpe spørgsmål:

  • Har statsministeren med sin nye podcast - ”Statsministeren spørger” - virkelig fået en genial ide til at give os noget unikt, som vi længe har manglet i mediebilledet?

Svaret er nej. Bedømt alene efter den første udgave er konceptet fortænkt, fordi samtalen mellem statsminister og gæst aldrig rigtigt kommer tre spadestik dybere, der hvor de følsomme kanter og de spændende modsætninger bor.

Fordi samtalen aldrig rigtigt bliver frigjort fra ubalancen i titler og funktioner, og derfor heller ikke bliver autentisk som fortællingen om den søgende statsminister, der tillader sig at tvivle og tænke store tanker højt.

  • Er der grund til mediernes og flere kommentatorers store forargelse over, at statsministeren har tid til at producere en podcast til personlig profilering og underforstået kritik af det eksisterende medieudbud for ikke at give plads til nuancer og eftertanke?

Svaret er nej. Det er simpelthen for småligt. Socialdemokratiets formand har som Gud og hvermand efterhånden med egen podcast også lov til at blive moderne og prøve sig selv af på at lave sin egen podcast, hvis hun anser det for værdiskabende for hende og hendes vælgere - hvad det næppe er med den udbredelse, som sådan en podcast normalt vil få.

Mette Frederiksen er ikke rigtigt parat til at give meget af sig selv til samtalen og den efterspurgte dybde

Lisbeth Knudsen

Statsministre i vore dage vil altid få kritik for ikke at være til rådighed hele tiden for medier af alle tænkelige størrelser. Det kritisable her er ikke, at der prioriteres, men at store nyheder i denne regering lukkes ud via Facebook, og at kommunikationen fra regeringen er helt ekstremt stramt styret og manglen på svar ind i mellem markante.

  • Er der grund til kritik af, at det her er statsministeren, der stiller søgende spørgsmål til en inviteret gæst, mens det burde være hende som politiker og lige nu landets leder, der gav svarene på de store spørgsmål?

Svaret er nej. Politikere burde i langt større udstrækning end det praktiseres, unde dem selv tid til at stille spørgsmål og reflektere over tingene med grundighed og dybde sammen med både meningsfæller og det modsatte. Deri har statsministeren en pointe, som desværre er en kæmpe mangelvare i dansk politik og i de politiske arbejdsvilkår i dag. Men Mette Frederiksen er ikke rigtigt parat til at give meget af sig selv til samtalen og den efterspurgte dybde.

  • Bliver man klogere på, hvad statsministeren mener om en verden i forandring i den første podcast?

Svaret er nej. Faktisk ikke. For det er gæsten, chefredaktør Rune Lykkeberg, der ikke så overraskende taler langt det meste af tiden. Han går ikke i clinch med statsministeren eller udfordrer hende, og hun gør kun svage antrit til at modsige ham på enkelte strækninger. Derfor bliver samtalen aldrig sitrende og interessant, fordi den åbenbarer nye sider af statsministerens personlige overvejelser.

Mette Frederiksen hopper aldrig rigtigt ud af sin rolle som netop statsminister, og Rune Lykkeberg hopper aldrig ind i en rolle som journalist og chefredaktør. Han holder sig i rollen som samfundsanalytiker og meningsmager.

Så uanset om de taler de unge og klimakampen, krig i Ukraine, globalisering, kampen for demokratierne mod autokratierne, lovprisning af nationalstaten eller Europas fremtid, så bliver det aldrig farligt eller kontroversielt at lytte til.

Hvis man skal læse statsministerens budskab med den nye podcast, kan det godt tolkes som en mediekritik. Men det kan også tolkes som et forsøg på at vise, at politikere gerne vil i dialog og lytte på nye måder, når det gælder de store samfundsspørgsmål og som modspil til den abrupte og forsimplede snak på de sociale medier.

Mette Frederiksen skal vise meget mere af sine egne personlige visioner, overvejelser, sårbarhed, tvivl, drømme og bekymringer, for at det for alvor vil rokke ved noget i den politiske kultur

Lisbeth Knudsen

Hvis det første er tilfældet, så kommer denne podcastserie ikke til hverken at vælte eller udfordre mediebilledet en tøddel, men glider blot ud i det blå som et led i en socialdemokratisk kampagneprofilering af Mette Frederiksen som leder op til næste valg.

Hvis det sidste er meningen, så skal Mette Frederiksen vise meget mere af sine egne personlige visioner, overvejelser, sårbarhed, tvivl, drømme og bekymringer, for at det for alvor vil rokke ved noget i den politiske kultur, der er præget af lige så meget rastløshed og overfladiskhed som medieverdenen.

Hvis Mette Frederiksen turde gå den vej med sin nye podcast, så ville den begynde at blive interessant og måske noget, som andre partiledere ville se nærmere på og kopiere. Det ville kræve politisk mod. Men det slet ikke der, vi er, med første udgaven af ”Statsministeren spørger”.

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter
journalist (DJH 1975)

Mette Frederiksen

Fungerende statsminister, MF, partiformand (S), kongelig undersøger
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)