Dokumentarist: Tesfaye tvinger uledsagede børn til at gå under jorden

Udlændingeminister Mattias Tesfayes (S) udmelding om, at uledsagede mindreårige asylansøgere skal kunne sendes til en eventuel asyllejr i Rwanda, vil medføre, at flere uledsagede vil gå under jorden i Danmark og blive overladt til en trøstesløs tilværelse og i værste tilfælde seksuel eller kriminel udnyttelse.

For nyligt offentliggjorde et netværk af journalister under navnet ”Lost in Europe”, der inkluderer journalister fra The Guardian og hollandske VPRO, at omkring 18.000 børn er forsvundet i Europa i perioden 2018 og 2020. En del af de børn er i risiko for at havne i kriminelle netværk eller menneskehandel.

Jeg har siden 2012 gennem mit arbejde som dokumentarist fulgt en række uledsagede børn og unge fra Afghanistan og Syrien forsvinde ind i en tilværelse som illegal og udokumenteret.

Det sker især i de østeuropæiske lande, men også i Italien og Grækenland, og har hidtil været i det øjeblik, de har modtaget afslag på asyl.

Børn risikerer at ende som hjemløse eller i illegale jobs

Hvis Tesfaye gennemfører en ekstern asyllejr i Rwanda eller andet 3. verdensland er jeg ikke i tvivl om, at det vil medføre, at flere børn og unge vil gå under jorden for ikke at havne der. Jeg har allerede diskuteret det med flere uledsagede asylansøgere, som fortæller, at det er deres eneste udvej.

Hvis Tesfaye gennemfører en ekstern asyllejr i Rwanda eller andet 3. verdensland er jeg ikke i tvivl om, at det vil medføre, at flere børn og unge vil gå under jorden for ikke at havne der.

Michael Graversen
Dokumentarist

Det er hjerteskærende at se ellers velfungerende og børn og unge blive ofre for udnyttelse. Jeg har fulgt flere skæbner, som efter afslag på asyl har været så bange for at blive deporteret, at de har valgt en usikker tilværelse som udokumenteret til.

En tilværelse uden noget sikkerhedsnet og rettigheder og samtidig ikke en mulighed for at bidrage til samfundet.

De skæbner, jeg har mødt, er endt som hjemløse eller i illegale jobs – som eksempelvis i Italien, hvor de til en meget lille løn har plukket bær dagen lang. Eller i værre tilfælde er havnet i et stofmisbrug, kriminalitet eller endda prostitution.

Kan regeringen garantere for børnenes sikkerhed?

Et andet problem ved at flytte uledsagede asylbørn til eksterne lejre er sikkerheden. Der har gennem mange år været forhandlinger – som Danmark har deltaget i – om at oprette modtagecentre for de ældste asylbørn i deres hjemlande. 

Det er sket i det såkaldte ERPUM-samarbejde, der startede i 2011. Her gik en række europæiske lande sammen om at forsøge at etablere et modtagecenter i Kabul, hvor man kunne sende afviste børn og unge tilbage til.

Efter årevis af forhandlinger med de afghanske myndigheder og talrige besøg for at vurdere sikkerheden, måtte man i sidste ende droppe planerne, da man ikke kunne tvinge uledsagede mindreårige til et land, hvor man ikke kunne garantere deres sikkerhed.

Spørgsmålet er, om den danske regering vil kunne garantere for de uledsagede asylbørns sikkerhed i Rwanda? Meget tyder på, at de ikke kan. Foreign Policy kunne dokumentere, at flere asylansøgere blev overladt til sig selv, da de blev sendt tilbage dertil fra Israel, da de forsøgte med en lignende asylaftale, som den danske regering brygger på.

Hvis der er bare den mindste usikkerhed, om at børn og unge vil blive efterladt i Rwanda, bør man efter min vurdering ikke medtage denne gruppe af asylansøgere, som selvsagt er mere sårbare og udsatte for udnyttelse.