Efter tre års nøleri: Danmark er endelig en del af centralt EU-samarbejde mod korruption

Fremover bliver det sværere at svindle med EU-penge i Danmark.

Det skal en ny samarbejdsaftale mellem Danmark og Den Europæiske Anklagemyndighed, EPPO, sikre.

Danmark har indtil nu stået uden for samarbejdet på grund af retsforbeholdet. Regeringen har ligget i forhandlinger om en samarbejdsaftale i årevis, hvilket er blevet mødt med forundring fra den nye anklagemyndighed i Luxembourg.

Derfor er det på høje tid, at en aftale kommer på plads. Det mener Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark, en organisation som arbejder for at bekæmpe korruption og fremme demokrati. 

Det er tåkrummende pinligt, at Danmark først nu bliver en del af EPPO

Jesper Olsen
Formand Transparency International Denmark

“Det er tåkrummende pinligt, at Danmark først nu bliver en del af EPPO, men sagen skriver sig ind i en fortælling om, at Danmark ikke tager international økonomisk kriminalitet alvorligt nok,” siger han.

Marlene Wind, som er professor og leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, stemmer i.

“Det er sådan set på tide, at man bakker op om samarbejdet og er med til at styrke Den Europæiske Anklagemyndighed. Danmark har nok indset, at det ikke ser for godt ud at stå uden for,” som hun siger.

I februar 2022 trådte EPPO’s chefanklager, den rumænske jurist og korruptionsjæger Laura Kövesi, frem og fortalte, at de havde ventet på en reaktion fra den danske regering siden november 2020, hvor EPPO for første gang kontaktede Danmark for at få et samarbejde op at stå.

Det var en usædvanlig lang proces, lød det fra Laura Kövesi, der var uforstående overfor den danske tavshed, set i lyset af at enheden havde forhandlet en aftale med Ungarn på bare fire måneder.

“Vi sendte vores forslag til samarbejde i november 2020, og lige siden har jeg ventet på en reaktion fra Danmark. Er vores forslag fint, og hvis ikke, så lad os diskutere det og finde en løsning. Det er meget lang tid at vente efter alle standarder,” sagde hun for halvandet år siden til Politiken.

Alligevel skulle der gå helt ind til 1. september 2023, før parterne nåede til enighed.

Altinget ville gerne have spurgt justitsminister Peter Hummelgaard (S), hvorfor det skulle tage så lang tid, men det har ikke været at få et svar inden for tidsfristen.

Usolidarisk ikke at deltage

Den Europæiske Anklagemyndighed efterforsker og retsforfølger svindel, der berører EU-budgettet. Det gælder momssvindel, som er den mest udbredte form for svindel, men også korruption, organiseret kriminalitet og hvidvask.

Hvor EU’s eksisterende antisvindelenhed, OLAF, er helt afhængig af nationale myndigheders samarbejdsvillighed til at efterforske sager om snyd med EU-midler og til selv at retsforfølge forbryderne, har Den Europæiske Anklagemyndighed både en central afdeling i Luxembourg og folk på landjorden i deltagerlandene til selv at efterforske sager og sidenhen indbringe dem for domstolene.

Samtidig kan det nye anklagernetværk hjælpe hinanden på tværs af landegrænser i sager, der involverer aktivitet i flere lande.

Og det er altså ikke uden betydning, at alle EU’s medlemslande bidrager til arbejdet, mener Jesper Olsen fra Transparency International.

“I internationale kriminalitetsmønstre har pengene det med at følge de veje, hvor håndhævelsen ikke er stærk nok. Så hvis Danmark er blandt de lande, som enten ikke håndhæver eller ikke samarbejder, så åbner man op for spekulation. Derfor er det simpelthen usolidarisk ikke at deltage,” siger han.

Læs mere om aftalen i faktaboksen nedenfor.