Djøf og Institut for Menneskerettigheder anklager LA-ordfører for misbrug af rapporter om kvinder i topledelse

Sólbjørg Jakobsen læser Institut for Menneskerettigheders og Djøfs respektive undersøgelser forkert, når hun bruger dem til at underbygge, hvordan kvinders manglende topposter skyldes deres egne prioriteringer.

Sådan lyder det fra organisationerne bag rapporterne, der handler om effekten af måltal for ligelig kønsfordeling og kvinders ambitionsniveau.

“Det er misvisende, når Sólbjørg Jakobsen tager Djøfs analyse til indtægt for, at kvinders ambitioner skulle dale, når de fylder 30. Det er udtryk for selektiv læsning,” lyder det i en skriftlig kommentar fra Djøf-formand, Sara Vergo.

Djøf må gerne mene, at det er selektiv læsning. Jeg synes, det er fakta.

Sólbjørg Jakobsen (LA)
Ligestillingsordfører

Kritikken kommer, efter Sólbjørg Jakobsen i et debatindlæg hos Altinget skrev om, hvordan kvinder mister ambitioner med alderen, og at måltal for ligelig kønsfordeling bør afskaffes.

“Analyser viser, at måltal kun har haft en begrænset effekt,” lød det fra Sólbjørg Jakobsen i debatindlægget, hvor hun henviste til, at andelen af kvinder i topledelse var steget med 1,2 procentpoint efter tre år, siden måltallene blev indført som krav for større danske virksomheder i 2012.

Men Liberal Alliances's ligestillingsordfører glemmer et par mellemregninger, mener Institut for Menneskerettigheder, der står bag undersøgelsen.

"Gengivelsen af vores rapport er misvisende. Én af de væsentligste grunde til, at loven om måltal havde en ringe effekt, var, at den stillede så bløde krav, at det nærmest ikke havde nogen konsekvenser at bryde loven," lyder det i en skriftlig kommentar fra ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder, Bjarke Oxlund.

Derfor konkluderede instituttet i sin rapport, at loven havde begrænset effekt, fordi måltal udgjorde et for "blødt instrument", fortæller han.