Chikane, trusler og hadtale. Det kræver sin kvinde at være et offentligt ansigt

Som en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder viser, blev især unge, kvinder og etniske minoriteter udsat for chikane og trusler i kommunalvalgkampen i november.

Hver fjerde af de unge kvindelige byrådskandidater oplevede seksuel chikane i valgkampen i form af kommentarer eller beskeder på sociale medier, mundtlige kommentarer eller uønsket berøring.

Den lader vi lige stå et øjeblik: Hver fjerde af de unge kvindelige kandidater oplevede seksuel chikane i valgkampen. Det er for mange. Unge kvinder var ligeledes den gruppe, der var mest udsat for trusler.

Og selvfølgelig havde chikanen en betydning for deres adfærd. Meget tankevækkende viser rapporten, at 40 procent af de kvinder, der oplevede chikane og trusler, blev mere varsomme med at ytre sig efterfølgende, og mere end hver femte overvejer ikke at stille op til næste kommunalvalg.

Det kan ikke passe, at man skal have hård hud på sjælen for at være kvindelig debattør eller politiker. Det gør vores demokratiske debat fattigere.

Sarah Steinitz
Partner og analytiker, Analyse & Tal

De hårde verbale slag i indbakken har altså en direkte konsekvens for den demokratiske deltagelse. Det er dybt beklageligt, for unge kvinder – og især etniske minoritetskvinder – er en mangelvare i politik.

At man som offentligt, kvindeligt ansigt skal regne med at få tæsk på sociale medier og nedsættende kommentarer om sit køn, sin krop og sit udseende er formentlig en af forklaringerne på, hvorfor partierne bøvler sådan med at finde kvindelige kandidater til kommunalvalgene.

For mig personligt kan lysten til at stille op i politik i hvert fald ligge på et meget lille sted, efter jeg har trawlet kvindelige politikeres kommentarspor igennem. Jeg har simpelthen ikke en mental rustning, der er hård nok til at blive svinet til på jævnlig basis.

Det er ikke kun danske undersøgelser, der peger i retning af, at kvinder i politik skal regne med at få forholdsvis flere hårde og hadefulde kommentarer, når de giver deres mening til kende offentligt eller stiller op i politik. En undersøgelse af den finske regering viser, at de kvindelige finske ministre modtager uforholdsmæssigt mange krænkende beskeder på Twitter, og de udsættes i højere grad for kønsnedsættende personangreb og hadtale i tweets end deres mandlige kolleger.

Der er folk i dette land, der trænger til at få opdateret deres kvindesyn. For vi mister kvindelige stemmer på, at nogen synes, de er i deres gode ret til at nedgøre de kvinder, der stikker hovedet frem.

Så sent som i sidste måned trak endnu en ung kvinde sig fra at være en offentlig figur i debatspalterne. ”Er man først tyndslidt, så forsvinder hårdhudetheden, og man bliver tyndhudet,” skrev klummeskribent Anne Kirstine Cramon på sin Facebookside som forklaring.

Det kan ikke passe, at man skal have hård hud på sjælen for at være kvindelig debattør eller politiker. Det gør vores demokratiske debat fattigere. Konsekvensen er, at flere kvindelige stemmer forstummer – eller at de slet ikke orker at gøre deres holdninger gældende i første omgang.