Djøf-formand er bekymret for øget politisk pres, men tryg ved tonen på Slotsholmen

Mens flere topchefer i centraladministrationen sidste år kom i vælten for deres bramfri sprog, er et af embedsmændenes største talerør, Djøf, kritiseret for at tale med uld i mund om selvsamme.

Samtidig har fagforeningen holdt sig tilbage i debatten om mulig politisering af embedsværket, men kort før år 2021 rindede ud, meldte Djøf så ud, at “noget tyder på, at de politiske krav til embedsværket er gået for vidt”.

Derfor nedsætter Djøf et ekspertudvalg, der skal se på samspillet mellem embedsmænd og politikere.

Altinget har talt med formanden for Djøf, Henning Thiesen, om ekspertudvalget og kritikken af, at Djøf ikke klarere er stemplet ind i debatten om en god ledelseskultur og sprogbrug i de danske ministerier.

Hvorfor har I valgt at nedsætte en ekspertgruppe?

“I december syntes vi, at den tiltagende negative omtale af embedsværket, og den offentlige debat om, hvorvidt der nu var sket en øget politisering, krævede handling fra Djøfs side. Samtidig må vi sige, at vi er bekymrede over det, vi læser og ser i medierne, men også hører fra vores medlemmer. Det gør os bekymrede for, om den balance, der jo skal være mellem de politiske ønsker og fagligheden i embedsværket er forrykket i en grad, som ikke er tillidsvækkende.”

Hvad er det mere konkret, der bekymrer jer?

“Når du tænker tilbage på mediereferaterne fra både Instrukskommissionen, rigsretssagen og fra granskningskommissionen om mink, så går der jo en rød tråd igennem, at medierne og diverse debattørers holdning er, at embedsværket i stigende grad bliver politiseret. Vi har også set en tendens til, at man udstiller navngivne embedsmænd på en dårlig måde.

Samtidig hører vi fra nogle medlemmer, at de politiske ønsker tager til i stigende grad, og der vil jeg gerne sige, at det er mit sikre indtryk, at det ikke er noget, der er specifikt for regeringen Mette Frederiksen (S), men at det er en udvikling, der har været undervejs i en del år.”