DR-topchef: Enkelte steder er detailreguleringen skruet højt op

INTERVIEW: Det er utroligt vigtigt, at vi fortsat er bevidste om vores politiske uafhængighed, siger DR's generaldirektør oven på den netop indgåede public service-kontrakt, som kritiseres for at være på kant med armslængdeprincippet.

Generaldirektør Maria Rørbye Rønn præsenterede tirsdag formiddag den public service-kontrakt, der lægger linjen for programindholdet de kommende fem år.
Generaldirektør Maria Rørbye Rønn præsenterede tirsdag formiddag den public service-kontrakt, der lægger linjen for programindholdet de kommende fem år.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Peter Pagh-Schlegel

DR skal afholde sig fra at skrive dybdeborende artikler på dr.dk. Og så skal enkelte radiokanaler fremover have minimum 48 procent dansk musik på sendefladen.

Det er nogle af de mindre punkter i den public service-kontrakt for 2019-2023, som DR har indgået med Regeringen og Dansk Folkeparti.

Ifølge en række politikere fra oppositionen er netop disse punkter udtryk for, at magthaverne har haft fingrene alt for dybt nede i maskinrummet og dermed konflikter med armslængdeprincippet. Alternativets Rasmus Nordqvist går så langt som til at sige, at regeringen og DF med den nye kontrakt har "taget redaktørkasketten på".

Den beskrivelse vil DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, dog ikke sætte sin underskrift på.

Der er ingen beviser i verden for, at DR's nyhedsformidling er konkurrenceforvridende. Tværtimod.

Maria Rørbye Rønn
Generaldirektør, DR

"Helt generelt vil jeg sige, at vi har udarbejdet denne her plan og præsenteret den nye kanalstruktur for politikerne. Det er vores ønske, at planen ser sådan ud," siger Maria Rørbye Rønn.

Generaldirektøren, der under interviewet netop har overstået et besøg hos de berørte medarbejdere i DR's Aarhus-afdeling, fremhæver op til flere gange sin tilfredshed med det digitale fokus i public service-kontrakten.

"Kontrakten opprioriterer DR's digitale tilstedeværelse. Der er lagt meget vægt på, at vi skal kunne imødekomme den yngre generation, der bliver mere digital, og at vi i det hele taget udvikler os i lyset af den aktuelle medievirkelighed," siger hun.

Ikke groet i egen baghave
Men på netop spørgsmålet om, hvorfor DR skal afholde sig fra at skrive "dybdegående artikler", gør hun det alligevel klart, at idéen ikke er groet i egen baghave.

"Der er nogle enkelte punkter, hvor der er blevet skruet uhensigtsmæssigt højt op for detailreguleringen, deriblandt de lange artikler på dr.dk og andelen af dansk musik på radiokanalerne, der nu skal reguleres enkeltvis i stedet for at være et gennemsnit på tværs af radiokanalerne. Det mindsker vores fleksibilitet for at løse musikformidlingsopgaven bedst muligt, og det ærgrer mig selvfølgelig," siger Rørbye Rønn.

Den fundamentale uafhængighed er dog ikke truet, mener hun:

"Det er klart, at med så megen politisk diskussion om DR, så er det utroligt vigtigt, at vi er bevidste om vores politiske uafhængighed, og at vi både i de redaktionelle valg og økonomiske dispositioner, vi knytter an til det, værner om den uafhængighed. Vi skal også i fremtiden have mod og pondus til at gå magthaverne i kortene. Og det kan vi også have."

Hvorfor bankede du så ikke i bordet og krævede fleksibilitet i forhold til, hvilke typer artikler I må skrive, og hvilke I ikke må skrive?

"Der har jo alle dage været forskellige fingeraftryk fra politiske forligspartier i forbindelse med disse kontrakter. Og denne her aftale er blevet drøftet med partierne bag medieforliget. Nogen har ønsket at sætte det her aftryk," siger hun og understreger, at der også i foregående kontrakter har været andre former for detailregulering, som de "heldigvis er sluppet for i dag".

"Der har førhen været specifikke krav til, hvor mange timers radiodrama vi har skulle producere, og hvor mange timers nyheder vi skulle sende i primetime. Nu laver vi ikke long reads længere, og sådan er det," siger Maria Rørbye Rønn.

Håber på bedre relation til Danske Medier
I forbindelse med debatten om DR's rolle i det danske mediebillede, har flere private medieaktører været stærkt kritiske overfor DR's nyhedsdækning på nettet.

Ifølge brancheorganisationen Danske Medier er den konkurrenceforvridende og forhindrer private medier i at kræve betaling for journalistik på nettet, og den kritik har også givet genlyd på Christiansborg.

Men Rørbye Rønn afviser, at den aktuelle public service-kontrakt imødekommer kritikken fra Danske Medier.

"Der er ingen beviser i verden for, at DR's nyhedsformidling er konkurrenceforvridende. Tværtimod ligger der uafhængige rapporter fra Reuters Institute, der dokumenterer det stik modsatte, nemlig at jo mere tilgængelig nyhedsformidlingen er på dr.dk, jo flere mennesker bliver interesseret i at købe nyheder andre steder fra," siger hun og fortsætter:

"Vi har en direkte opgave i at formidle nyheder til befolkningen. Og så håber jeg i øvrigt, at vores relation med Danske Medier kan udvikle sig fremadrettet."

Læs hele interviewet med DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, på Altinget: kultur.

Læs også

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Klaus Hansen

Adm. direktør, FilmFyn, fhv. direktør, Producentforeningen
cand.jur. (Københavns Uni.)

Maria Rørbye Rønn

Generaldirektør, DR, næstformand, Bikubenfonden
cand.jur. (Københavns Uni. 1990)

Rasmus Nordqvist

Kandidat til Europa-Parlamentet (SF), bestyrelsesmedlem, Det Europæiske Grønne Parti (EGP)
designer (Danmarks Designskole 1999)

0:000:00