Efter sparepolitikkens skræmmende spor vil EU løsne den økonomiske spændetrøje – i hvert fald en lille smule

EU’s budgetregler skal være mindre rigide, mener EU-Kommissionen, der onsdag lagde en plan på bordet for mere realistiske sparekrav til forgældede lande.

Næstformand i EU-Kommissionen Valdis Dombrovskis har prøvet at finde en model, der hverken kvæler de europæiske økonomier, eller lader gælden løbe løbsk.
Næstformand i EU-Kommissionen Valdis Dombrovskis har prøvet at finde en model, der hverken kvæler de europæiske økonomier, eller lader gælden løbe løbsk.Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: I over to et halvt år har EU’s stramme budgetregler været sat ud af kraft. Først på grund af coronapandemien, hvor landene fik behov for at kaste kraftige økonomiske livliner ud til nedlukkede erhverv. Siden på grund af den økonomiske nedtur, som den russiske invasion af Ukraine har ført med sig til hele kontinentet.

Kravene om, at der skal være orden i statsregnskaberne, har dog også inden da været under heftig beskydning. På den ene side for at holde skrantende økonomier i et dødsgreb, der har gjort en ond økonomisk situation unødigt langtrukken ved at kvæle opsvingsmulighederne, som bevidnet i lande som Grækenland, Spanien og Italien under den økonomiske krise for omkring et årti siden. På den anden side for at mangle bid, fordi mange EU-lande negligerer kernekravene om højst tre procent underskud på statsbudgettet og en statsgæld på under 60 procent af bruttonationalproduktet.

Onsdag kastede EU-Kommissionen sig ud i et spændt afventet forsøg på at give sparereglerne både mere bid og mere elastik. Det ene for at få styr på den halvdel af EU-landene, som opererer med statsgæld på den forkerte side af de 60 procent. Det andet for at tage hensyn til, at der skal være penge til tidens enorme reformbehov.

”Nye udfordringer, som for eksempel den grønne og digitale omstilling og energiforsyningsudfordringerne vil gøre det nødvendigt for os at gennemføre store reformer og investeringer de kommende år. For at kunne opfylde de krav, præsenterer vi et udkast til en enklere og mere effektiv økonomisk regeringsførelse,” lød det onsdag fra ledende næstformand for økonomi i EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

Det nye forslag indebærer en mere differentieret kontrol med landenes gældsniveauer og med kravene til, hvordan de skal barberes ned.

Nøglemålene om maksimalt tre procents underskud og 60 procent af BNP består. De er også mejslet ind i EU-traktaterne og er derfor svære at pille ved. Men vejen hen til dem vil blive gjort mindre rigid, end det er tilfældet i dag. Her er der krav om, at landene skal nedbringe gælden over de 60 procent af BNP med mindst en tyvendedel årligt, hvilket for lande som Grækenland eller Italien med gældsniveauer langt mere end dobbelt så høje er fuldstændig urealistisk.

Hvis vi tvinger landene ud på en meget stejl reduktionskurve, så får vi et problem, når der skal investeres grønt. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, og det er uansvarligt, hvis vi med de regler forhindrer, at vi får lavet de investeringer, der skal laves.

Niels Fuglsang
EU-parlamentariker (S)

Tyvendedelsreglen forsvinder til fordel for en mere skræddersyet model, hvor landene selv skal udtænke deres reduktionsplan i samarbejde med EU-Kommissionen og have den godkendt af de andre lande. En plan, der skal være reelt opnåelig, og som tager hensyn til, hvad de har af reformbehov.

Til gengæld for de mere fleksible regler og muligheden for at betale af over længere tid, vil det blive lettere at lade en økonomisk hammer falde over lande, der ikke overholder den plan, der er blevet udstukket. Dette gælder dog ikke lande som Danmark, som står uden for euroen. Ligesom i dag vil de kun være i risikozonen for løftede pegefingre, men ikke for egentlige bøder.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00