Dommerforening går i rette med ny corona-lov: "Næppe realistiske scenarier"

Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, advarer i et brev til justitsminister Nick Hækkerup om konsekvenser ved regeringens hastelovforslag, som skal føre til skærpede straffe for corona-relaterede forbrydelser.

Regeringens lovforslag lægger blandt andet op til, at tyveri af håndsprit fra et hospital, apotek eller en lægepraksis skal udløse en kortere ubetinget fængselsstraf.

En sådan forbrydelse ville i dag blot give en bøde på 500 kroner, skriver Justitsministeriet i et notat om loven.

Her opremses en række eksempler på corona-relaterede forbrydelser og vurderinger af, hvordan domstolene i dag ville dømme.

For grovere forbrydelser, hvor personer udgiver sig for at være myndighedspersoner for på den måde at skaffe sig adgang til private hjem for at begå tyveri, skal fængselsstraffen fordobles.

Her vurderer Justitsministeriet, at straffen i dag ville lyde på omkring 40 dages fængsel. Fremover skal straffen i udgangspunktet være 80 dages ubetinget fængsel, fremgår det af forslaget.

Siden 1. marts er der registret otte anmeldelser af netop den type tricktyveri.

”Som et eksempel kan fremhæves en sag, hvor en dansktalende gerningsmand henvendte sig på en ældre kvindes bopæl. Han udgav sig for at være fra sundhedsvæsenet og oplyste, at han ville sikre sig, at der ikke var risiko for coronasmitte i kvindens hjem. Herefter førte gerningsmanden kvinden væk fra stuen, hvorefter han gennemsøgte stuen angiveligt efter værdier,” skriver Justitsministeriet.

”Næppe realistisk”
Men Justitsministeriets konkrete eksempler på, hvordan domstolene i dag ville dømme, er ”næppe realistiske”, skriver formand for dommerforeningen Mikael Sjöberg i brevet.

For der kan nemlig i forvejen være tale om særligt skærpende omstændigheder:

”Hvis sagen for eksempel angår en person, der er tiltalt for at have stjålet værnemidler fra et hospital og dermed udsat andre for fare, er jeg ret overbevist om, at dommeren ville tillægge det endog særdeles skærpende omstændigheder,” skriver han og konstaterer:

”Hvis andre har været udsat for konkret fare, taler vi ikke bøder. Så kan vi være inde i helt andre bestemmelser i straffeloven. De bødeeksempler, ministeren tilsyneladende kommer med, er hentet fra Rigsadvokatens bødekatalog om dagligdagens småkriminalitet og er derfor næppe realistiske i den nuværende situation.”

Derudover er også domstolene en del af den offentlige sektor og dermed også berørt af nedlukningen, skriver Mikael Sjöberg. Derfor vil retssagerne formentlig først finde sted på den anden side af krisen.

Loven er nødvendig
Alligevel slår Justitsminister Nick Hækkerup (S) fast, at hasteloven er nødvendig. Og han kvitterer for, at Folketingets partier over bred kam er positivt stemt over for forslagets grundlæggende principper.

”Loven gør det helt klart, at straffen skal skærpes for de mennesker, der udnytter en ekstraordinær situation, hvor danskerne står sammen og lægger samfundet om for at forhindre en sundhedskrise,” siger justitsminister Nick Hækkerup.

Og selvom domstolene i forvejen kan fremhæve skærpende omstændigheder, er regeringens nye lovforslag ikke bare et vigtigt pejlemærke, men vil få tydelige konsekvenser for de mennesker, der udnytter situationen til at begå kriminalitet.

”Det afgørende er, at de mennesker, der begår forbrydelsen, kan forvente en straf efter de skærpede regler. Det vil få helt konkrete, jordnære konsekvenser,” siger Nick Hækkerup, som heller ikke mener, at corona-udbruddets betydning for domstolenes arbejde skal have indflydelse på hasteloven.

”De vil ikke blive dømt i morgen, men det er et generelt problem, at der i det danske retssystem går for lang tid, før der falder dom. Her er det ikke anderledes, og regeringens forslag vil betyde, at de kan forvente en klart hårdere straf.”