Efter sparepolitikkens skræmmende spor vil EU løsne den økonomiske spændetrøje – i hvert fald en lille smule

BRUXELLES: I over to et halvt år har EU’s stramme budgetregler været sat ud af kraft. Først på grund af coronapandemien, hvor landene fik behov for at kaste kraftige økonomiske livliner ud til nedlukkede erhverv. Siden på grund af den økonomiske nedtur, som den russiske invasion af Ukraine har ført med sig til hele kontinentet.

Kravene om, at der skal være orden i statsregnskaberne, har dog også inden da været under heftig beskydning. På den ene side for at holde skrantende økonomier i et dødsgreb, der har gjort en ond økonomisk situation unødigt langtrukken ved at kvæle opsvingsmulighederne, som bevidnet i lande som Grækenland, Spanien og Italien under den økonomiske krise for omkring et årti siden. På den anden side for at mangle bid, fordi mange EU-lande negligerer kernekravene om højst tre procent underskud på statsbudgettet og en statsgæld på under 60 procent af bruttonationalproduktet.

Onsdag kastede EU-Kommissionen sig ud i et spændt afventet forsøg på at give sparereglerne både mere bid og mere elastik. Det ene for at få styr på den halvdel af EU-landene, som opererer med statsgæld på den forkerte side af de 60 procent. Det andet for at tage hensyn til, at der skal være penge til tidens enorme reformbehov.