Dublin-forordningen giver Danmark flere asylansøgere

Mens Dublin-forordningen tidligere betød færre asylansøgere i Danmark, har aftalen de sidste fire år haft den modsatte effekt. DF-formand Kristian Thulesen Dahl mener ikke, at Dublin-forordningen er et effektivt værn, mens udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) foretrækker, Danmark bliver i aftalen.

Placeholder image
Foto: /ritzau/Martin Lehmann/

"Danmark kan blive en flygtninge-magnet, hvis vi ryger ud af Dublin-forordningen."
Sådan har det lydt igen og igen gennem årene, når EU-politikken har krydset udlændingepolitikken, som Danmark har et EU-forbehold over for. Men de senere års udvikling har medført, at Danmark nu modtager betydelig flere flygtninge gennem Dublin-forordningen, end vi tilbagesender.

Dublin-forordningen er en aftale mellem EU-landene samt Island, Norge, Schweitz og Liechtenstein. Hensigten med aftalen er at forhindre den såkaldte "asylshopping", hvor asylansøgere søger asyl i det ene land efter det andet, selvom der ikke er grundlag for det. Aftalen giver landene ret til at tilbagesende asylansøgeren til det første land, hvor han søgt asyl.

Aftalen blev set som en fordel for Danmark, fordi Danmark år efter år tilbagesendte flere asylansøgere, end vi modtog. Under flygtningekrisen i 2015 blev det flere gange fremført, at Danmark ville blive en ren magnet for flygtninge og migranter, hvis vi måtte udtræde af Dublin-forordningen.

Diskussionen var oppe igen i starten af året i forbindelse med regeringens forslag om oprettelse af et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda. Her har embedsmændene konkluderet, at det er en teoretisk mulighed, Danmark må forlade Dublin-aftalen, hvis det lykkes at få realiseret planen om at oprette modtagecentre for flygtninge i lande uden for Europa. 

Ingen trussel
Men skulle andre EU-lande finde på at bruge Dublin-aftalen som et middel til at få Danmark til at opgive planerne om modtagecentre i tredjelande, vil truslen have meget begrænset effekt.

For mens Danmark til og med 2016 udsendte flere asylansøgere, end vi modtog, har billedet fra 2017-2020 været ganske anderledes. I de sidste fire år har Danmark via Dublin-aftalen haft et "asyl-overskud" hvert eneste år. Meget markant endda. Nogle år modtager Danmark næsten tre gange så mange asylansøgere, som vi udsender.   

Det er en meget drastisk ændring: I 2016 udsendte Danmark således 3.299 asylansøgere via Dublin-forordningen, mens vi kun modtog 983. Tre år senere, i 2019, udsendte Danmark 513 asylansøgere, mens vi modtog 1514. 

Danmark har strammet op flere gange de senere år, og det totale antal asylansøgere I Danmark har fra 2015 og frem været faldende, med en foreløbig bund på 1.547 sidste år. Dertil kommer, at villigheden til at registrere asylansøgere har været faldende i en række af EU's "frontlinjestater" siden den massive flygtninge- og migrantvandring i 2015. Det gælder især lande som Italien og Grækenland. Det kan gøre det sværere at tilbagesende asylansøgere.

Ingen mirakelkur
DF-formand Kristian Thulesen Dahl mener, at de danske politikere har overvurderet betydningen af Dublin-forordningen:
"Den er slet ikke den mirakelkur, man har gjort det til. Tallene viser, at man har ladet Dublin-forordningen spille en alt for stor rolle. "

"Vi ønsker, man i stedet skal fokusere på at afvise asylansøgere ved grænsen, hvis de kommer fra sikre lande som Tyskland. En anden mulighed er at finde et tredjeland, hvor de spontane asylansøgere kan sendes til," siger Kristian Thulesen Dahl.

"Det er bedre redskaber, og hvis det betyder, vi ikke længere kan være med i Dublin-forordningen, må det være sådan." tilføjer DF-formanden.

Kan blive i ordningen
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) foretrækker dog, at Danmark fortsat bliver i Dublin-forordningen:
”Jeg er godt tilfreds med Dublin-samarbejdet. Det hjælper os med at undgå asylshopping, og over tid er jeg helt sikker på, at det er godt for Danmark – uanset at tallet svinger lidt frem og tilbage de enkelte år."

"Hvis vi ikke havde Dublin-samarbejdet, ville asylansøgere, der allerede havde fået afslag i andre EU-lande kunne komme til Danmark og søge asyl på ny. Det ville ikke være hensigtsmæssigt. Heldigvis tror jeg også fuldt og fast på, at Danmark nok skal kunne forblive i Dublin-samarbejdet fremadrettet,” tilføjer Mattias Tesfaye, der ikke forventer, at realiseringen af et modtagecenter for asylansøgere i f.eks. Rwanda vil føre til, at Danmark ryger ud af Dublin-forordningen.

Dokumentation

Dublin-forordningen
Ideen med Dublin-forordningen er at forhindre ”asylshopping.” Det kalder man det, når en person efter at have fået afslag på asyl i land A, rejser videre til land B og søger om asyl igen. Med Dublin-forordningen må en asylansøger kun søge om asyl i det land, hvor han eller hun først har afgivet fingeraftryk. Hvis man derfor bagefter rejser til et andet land og søger om asyl, så kan man sendes tilbage til det først land. Kilde: Folketingets EU-oplysning


Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Justitsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Kristian Thulesen Dahl

MF (DF), fhv. partiformand
cand.merc.jur. (Aalborg Uni. 1995)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser