Download foto i høj opløsning
Født 1958, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole 1990.
Journalist og politisk kommentator på Altinget : christiansborg.
Journalist på B.T.s Christiansborg-redaktion 1993-2002.
Udgav i 2002 bogen "Det frontale kultursammenstød".
Udgav i 2003 "Fyrsten - et portræt af Mogens Lykketoft," og i 2005 en politisk biografi om Marianne Jelved.
Efter bededag venter Mette Frederiksens næste møgsager
Samme dag som afskaffelsen af store bededag blev stemt igennem, kom Klimarådet med en kritisk rapport. Nu venter et opgør med dele af uddannelsesverdenen, og siden kommer striden om seniorpensionen. Til gengæld er det svært at få øje på regeringens vindersager.


Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorMinus 10, minus 15, minus 20 mandater.
Uanset hvilken meningsmåling, man vælger, har SVM-regeringen fået en start, der alt efter temperament kan kaldes dårlig eller enestående katastrofal. Bundrekorden kom mandag, hvor en ny Voxmeter-måling for Ritzau gav Socialdemokratiet blot 18,6 procent af stemmerne med et mandattab på 17 på kun fire måneder. Dertil kommer tabene for Venstre og Moderaterne.
Og selvom kampen om store bededag i første omgang er forbi, tegner fremtiden ikke skinnende lys for den aparte sammensatte SVM-regering.
Finansens skabelon
Et par dage efter likvideringen af store bededag lagde regeringen sin uddannelsesreform frem. Eller mere præcist den del af reformen, der handler om at skære en del af kandidatuddannelserne ned til godt ét år. Her forsøger SVM-regeringen at tage livtag med et problemkompleks, som var en væsentlig del af socialdemokraternes motiv for at søge det brede samarbejde.
Der er bred enighed i Folketinget om, at man skal omprioritere uddannelserne, så både velfærdsuddannelser og de udsultede håndværkeruddannelser får et løft. Der er skrigende behov for flere smede, elektrikere, og murere, ligesom der allerede i dag mangler både sosu-assistenter, pædagoger og sygeplejersker.
Til gengæld synes behovet for flere universitetsuddannede efterhånden mættet. For at sige det diplomatisk. Mens det i 1990 var én ud af ti, der tog en universitetsuddannelse, er det nu mere end hver fjerde. Den udvikling ser pæn ud i Finansministeriets regnemodeller, for akademikere får en høj løn og betaler en høj skat.
Men modellerne siger ikke noget om, om det nu også giver den optimale værdi for samfundet, hvis der bliver ansat endnu en proceskonsulent i en offentlig forvaltning. Eller det måske kunne have større samfundsmæssig værdi, hvis man i stedet havde ansat en sosu på et plejehjem eller en sygeplejerske på en akutafdeling.
Finansministeriets regnemodeller siger ikke noget om, det er nyttigst for samfundet at ansætte en ekstra sygeplejerske eller endnu en proceskonsulent i en offentlig forvaltning.
For let at skyde ned
Selve behovet for at dirigere langt flere unge over i håndværk og velfærdsfag er de færreste folketingspolitikere uenige i. Spørgsmålet er blot hvilken metode, man skal bruge - og her har regeringens udspil fået hug fra flere sider.