Analyse af 
Erik Holstein

Efter bededag venter Mette Frederiksens næste møgsager

Samme dag som afskaffelsen af store bededag blev stemt igennem, kom Klimarådet med en kritisk rapport. Nu venter et opgør med dele af uddannelsesverdenen, og siden kommer striden om seniorpensionen. Til gengæld er det svært at få øje på regeringens vindersager. 

Fredagens pressemøde bar præg af, at de tre regeringspartier havde helt forskellige indfaldsvinkler til en uddannelsesreform.
Fredagens pressemøde bar præg af, at de tre regeringspartier havde helt forskellige indfaldsvinkler til en uddannelsesreform.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Minus 10, minus 15, minus 20 mandater.
Uanset hvilken meningsmåling, man vælger, har SVM-regeringen fået en start, der alt efter temperament kan kaldes dårlig eller enestående katastrofal. Bundrekorden kom mandag, hvor en ny Voxmeter-måling for Ritzau gav Socialdemokratiet blot 18,6 procent af stemmerne med et mandattab på 17 på kun fire måneder. Dertil kommer tabene for Venstre og Moderaterne.

Og selvom kampen om store bededag i første omgang er forbi, tegner fremtiden ikke skinnende lys for den aparte sammensatte SVM-regering.

Finansens skabelon
Et par dage efter likvideringen af store bededag lagde regeringen sin uddannelsesreform frem. Eller mere præcist den del af reformen, der handler om at skære en del af kandidatuddannelserne ned til godt ét år. Her forsøger SVM-regeringen at tage livtag med et problemkompleks, som var en væsentlig del af socialdemokraternes motiv for at søge det brede samarbejde.

Der er bred enighed i Folketinget om, at man skal omprioritere uddannelserne, så både velfærdsuddannelser og de udsultede håndværkeruddannelser får et løft. Der er skrigende behov for flere smede, elektrikere, og murere, ligesom der allerede i dag mangler både sosu-assistenter, pædagoger og sygeplejersker. 

Til gengæld synes behovet for flere universitetsuddannede efterhånden mættet. For at sige det diplomatisk. Mens det i 1990 var én ud af ti, der tog en universitetsuddannelse, er det nu mere end hver fjerde. Den udvikling ser pæn ud i Finansministeriets regnemodeller, for akademikere får en høj løn og betaler en høj skat.

Men modellerne siger ikke noget om, om det nu også giver den optimale værdi for samfundet, hvis der bliver ansat endnu en proceskonsulent i en offentlig forvaltning. Eller det måske kunne have større samfundsmæssig værdi, hvis man i stedet havde ansat en sosu på et plejehjem eller en sygeplejerske på en akutafdeling.

Finansministeriets regnemodeller siger ikke noget om, det er nyttigst for samfundet at ansætte en ekstra sygeplejerske eller endnu en proceskonsulent i en offentlig forvaltning.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

For let at skyde ned
Selve behovet for at dirigere langt flere unge over i håndværk og velfærdsfag er de færreste folketingspolitikere uenige i. Spørgsmålet er blot hvilken metode, man skal bruge - og her har regeringens udspil fået hug fra flere sider.

Det er indtil videre ikke lykkedes at sælge planen om at beskære kandidatuddannelsen, selvom uddannelsesministen har gjort meget for at understrege, at der ikke er tale om en primitiv beskæring, men snarere en omlægning af nogle kandidatuddannelser, så de bliver mere erhvervsrettede. Ikke desto mindre vil mange kandidatuddannelser blive skåret ned fra to år til et år og tre måneder.

Derimod griber reformen ikke fra start fat i det, de fleste ser som hovedproblemet: Nemlig en dimensionering - eller på godt dansk et mindre antal studiepladser - ved nogle af de akademiske uddannelser og en kanalisering af flere unge over i håndværks- og velfærdsuddannelser. Den del ventes at komme senere, men det er uvist i hvilket omfang.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00