DF: Ny retning for dansk EU-politik

DEBAT: Folkeafstemningen 3. december viser, at der er brug for en ny dansk EU-politik, der i langt højere grad er i overensstemmelse med befolkningens ønsker, skriver Jørn Dohrmann (DF).

Af Jørn Dohrmann (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet 

Afstemningsresultatet 3. december var glædeligt for det danske demokrati og glædeligt for vores selvbestemmelse.

53,1 procent af danskerne sagde nej til at lade retsforbeholdet afløse en såkaldt tilvalgsordning, der ville have overladt al fremtidig overdragelse af suverænitet på det retlige område til et flertal af EU-begejstrede partier i Folketinget. Det var en klog beslutning. 

Et flertal af vælgerne gennemskuede dermed også, at afstemningen handlede om langt mere end bare fortsat dansk medlemskab af Europol. Den handlede indirekte også om en mulig fælles EU-asylpolitik, der ville kunne vedtages uden om danskerne, selv om dele af ja-partierne bedyrede, at de skam ville lade danskerne tage stilling til en fælles asylpolitik ved en folkeafstemning. Ja, de udstedte ligefrem en garanti, som ingen rigtig troede på.

Parallelaftale om Europol? 
Hvilke konsekvenser har afstemningsresultatet så? I øjeblikket ikke nogen. Men fra april/maj 2017 bliver Europol overstatsligt, og Danmark står til at ryge ud, hvis vi ikke får en aftale. Det er de kolde facts. Derfor er det også i Danmarks interesse, at vi hurtigst muligt får en parallelaftale på plads, således at Danmark kan forblive i Europol. 

I øjeblikket hører vi meget om, at det bliver "svært" for Danmark. Men hvorfor i grunden? Vi har i Dansk Folkeparti aldrig haft en forventning om, at Danmark efter et nej skal kunne "bestemme" over Europol eller have afgørende indflydelse på politisamarbejdet. Vi forventer sådan set blot, at vi stadig kan deltage i det operationelle samarbejde og kan trække de nødvendige oplysninger og udveksle de informationer, vi måtte have brug for. 

Hvem i alverden skulle i EU i øvrigt have nogen som helst interesse i, at Danmark ikke længere kan det? De øvrige lande har også en klar interesse i at kunne trække oplysninger fra danske registre, ligesom EU overordnet har en interesse i at vise en imødekommende holdning over for Danmark. Det er jo ikke sådan, at EU ligefrem er voldsomt populært blandt befolkningerne i Europa. 

Briterne skal snart stemme om Storbritanniens grundlag for et fortsat medlemskab af EU, og mon ikke det ville fremme den i forvejen stærke britiske skepsis, hvis EU stiller sig på bagbenene over for Danmark? Det ville ikke fremme EU's interesser på nogen måde. 

Videre på et nyt EU-grundlag
I Danmark har vi desuden en klar interesse i at støtte briternes bestræbelser på at genforhandle grundlaget for deres EU-medlemskab. Det lovede et parti som Venstre sammen med K og LA i øvrigt også i perioden op til folketingsvalget i juni. I det hele taget skal vi have begravet stridsøksen mellem ja- og nej-siden. Vi skal videre på et nyt grundlag. 

I første omgang gælder det en parallelaftale om Europol, som jeg er overbevist om, at den danske regering får forhandlet på plads, fordi det er i alles interesse. Dernæst gælder det om at finde et nyt grundlag for dansk EU-politik, som i langt højere grad er i overensstemmelse med befolkningens ønsker. Mange danskere valgte at stemme mod deres eget partis anbefalinger 3. december, og det bør især på ja-siden indebære, at EU-politikken bliver justeret. 

Jeg ønsker ikke at deltage i koret, der råber, at danskerne har "mistillid" til politikerne. Jeg ser i stedet positivt på det og konstaterer, at danskerne har tillid til demokratiet og benytter sig af deres ret til at tage stilling. Så må det være op til politikerne at drage den nødvendige lære af resultatet. 

Én ting er sikker: Både Danmark og EU går en spændende tid i møde. EU står over for hidtil usete udfordringer, som sætter hele samarbejdet på en prøve. EU skal for eksempel bevise, at man magter at bevogte EU's ydergrænser, og at man får kontrol over indvandringen. Det bliver nemlig en lakmusprøve på fællesskabets evne til at udvise handlekraft.

Samtidig vil afstemningen i Storbritannien blive en ny strømpil for retningen i fremtidens EU-samarbejde. Jeg håber, at EU i fremtiden bliver mere fleksibelt, og at flere beslutninger kan træffes tæt på borgerne af folkevalgte politikere i medlemslandene. Det er opskriften på EU's fremtid. 

Forrige artikel Forsker: Telemedicin er sundhedsvæsenets vilde vest Forsker: Telemedicin er sundhedsvæsenets vilde vest Næste artikel V: Kontanthjælpsloftet er en hjælp til de ledige V: Kontanthjælpsloftet er en hjælp til de ledige
LA-dramaet er en spejling af striden i Venstre

LA-dramaet er en spejling af striden i Venstre

ANALYSE: Simon Emil Ammitzbøll-Billes farvel til LA understreger dilemmaet, når liberale partier skal forholde sig til trusler mod det liberale samfund. Men Ammitzbølls meget principielle holdning er af nyere dato.