Dyster statistik for mellemøstlige flygtninge

FLYGTNINGEKRISEN: Flygtninge fra Syriens nabolande har generelt klaret sig dårligt i Danmark, når det gælder beskæftigelse og overholdelse af loven. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Placeholder image
Grupper af flygtninge og migranter på de lollandske motorveje.
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Hvad betyder det for Danmark om 10, 20 eller 30 år, hvis landet modtager store grupper flygtninge fra Mellemøsten?

Det er et af de vigtige, mere langsigtede spørgsmål i disse uger, hvor EU diskuterer den akutte fordeling af de 160.000 flygtninge, der lige nu er kommet til Europa. I en strøm, der bare ser ud til at fortsætte.

Dømmer man ud fra de hidtidige erfaringer med integration af flygtninge fra Mellemøsten, tyder det ikke lovende.

Trist billede
Syrerne har lige nu den laveste beskæftigelsesfrekvens af alle etniske grupper i Danmark, men det var at forvente, for syrerne er for de flestes vedkommende først kommet til landet de seneste år. De har endnu ikke haft en chance for at bide sig fast på arbejdsmarkedet.

Fra Syriens nabolande har Danmark tidligere modtaget ret store flygtningegrupper fra Irak og Libanon. Mange af dem har været i Danmark i adskillige år, og selvom der også er succeshistorier blandt libanesiske og irakiske flygtninge, er totalbilledet dystert. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, hvor både flygtninge og indvandrere rent teknisk rubriceres som indvandrere.

Høj kriminalitetsrate
Mandlige indvandrere og efterkommere fra Libanon har den højeste kriminalitetsrate af alle etniske grupper i Danmark. Ifølge de nyeste tilgængelige tal (fra 2013) ligger de libanesiske mænds kriminalitetsrate på indeks 254 – selv når man korrigerer for alder og socio-økonomisk status. Korrigerede man ikke for dette, ville tallet være endnu højere. For danske mænd er kriminalitetsraten 98. 

Libanesernes tilknytning til arbejdsmarkedet er samtidig meget lav. Beskæftigelsesfrekvensen for 30–59-årige libanesiske indvandrere er nede på 30,4 procent, mens beskæftigelsesfrekvensen for etniske danskere ligger på på 82,3 procent.

Tallene for beskæftigelsesfrekvensen dækker både mænd og kvinder. Til gengæld er efterkommere ikke inkluderet i disse tal, men også når man ser på gruppen af efterkommere til libanesiske indvandrere, er der tale om en betydelig underbeskæftigelse.

Flygtninge og indvandrere fra Libanon er dog en speciel gruppe, da mange er statsløse palæstinensere med en opvækst i flygtningelejre. Det forhold gør sig ikke gældende for irakerne, men heller ikke her er tallene opmuntrende.

På trods af den økonomiske fremgang og syrernes noget bedre kvalifikationer frygter jeg, at det heller ikke lykkes med dem – med mindre vi får modelleret på den danske model

Andreas Kamm, generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp

Hver tredje i arbejde
Blandt de irakiske indvandrere (og flygtninge) var det kun 32,8 procent af 30–59-årige, der var i arbejde i 2013. Det er kun marginalt bedre end libaneserne.

I kriminalitetsindekset ligger mandlige irakiske indvandrere og efterkommere ikke så højt som libaneserne, men med en rate på 166, når der er renset for alder og socio-økonomiske forhold, er kriminaliteten stadig et pænt stykke over gennemsnittet.

Arbejdsmarkedet er nøglen
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, erkender, at man ikke kan kalde integrationen af de irakiske og libanesiske flygtninge for vellykket:

”Det er ærgerligt at se sådan nogle statistikker. For de viser jo, at integrationen ikke er lykkedes,” siger Andreas Kamm og fortsætter:

”En del af forklaringen er, at det danske arbejdsmarked kan være svært at få fodfæste på, hvis man er flygtning. Den danske model har svært ved at absorbere folk, der kommer fra andre himmelstrøg med lavere kvalifikationer. Det er derfor, jeg har forslået sådan noget som indslusningsløn.”

Ifølge Andreas Kamm er det nødvendigt at ændre den danske model, hvis ikke også de syriske flygtninge skal ende i de kedelige statistikker:

”På trods af den økonomiske fremgang og syrernes noget bedre kvalifikationer frygter jeg, at det heller ikke lykkes med dem – med mindre vi får modelleret på den danske model,” siger Andreas Kamm.

Dokumentation

Beskæftigelsesfrekvens for 30-59-årige (2013)

  Mænd Kvinder I alt
 Oprindelsesland  Procent Procent  Procent
Nederlandene 86,4 77,5 83,1
Sverige 73,9 74,8 74,4
Tyskland 76,3 72 74,2
Litauen 75,7 70,9 73,1
Finland 72,4 72,7 72,6
Storbritannien 75,1 66,2 72,5
Norge 73,1 71,9 72,4
Frankrig 76,5 65,3 72,2
Polen 76,4 67,4 72,1
Ungarn 76 67,3 71,4
Rumænien 74 66,8 70,6
Letland 75,7 64,2 68,7
Ghana 67,7 68,4 68
Thailand 62,2 67,8 67,4
Canada 71,8 62,5 67,1
Makedonien 75,6 56,2 66,3
Italien 69,5 58,4 66,1
Island 66,6 64,4 65,5
Bulgarien 68,2 62,4 65,4
Filippinerne 73,9 63,4 64,9
Ukraine 72,9 59,3 64,5
USA 67,5 60,2 64,3
Vietnam 67 61,3 64
Kina 66,9 60,4 62,9
Spanien 64,9 58,8 62
Sri Lanka 66,1 57,6 61,8
Indien 69,2 47,4 60,9
Brasilien 59,9 58,9 59,1
Rusland 54,4 57,2 56,6
Tyrkiet 63,2 42 53,1
Pakistan 67,3 36,2 52,7
Jugoslavien* 55,8 45,5 50,7
Iran 50,9 47,5 49,6
Bosnien-Hercegovina 51,1 46,9 49
Marokko 59,3 39,1 49
Afghanistan 49,6 28 39,1
Irak 38,8 25,4 32,8
Libanon 39,5 19,4 30,4
Somalia 31,8 23,1 27,6
Syrien 27,9 17,3 22,8
Dansk oprindelse 83,7 81 82,3

Kilde: Danmarks Statistik. Landene i tabellen omfatter de 40 lande, som der 1. januar 2013 var flest 30-59-årige indvandrere fra i Danmark.
*Jugoslavien før opsplitningen.
Læs hele rapporten "Indvandrere i Danmark" fra Danmarks Statistik her.

Kriminalitetsindeks

Indekset viser afgørelser for 15-79-årige mænd korrigeret for alder og socioøkonomisk status for et udvalg af oprindelseslande med flest indbyggere i Danmark.

Indeks 100 er afgørelserne for alle mænd i Danmark.

Kriminalitetsindeks 2013

 
Oprindelsesland Indeks 
Libanon 254
Jugoslavien (før opsplitning) 192
Tyrkiet 192
Marokko 189
Somalia 189
Pakistan 179
Irak 166
Iran 133
Afghanistan 123
Sri Lanka 120
Bosnien-Hercegovina 111
Danmark 98
Vietnam 87
Polen  77
Sverige 71
Rumænien 63
Storbritannien 56
Norge 56
Tyskland 52
Filippinerne 47
Indien 45
Kina 44
USA 33

Kilde: Danmarks Statistik. Tallene er standartiserede. På den måde tages der højde for, at der for eksempel er en højere kriminalitetshyppighed blandt grupper med mange unge mænd. Aldersstandardiseringen er tidligere opgjort på basis af 10-års aldersgrupper, men denne gang brudt ned på de enkelte årgange.

 



    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser