DF: Nej, danskerne er ikke pludselig blevet jubeleuropæere

DEBAT: Nye tal viser en stigning i danskernes opbakning til EU. Men under overfladen viste det sig, at der på et samlet EU-niveau er voksende bekymring for samarbejdets udvikling, og at danskerne stadig bakker op om forbeholdene, skriver Jørn Dohrmann (DF). 

Af Jørn Dohrmann (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

I maj kunne flere medier og EU-institutionernes kommunikationskontorer i Danmark berette, at danskernes opbakning til EU er i stødt stigning, ifølge en måling foretaget af EU’s Eurobarometer.

Skjult under overfladen var fortællingen meget klar: Vælgerne kunne følge med i de kludrede forhandlinger om Storbritanniens udmelding fra EU, og klog af skade er de blevet langt mere positivt stemte over for samarbejdet. 

Konklusionen på den undersøgelse var dog enormt skarpvinklet. Respondenterne havde svaret på, om de kunne se idéen i EU-samarbejdet, hvilket otte ud af ti havde nikket ja til.

Det kan jeg også i nogen grad tilslutte mig. EU-samarbejdet kan være en god idé, og er det da for så vidt også på nogle punkter. Mens samarbejde i sig selv kan ses som en god ting, er et andet spørgsmål imidlertid, hvorvidt det konkrete samarbejde har en tilfredsstillende form. 

Selektivt talmateriale
Her blev offentligheden dog ikke præsenteret for data, der fortalte om de danske vælgeres svar på det spørgsmål.

Altinget var faktisk et af de medier, der gravede lidt dybere, og derfor kunne fortælle, at der på et samlet EU-niveau faktisk er stigende bekymring over samarbejdets udvikling.

Og de tal stemmer jo fantastisk overens med virkeligheden, hvis man tager et kig ud over Europa.

Europæiske valg understreger tendensen
I Slovenien var der i forrige uge valg, hvor det immigrationskritiske parti SDS blev sejrherre. Som bekendt blev Femstjernebevægelsen og Lega de største partier ved valget i Italien.

Meningsmålingerne forud for det svenske valg i september peger også entydigt på, at Sveriges Demokraterne står til at få rigtig stærk opbakning blandt de svenske vælgere. De kan endda meget vel blive landets største parti.

Skal vi igen gå tilbage til førnævnte måling, fremgår det endvidere, at kampen mod terrorisme er et af de mest presserende EU-emner blandt de europæiske vælgere.

Og i den kontekst er det jo slående, at fællesnævneren for de tre nævnte partier er, at de tillader sig at udfordre status quo. De udfordrer den generelle politiske linje, der føres på immigrationsspørgsmålet fra EU-Kommissionen og de traditionelle magtpartier, der har udgjort rygraden i Rådet.

Jeg tror, europæerne føler sig løbet over ende af et Schengen-system, der ikke fungerer, og et magtapparat, der ikke lytter, når de anfægter hullede grænser og terroranslag på europæisk jord.

Det er derfor, vi nu endelig kan se en italiensk regering, der tvinger skibe fyldt med migranter til at vende rundt på Middelhavet.

Farvet måling
Det er derfor, vi kan se, at danskerne - på trods af at de lige pludselig er blevet jubeleuropæere - stadig er tilhængere af at bevare vores danske EU-forbehold, skal man tro andre målinger, der også har figureret på dette medie.

Og det er også derfor, at vores egen statsminister nu vælger at finde sammen med europæiske samarbejdspartnere om at drive modtagecentre for asylansøgere uden for EU. Hvorfor dette først sker nu, kan man jo så undre sig over.

EU bliver straffet af flertallet af vælgerne, der orienterer sig mod partier, der ikke er i kridthuset i Bruxelles. Det kan en farvet, EU-sponsoreret måling altså ikke ændre på.

Forrige artikel Studerende: Jeg uddanner mig i fødevarebranchen for at redde verden Studerende: Jeg uddanner mig i fødevarebranchen for at redde verden Næste artikel Trafikforsker: Lad os kvalificere debatten med et roadpricing-forsøg Trafikforsker: Lad os kvalificere debatten med et roadpricing-forsøg
Thorning på S-kongres: I skal turde samarbejde over midten

Thorning på S-kongres: I skal turde samarbejde over midten

VIP-GÆST: Helle Thorning-Schmidt optrådte på sin første S-kongres, siden hun gik af som formand i 2015. Den tidligere statsminister bakkede op om sin arvtager, som dog blev formanet om at søge kompromisset for at undgå britiske tilstande.