Om  
Kresten Havgaard

Dødsfald: Billedkunstner Kresten Havgaard (59)

Maleren og grafikeren Kresten Havgaard, Faaborg, er død, 59 år gammel efter nogen tids kræftsygdom. Han er bl.a. repræsenteret i Udenrigsministeriet.

Kresten Havgaard (1962-2021) fotograferet blandt sine værker i det tidligere atelier på Frederiksholms Kanal i København.
Kresten Havgaard (1962-2021) fotograferet blandt sine værker i det tidligere atelier på Frederiksholms Kanal i København. Foto: Privat (Kresten Havgaard)

Selv om kunstneren juledag sagde, at han håbede at opleve sin 60 års fødselsdag til februar, var han ganske afklaret med at dø. "Jeg har ikke noget til gode. Det er slut. Der er ikke mere."

Kresten Havgaard voksede op i et stimulerende miljø i Faaborg som søn af en sølvsmed, Poul og en portrætfotograf, Anne.

Efter mange år i København, bl.a. med storslået loftsatelier på Frederiksholms Kanal, flyttede Kresten Havgaard tilbage til det sydfynske og endte, hvor det begyndte: I sine nu afdøde forældres smukke, trehundredeår gamle bindingsværks-byhus i brostensgyden Bøjestræde i Faaborg. Præcis så smukt og enkelt, som han brød sig om. Var noget ikke smukt, var det hæsligt i Krestens øjne.

Kresten Havgaard blev uddannet grafonom på Den Grafiske Højskole i København og arbejdede så nogen tid på TV Avisen. En drømmearbejdsplads for de fleste - men han blev dødtræt af at tegne skyer til vejrudsigten og tog derfor modigt springet som fri kunstner. Et valg der stod fast livet ud.

Selv om han altså ikke fik nogen formel kunstuddannelse, var Kresten Havgaard uhyre velbevandret ud i kunsthistorien. Han samlede på film og artikler om alverdens kunstnere og kunne aktivere detaljer under samtaler om kunsten og dens væsen.

I en portrætsamtale med Fyens Stiftstidende fra september 2021 hyldes kunstneren af bl.a. sine trofaste gallerister, Peter Weinberger og Lars Møller Witt.

"Om Kresten Havgaards farvevalg kan man i høj grad sige, at det er hans personlige farver. Dem holdt han til gengæld fast i og udviklede på en sådan måde, at jeg kan sige, den blå farve dér, den er Krestens, eller den røde dér, det er en Kresten-rød," sagde den nu forhenværende galleriejer Peter Weinberger til avisen.

Havgaard selv bekræftede, at han længe havde øvet sig på den røde farve:

"Jeg blev udfordret af Per Kirkeby, der sagde, at male et rødt billede er nærmest umuligt. Så tænkte jeg, det skal fandeme være løgn. Det må jeg prøve. Kirkeby har selv malet nogle fremragende røde billeder, men ikke så kontrastede som mine. Jeg kører jo på den lyse baggrund hele tiden. Rød sender et meget kraftigt signal. Og rød er jo alt muligt andet end rød. Der er noget utroligt grimt over den, og samtidig er der noget utroligt smukt over den. Rød passer godt til den måde, jeg ønsker at arbejde på."

Lars Møller Witts første billede af Kresten Havgaard var så figurativt, at det for ham springer i øjnene som en nøgen krop, der omfavner og holder en rødstribet pude op foran sit ansigt.

"Jeg blev ramt af det. Det var et godt og interessant billede. Det var usædvanligt og mere grafisk og figurativt end de senere langt mere abstrakte af hans billeder. Samtidig var det både langsomt, abstrakt og ekspressivt på én gang, hvilket man også kan sige om mange af hans nyere nonfigurative og abstrakte malerier," sagde Lars Møller Witt.

Kresten Havgaards kunst er efterstræbt blandt samlere. På en messe i Amsterdam købte den daværende hollandske Dronning Beatrix et værk. Han er også repræsenteret i Udenrigsministeriet, men ellers er det indtil videre beskedent med den officielle anerkendelse som museumskøb. Måske kommer det post mortem? 

Kresten Havgaard opgjorde sin produktion til omkring 850 malerier og flere tusinde akvareller og tegninger.

Han efterlader bl.a. sin kone Lotte Juul Gram Havgaard, sin søster Marie Havgaard og sin datter Ella Havgaard. Der afholdes senere en mindehøjtidelighed for alle, oplyser familien.

Omtalte personer

Kresten Havgaard

Maler, grafiker
Grafonom, Grafisk Højskole i København

    Politik har aldrig været vigtigere

    Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion