Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

Efter Field's-skyderiet har vi brug for en stærkere plan for psykiatrien

Vi har talt om problemerne i psykiatrien i årevis, men den politiske handlekraft mangler. Lad nu være med at forsimple problemet til en akuttelefon for psykiatriske patienter. Der skal et helt andet gearskifte til både politisk og i holdningen til psykisk sygdom, skriver Lisbeth Knudsen. 

Skal der en katastrofe som den i Field's til virkelig at rykke noget, eller går der nu valg i den og en ny udskydelse med risiko for flere drab og voldssager, spørger Lisbeth Knudsen.
Skal der en katastrofe som den i Field's til virkelig at rykke noget, eller går der nu valg i den og en ny udskydelse med risiko for flere drab og voldssager, spørger Lisbeth Knudsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lisbeth Knudsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så skete det igen. Et af de store samfundsproblemer, som politikerne i årevis har skudt til hjørne og henholdsvis lappet sporadisk på, er åbenbaret for enhver i al sin gru.

Vores kapacitet og politiske evne til at tage hånd om de psykisk syge i en lige så stærk indsats, som vi udfolder, når det gælder somatiske sygdomme, er stillet til skue og ligner en total falliterklæring. Og det i en tid, hvor der endda er blevet flere med behov for hjælp til psykiske problemer.

Ingen kan jo vide, om den 22-årige formodede gerningsmand med skydevåbnet i indkøbscentret Field's forleden kunne være stoppet, tre menneskeliv reddet og katastrofen afværget, hvis han var kommet i den rette behandling.

Men ingen fik tilsyneladende øje på, at hans sygdom udviklede sig og tog en farlig retning, selv om han poserede på nettet med skydevåben. Og ingen tog telefonen på grund af sommerferie, da han ringede efter hjælp til en frivillig organisation, der prøver at hjælpe mennesker med psykiske problemer.

Skal vi lige få nogle tal på plads: På blot et årti er der sket en stigning på cirka 30 procent i antallet af patienter med psykiske lidelser, der behandles på et sygehus. Til sammenligning er antallet af patienter med somatiske sygdomme kun øget med 13 procent i samme periode.

Mindst 500.000 mennesker henvender sig årligt hos almen praksis med psykiske problemer. I børne- og ungdomspsykiatrien er antallet af patienter øget med cirka 50 procent inden for en tiårig periode.

Ligeledes er der sket en stigning på 41 procent i antallet af børn og unge med psykiske lidelser, der er anbragt uden for hjemmet, eller som modtager en forebyggende indsats i kommunen.

Der er store udfordringer eller såkaldt "vilde problemer" i vores samfund, som med få års mellemrum brager igennem medielydmuren og fanger politikernes opmærksomhed. Ikke sjældent skal der en katastrofe til.

En læge på akutbesøg, som bliver stukket ned, en medarbejder på et bosted, som mister livet, eller som nu i Field's, hvor tre mistede livet, syv blev såret, og mange blev efterladt med psykiske traumer efter skyderiet i søndags.

Så farer alle rundt og kræver akut handling, en offentlig, døgnåben hotline for psykiske patienter, et bedre akutberedskab og andre initiativer. For ministeren er akut handling åbenbart først 9. september i forhold til at holde møde med partierne om sagen.

Så går der nogle tid. Handlekraften dør ofte hurtigt ud igen sammen med evnen til at finde løsninger, og vi er videre til næste opmærksomhedspunkt, næste katastrofe og næste uløste problem. Og så bliver der lige valg. Og sådan bliver det ved. Det er ikke svært at lave en meget lang liste over den type "vilde," politiske problemstillinger.

Da jeg selv var reporter på Christiansborg for snart en del år siden, havde jeg en meget struktureret kollega fra Kristeligt Dagblad, som var helt alene om at dække politik i bladet, og han havde ikke tid til at rende rundt efter dag-til-dag solohistorierne i Folketinget. 

Hvorfor er det, at vores veludviklede velfærdssamfund fungerer så reaktivt, at vi ikke får taget hånd om de virkelig store udfordringer, før noget kører helt åbenlyst galt?

Lisbeth Knudsen

Han havde til gengæld et system af bunker på sit kontor med sagsemner, og en gang om året vendte han bunkerne og kiggede på sagerne igen.

Så kunne han særdeles ofte skrive de samme historier igen og igen, fordi der ikke var handlet politisk på dem, så snart den første store medieståhej var overstået og den politiske opmærksomhed flyttet til et andet tema.

Han fik gang på gang tilmed citat på disse reprisehistorier i andre medier. Det tror jeg såmænd, at man kunne gøre igen i dag.

Tag et andet af ugens emner: Det markante fald i søgningen til velfærdsuddannelserne. Det er ikke bare en katastrofe for vores skoler, daginstitutioner, hospitaler og plejehjem. Det er den forudsigelige katastrofe.

Faldet i søgningerne har nemlig været undervejs længe, men ingen har sat sig sammen for at løse problemet. I kommunerne og regionerne er lederne ved at fortvivle over den nuværende arbejdskraftmangel, som kun ser ud til at blive endnu værre år for år.

Så skal mediekravet om handling honoreres og nu inviterer uddannelses- og forskningsministeren, Jesper Petersen (S), alle parterne til møde efter sommerferien. Spændende, om vi kan vende bunken om et år, eller der virkelig er sket noget på området, og kurven er knækket?

Hvorfor er det, at vores veludviklede velfærdssamfund fungerer så reaktivt, at vi ikke får taget hånd om de virkelig store udfordringer, før noget kører helt åbenlyst galt? Denne gang handler det efter den forfærdelige begivenhed i Field's om behandlingen af psykisk syge.

I 2019 udkom en rapport med titlen 'Er der sammenhæng mellem behandling/støtte af psykisk syge og kriminalitet' udgivet af Danske Regioner og Retspsykiatrisk Klinik. Den var rimelig alarmerende, og regionerne havde tøvet med offentliggørelsen i længere tid.

I rapporten blev 218 mentalerklæringer fra andet halvår af 2016, hvor der var blevet anbefalet en psykiatrisk særforanstaltning frem for almindelig straf, gennemgået.

I 74 af procent af sagerne blev det vurderet, "at den pågældende havde fået utilstrækkelig psykiatrisk behandling i tiden op til den påsigtede kriminalitet", og i sager om drab eller drabsforsøg var statistikken endnu værre.

Her havde 11 ud af 13, eller 85 procent, ikke modtaget tilstrækkelig behandling – mens en af de to øvrige ikke tidligere var kendt i psykiatrien, "hvorfor der ikke har været mulighed for behandling før sigtelsen". Rapporten vakte opsigt, men så gik den politiske procesmaskine i gang.

Af forståelsespapiret, 'Retfærdig retning for Danmark', aftalt 25. juni 2019 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, der dannede baggrund for regeringsskiftet og Mette Frederiksen-regeringens tiltræden, fremgår det, at regeringen vil indgå en aftale om en tiårsplan for psykiatrien.

Aftalen skal indeholde forpligtende mål om blandt andet at mindske antallet af genindlæggelser, nedbringe ventetiden og øge gennemsnitslevealderen for mennesker med psykisk lidelse. Det var altså 25. juni 2019.

Med aftalen om Finansloven for 2020, indgået mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet 2. december 2019, blev det besluttet at igangsætte arbejdet med en tiårsplan for psykiatrien med henblik på at sætte en langsigtet retning for udviklingen af psykiatrien og sammenhængen på tværs af områder.

Samtidig blev der afsat en ramme på 600 millioner kroner årligt fra 2020 og frem til at styrke psykiatrien. Det skulle danne forløberen for det kommende arbejde med en tiårsplan for psykiatrien.

Sundhedsstyrelsen blev sat i spidsen for at udarbejde det faglige oplæg til en tiårsplan. Det skete i samarbejde med Socialstyrelsen og med rådgivning fra en tværgående følgegruppe og fire faglige arbejdsgrupper, som har haft repræsentation fra myndigheds- og administrativt niveau, faglige selskaber og organisationer samt patientorganisationer. Oplægget lå færdigt i januar 2022.

I det faglige oplæg til en tiårsplan for psykiatrien konstaterer forfatterne i indledningen, at "den mentale sundhed er faldende i Danmark. Det er særligt bekymrende, at et stigende antal børn og unge oplever dårlig mental sundhed med potentielt alvorlige konsekvenser for blandt andet deres udvikling, skolegang og videre livsforløb".

Får vi ikke langt om længe styr på en stærkere psykiatriplan bliver det næppe den sidste tragedie og mindehøjtidelighed, vi kommer til at overvære i større eller mindre skala et eller andet sted i Danmark

Lisbeth Knudsen

De skriver videre, at "psykiske lidelser har forskellig sværhedsgrad og nogle er meget alvorlige. De har meget ofte store konsekvenser både for den enkelte og for dennes pårørende, og i et samfundsperspektiv tegner psykiske lidelser sig for 25 procent af den samlede sygdomsbyrde. De samfundsmæssige omkostninger ved psykiske lidelser er massive".

Og fortsætter: "Angst er efter diabetes og iskæmisk hjertesygdom (forsnævring af de årer, der forsyner hjertet med blod og ilt. Red.) den tredje hyppigste sygdom målt i antal nye sygdomstilfælde per år og er årsag til de fleste nye tilkendelser af førtidspension og de største omkostninger til samfundet målt i produktionstab. Skizofreni er ikke så hyppig, men til gengæld ofte meget alvorlig og årsag til de største omkostninger til behandling og pleje sammenlignet med andre sygdomme".

Psykiske lidelser er årsag til cirka 3.500 dødsfald årligt og er således den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark. Mennesker med psykiske lidelser lever markant kortere liv og med mere sygdom end resten af befolkningen.

Dommen er hård over det nuværende system i det faglige oplæg.

Utilstrækkelig tilgængelighed, kapacitet og sammenhæng, utilstrækkelig kvalitet og tværfaglighed i de eksisterende tilbud, utilstrækkelige forebyggende og tidlige indsatser, stigmatisering, manglende prioritering og ligestilling på området og utilstrækkelig forskning, faglig udvikling og manglende prestige.

Oplægget til den tiårige psykiatriplan indeholder 37 velbeskrevne anbefalinger.  Det fik ros fra alle kanter, da det udkom. Nu skal partierne så til forhandlingsbordet om planen til september.

Vi taler altså om en proces fra starten af 2019 med rapporten om sammenhæng mellem psykisk sygdom og kriminalitet og så efteråret 2022, hvor der måske kan blive enighed om at sætte planen i værk med børn og unges mentale helbred som første prioritet i indsatsen. Og udviklingen i tallene er gået den gale vej allerede flere år før 2019.

Skal der en katastrofe som den i Field's til virkelig at rykke noget, eller går der nu valg i den og en ny udskydelse med risiko for flere drab og voldssager?

Hvorfor er der problemer som dette, der sidder fast i det politiske maskineri, og som ikke får den opmærksomhed de burde? Det kan man jo godt filosofere lidt over.

Er det, fordi det er nemmere at forholde sig til kræftpakker og behovet for hjertestartere end til psykisk sygdom og mentale problemer? Er det, fordi der er mere prestige lægefagligt i de somatiske sygdomme end de psykiske?

Er det mindre attraktivt for de private fonde at bevilge fondsmidler til dette område end til somatiske sygdomme, så må staten jo træde til. Mere forskning er der brug for.

Er det, fordi vi ikke vil se i øjnene, hvor meget psykisk sygdom belaster vores hjemmehjælp, politi, medarbejderne på bosteder og mange familier og pårørende til psykisk syge?

Er det, fordi det er sværere at skaffe politisk goodwill på grundlag af en indsats her end på en indsats for at nedbringe ventelister på kræft-, hjerte- og knæoperationer?

Vi bliver nødt til at sikre en gennemtænkt, velgennemført og løbende evalueret tiårsplan for den psykiatriske indsats, og der ligger et godt bud på den allerede. Vi kan godt råbe, at vi "fandeme ikke vil have skyderi i gaderne i København", som byens overborgmester og tidligere regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen (S), gjorde det forleden ved mindehøjtideligheden foran Field's.

Men får vi ikke langt om længe styr på en stærkere psykiatriplan, bliver det næppe den sidste tragedie og mindehøjtidelighed, vi kommer til at overvære i større eller mindre skala et eller andet sted i Danmark.

Læs også
 

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter
journalist (DJH 1975)