Ekskommunisten og elitelægen, der blev coronageneral

PORTRÆT: Fra Risskov til det dybe Syden og fra DKP til toppen af Sundhedsstyrelsen. Søren Brostrøm er alt andet end den almindelige læge eller typiske embedsmand. Han siger tingene ligeud – også når han bliver kørt over politisk. Nu spiller han hovedrollen i det, der kan blive den største sundhedskrise siden Anden Verdenskrig. 

Søren Brostrøm var i
forvejen en helt hos mange sundhedsprofessionelle inden coronapandemien. Men
der er også folk, der ser ham som arrogant og argumentresistent. 
Søren Brostrøm var i forvejen en helt hos mange sundhedsprofessionelle inden coronapandemien. Men der er også folk, der ser ham som arrogant og argumentresistent. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Kriser og katastrofer får altid folk til at se sig om efter en leder, og når han eller hun træder frem, virker det skæbnebestemt. At det skulle være lige præcis dem og lige nu.

Sådan er Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, blevet modtaget, i takt med at coronavirussen har udviklet sig til en sundhedskrise uden sidestykke i den nyere danmarkshistorie.

På sociale medier hylder folk ham for hans facon, for hans ro og for hans troværdige kommunikation om den virus, der har udløst den største undtagelsestilstand i Danmark siden Anden Verdenskrig.

Hans cv deles på Twitter med teksten: “Udtal dig kun om coronavirus, hvis du kan matche Søren Brostrøms cv. Ellers hold kæft.” Med sine pædagogiske, skarpe og klare anbefalinger og advarsler om coronasmitten har han på rekordtid prentet sig ind i danskernes bevidsthed. 

Men Sørens Brostrøms livstråd udgør ikke en ret linje, hvor det fra starten var klart, hvor skæbnen skulle føre ham hen. Den minder mere om et sammenviklet garnnøgle, der snor sig om en både introvert og voldsom barndom, hvor hans far dør alt for tidligt, og familien rykker til det dybe Syden i USA, hvor racismen stadig sydede og antændte en social indignation i ham.

Ophold i Alabama ændrede ham
Havde man kendt den fem-ti-årige Søren Brostrøm i velhaverghettoen Risskov i det nordlige Aarhus, havde man ikke set den kommende øverste general for sundhedsvæsenet.

Godt nok var begge forældrene læger – moderen var børnelæge, og faderen kræftforsker – men det var ikke en dreng, der søgte en fremtrædende rolle. Snarere var det et begavet barn, der var lidt indelukket. Mere til bøger end bolde og træklatring. Det fortæller hans bror, Peter Brostrøm.

”Jeg gik tre klassetrin over Søren. Men i de første år af skolen var han på mit niveau. Hvis man havde set Søren dengang, havde man tænkt, at han ville blive en videnskabsmand, der ville sidde inde i en forskerhule og fordybe sig,” erindrer Peter Brostrøm.

”Jeg tror slet ikke, man havde set, at her var en kommende leder,” siger Peter Brostrøm, der er skovrider i Naturstyrelsen.

Ikke at lillebroren havde fine fornemmelser. Som eksempel nævner han Søren Brostrøms erhvervspraktik. Alle var sikre på, at Søren skulle i praktik på et sygehus eller hos en forsker.

”Men han ville hellere i praktik som kok på Aarhus-Kalundborg-færgen. Jeg husker, at han kom triumferende hjem, fordi han havde lært at lave bearnaisesovs med margarine. Det prøvede vi så hjemme i køkkenet, mens vores mor ikke var hjemme. Dog uden held,” husker Peter Brostrøm.

De to brødre har et tæt forhold den dag i dag, og Peter Brostrøm beskriver sin bror som meget socialt og politisk bevidst. En ild, der blev tændt i grænselandet mellem barndom og teenagealder.

Da Søren var 11 år, døde faderen, og et par år efter, i 1978, flyttede han med sin bror og mor til byen Mobile i den amerikanske sydstat Alabama som et led i morens lægeuddannelse.

Byen var ramt af økonomisk forfald i 1970’erne med virksomhedslukninger og arbejdsløshed. Og spændingerne mellem sorte og hvide dirrede stadig i staten, der var epicenter for raceoptøjerne i årtiet før. Mildt sagt lidt af et chok for de to drenge, der kom fra den øvre middelklasse i det trygge danske velfærdssamfund.

”Byen var helt tydelig raceopdelt, og sorte og hvide boede og levede meget adskilt. Der var kæmpe forskelle på rig og fattig. Det var helt tydeligt, at hvide her følte sig bedre bare ud fra deres hudfarve og sociale status. Det gjorde et stort indtryk på os,” fortæller Peter Brostrøm.

”Sørens sociale og politiske bevidsthed blev vakt med oplevelserne i USA,” husker Peter Brostrøm, der også fortæller, at de to drenge var meget overladt til sig selv med en enlig mor, der havde et krævende job som børnelæge.

Et kejsersnit på 8 minutter
Skolen og senere studierne var ikke noget problem for Søren Brostrøm, der valgte gynækologien som sit speciale.

Patienterne var glade og trygge ved den unge og hurtige gynækolog. Ud over at være dygtig helt ud til fingerspidserne – han foretager kejsersnit på otte minutter – var han også god til at tale med patienterne om de tragiske, svære valg, som syge gravide og fødende kan stå over for.

Det kan tidligere formand for Yngre Læger, Camilla Rathcke, der i dag arbejder i Sundhedsstyrelsen sammen med Søren Brostrøm, bekræfte.

For snart 18 år siden lå hun selv med to stærkt svækkede for tidligt fødte børn på Rigshospitalet. Hun var efter en hård fødsel helt udmattet. Det ene barn skulle igennem en krævende operation i maven for at skulle have den mindste chance for at overleve.

”Jeg synes, det var så uoverskueligt, alt det, hun skulle igennem, al den smerte og behandling. Og hendes chancer var så dårlige. Så det var egentlig med den største kærlighed, at jeg ikke syntes, jeg kunne byde hende det,” fortalte Camilla Rathcke i et interview til Dagens Medicin om oplevelsen. Lægen, der argumenterede for, at barnet skulle have en chance, var Søren Brostrøm. Datteren lever i dag uden mén. 

Og så var der det med arbejdskapaciteten. Søren Brostrøm blev selvfølgelig også ph.d. og engagerede sig fagligt i de lægevidenskabelige gynækologiske selskaber i Danmark og udlandet. Tog en ekspertuddannelse i underlivskirurgi, en masteruddannelse og underviste på universitetet. 

Han beskrives som elitær, pedantisk, krævende, men sjov og med en ekstrem arbejdskapacitet. Dertil begavelse, hukommelse, fingerfærdighed, stædighed og appetit på magten og indflydelsen. 

På sin vis klicheen på en toplæge og topembedsmand: meget lidt fritid, men dog ivrig teater- og operagænger.

Et sats
Den 55-årige gynækolog blev ellers set som lidt af et sats, da han i 2015 blev direktør for Sundhedsstyrelsen. Dygtig, ja. Men måske for firkantet, ligefrem og påståelig. Hvilket kan være en hindring, når nu han som direktør for landets øverste sundhedsmyndighed skal stå på mål for, hvad der er det rigtige og det bedste i lægefaglige spørgsmål. Og samtidig er han regeringens rådgiver.

Og i det krydsfelt – navnlig på sundhedsområdet – kan en topembedsmand let komme til at gøre folk rasende.

Finansministeriet og regionerne bliver rasende, hvis en anbefaling koster mange penge eller er svær at gennemføre ude på virkelighedens sygehuse. Politikerne bliver rasende, når styrelsens eksperter konkluderer, at deres politiske hjertesager videnskabeligt set ikke har en dokumenteret positiv effekt for patienterne. Måske direkte er skadelige – eller bare spild af penge.

Lægefaglige selskaber, medicinalindustrien og sygehuse er på skift rasende på Sundhedsstyrelsen eller hinanden. Om alt fra kampen om ressourcer til, hvilken behandling der er bedst for patienterne, og hvilken rolle de forskellige faggrupper skal spille.

Alt sammen skal Søren Brostrøm som øverste chef sammen med sine kolleger forsøge at finde en mindelig løsning på. Og beslutte, hvornår styrelsen skal stå fast og sætte hårdt mod hårdt, og hvornår Sundhedsstyrelsens lægefaglige vurderinger skal bøjes, for at man når en løsning.

Vil gøre en forskel
Hvorfor søgte han ind i Sundhedsstyrelsen? Mange læger ser det som en ganske uattraktiv arbejdsplads. Man ser ingen patienter. Der er få muligheder for at tjene mange penge på ekstraarbejde og bijob, som en del læger har.

Læger i Sundhedsstyrelsen er enten idealister eller kan ikke tåle mosten på hospitalerne, siger onde tunger.

Søren Brostrøms bevæggrund for at vælge Sundhedsstyrelsen er formentlig den samme, som for at han også en overgang var international sekretær i Danmarks Kommunistiske Ungdom, hvor der ikke var unormalt, at den kulturelle elite engagerede sig dengang i 1970'erne og 1980'erne. Søren Brostrøm vil gøre en forskel og forandre verden til det bedre. Og til det skal man bruge magt – eller i hvert fald indflydelse.

Den kommunistiske vej viste sig som en blindgyde. Men i ungdomspolitikken mødte han ungdomspolitikere, som i de seneste år har været centrale ministre. Folk, som han igen senere skulle støde ind i.

I Sundhedsstyrelsen tiltrådte Søren Brostrøm i 2011 som chef for en stribe af de svære områder, heriblandt specialeplanen, hvor styrelsen dikterer, hvilke sygehuse der må udføre komplicerede behandlinger, og hvilke der ikke må. Noget, der kan gøre de lokale politikere og sygehuslæger rasende.

Blandt ansvarsområderne er også sundhedsberedskabet og smitsomme sygdomme, hvor netop styrelsens pandemiberedskab ligger. Den erfaring og viden, som Søren Brostrøm høstede fra tiden som chef, er med til at forklare, hvorfor han virker så hjemmevant i det stof, der kun er ét af mange fagområder i hans styrelse.  

Chef uden filter
Klichéen på en klassisk chef i centraladministrationen er ellers én, der udtaler sig sjældent. Og når det sker, så er det helst i forsigtige og diplomatiske vendinger med masser af forbehold. Det er ikke Brostrøms stil. Han blev hurtigt kendt for sine klare – nogle vil sige firkantede – vurderinger og holdninger til de sundhedspolitiske og faglige sager, han skulle håndtere.

Derfor er Søren Brostrøm også meget eftertragtet til konferencer og møder i sundhedssektoren, hvor han formår både at trække de store linjer og komme med skarpe kommentarer og vurderinger, der på samme tid uddanner, fornærmer og underholder gæsterne.

Derfor regnes han også som garant for en god orddyst, når han deltager i en debat på Folkemødet eller på de mange konferencer, der er på sundhedsområdet. Søren Brostrøm elsker en hård debat mellem fagfolk – og er ikke tyndhudet selv.

Generelt er det ikke karrierefremmende for topembedsmænd at sige sin ærlige mening om en siddende regerings politiske tiltag. Men Søren Brostrøm har tydeligvis længere elastik end andre embedsmænd. Sundhedsstyrelsen har altid været en stat i staten. Men alligevel.

Eksempelvis ville han ikke skjule sin kritik af, at Løkkes VLAK-regering fyrede milliarder af kroner af på en ny kræftplan uden rigtig at forsøge at mindske en af de helt store årsager til kræft og hjertesygdom: rygning.

”Kræftplan 4 løser ikke alle problemer på kræftområdet. Jeg kunne godt have ønsket mig, at vi i planen havde haft større fokus på forebyggelse,” sagde Søren Brostrøm åbent i en debat om kræftplanen, som han dog samlet set roste. 

Gik op mod regeringen
Det seneste eksempel er fra weekendens pressemøde, hvor medierne ville vide, om der er en sundhedsfaglig grund til, at Danmark lukker grænserne. En klassisk gennemsnitlig topembedsmand havde sagt “måske”, talt sort, skiftet emne eller holdt sig fra mødet.

LÆS: Det sagde Søren Brostrøm om grænselukning

Søren Brostrøms svar var klassisk Søren Brostrøm. Uden omsvøb.

”Der er ikke særlig god dokumentation for grænselukning, og den dokumentation, vi har, viser kun, at det virker, hvis man lukker en ø,” lød det blandt andet lakonisk fra styrelsesdirektøren, som uden at kigge i sine noter redegjorde for konklusionerne fra videnskabelige studier og internationale erfaringer fra de sidste hundrede år for så at skitsere WHO’s anbefalinger.

Konfronteret med, at direktøren for den svenske sundhedsstyrelse, Anders Tegnell, havde kritiseret den danske beslutning, fortsatte Søren Brostrøm med at gnide salt i såret på regeringen ved at slå fast, at Anders Tegnell er meget anerkendt for sin dygtighed. Her havde gennemsnitsembedsmanden valgt at tale udenom eller kun henvise til, at det var en politisk afvejning.

Den manøvre satte gang i endnu en hyldestomgang på de sociale medier. Nogle vil tilskrive det bitterhed fra Søren Brostrøm, men der tegner sig at mønster: Når politikerne kører over Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så siger Søren Brostrøm det åbent.  

Det har man set med medicinsk cannabis, patienter med kronisk træthedssyndrom og en stribe andre sager. Det har politikerne åbenbart accepteret, og Søren Brostrøm har sikret sin og styrelsens troværdighed over for sundhedsvæsenets ansatte og befolkningen hjemme i stuerne.

Inden coronapandemien kunne regeringen relativt nemt have fyret Søren Brostrøm, hvis den nu var utilfreds med ham og hans facon. Lægerne ville rase, men den brede befolkning ville være ligeglad. Men det er en anden sag fremover. 

Hædersmand eller nedladende?
Søren Brostrøm er som debattør og forhandlingsmodstander berygtet og beundret. Han har en fotografisk hukommelse. Tal og detaljer fra studier og rapporter lagrer sig på forunderlig vis i hans hoved, der jo egentlig rent størrelsesmæssigt er helt gennemsnitligt.

Men mængden af informationer, han lagrer, er abnorm, siger folk, der arbejder sammen med ham. Og når man så skal forhandle eller diskutere med ham, så kan han sprøjte den viden ud igen, som om han lige har læst det: i glasklare stringente argumentationskæder, der klæder den dårligt forberedte modstander af. Eller han stiller komplicerede spørgsmål op enkelt, så det er lettere for tilhørerne at forholde sig til dem.

En lægelig og videnskabelig hædersmand siger de, der er enige med ham. De, der mener, at Søren Brostrøm tager gruelig fejl, beskriver ham som et arrogant og argument-resistent magtmenneske.

Rundt i sundhedsvæsenet er der folk, der har slået sig på Søren Brostrøm. Og ikke alt bliver sagt lige venligt til de ansatte i styrelsen, når der er pres på, eller hvis direktøren fornemmer, at nogen ikke er ordentligt forberedt. Søren Brostrøm er ikke en gennemsnitschef; det ved han godt selv.

Vaccinemodstandere, alternative behandlere og dele af medicinalindustrien bryder sig ikke om Søren Brostrøm.

Hans modsætning
Han er den diametrale modsætning til en anden personlighed i dansk sundhedspolitik: Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, der har stor opbakning blandt de patientgrupper, der står i opposition til det etablerede sundhedsvæsen.

De to personer stod på hver sin side i den såkaldte HPV-sag, hvor der var stort mediefokus på piger, der var sikre på, at de havde fået alvorlige og uventede virkninger af HPV-vaccinen.

Efterfølgende forskning har ikke givet noget som helst indikationer på, at der skulle være ukendte bivirkninger ved vaccinen.

Liselott Blixt hører ikke til blandt de mange fans af Søren Brostrøm, der er på sundhedsområdet. Hun understreger, at hun synes, at han har været fantastisk dygtig til at kommunikere til danskerne om coronavirus. Det vil hun gerne rose ham for. Men generelt som direktør for Sundhedsstyrelsen er hun ikke begejstret.

”Han er arketypen på de læger og eksperter, som føler sig meget klogere end patienterne. Jeg synes, han kan være meget nedladende over for patienter, patientforeninger og politikere, der mener noget andet end ham,” siger hun.

“Især på Twitter syntes jeg, at han var ubehagelig over for små patientforeninger”.

Hun understreger også, at hun ikke vil godkende Sundhedsstyrelsens indsats under coronapandemien endnu, da hun synes, at Sundhedsstyrelsen og andre myndigheder var for lang tid om at tage coronavirus alvorligt.

Polyfaktuelt
Nogle var usikre på, om Søren Brostrøm ville overleve en borgerlig regering med Dansk Folkeparti som magtfuldt støtteparti.

Sundhedsstyrelsen med Søren Brostrøm i spidsen har med sit fokus på evidensbaseret sundhedspolitik været på konfrontationskurs med Liselott Blixt og hele Folketinget på en stribe områder.

Blandt andet har et bredt flertal kørt Sundhedsstyrelsen over i forhold til patienter med kronisk træthedssyndrom – de såkaldte ME-patienter.    

At et meget bredt folketingsflertal vedtog brugen af medicinsk cannabis, er et andet eksempel på, at politikerne i stigende grad vælger at ignorere den øverste sundhedsfaglige myndigheds råd om, hvad der er bedst og sikrest for patienterne. Læger og videnskabsfolk raser over disse eksempler. De ser det som et tydeligt eksempel på, at vi lever i et mere og mere postfaktuelt samfund.

Søren Brostrøm har især i kølvandet på HPV-debatten erklæret, at Sundhedsstyrelsen og sundhedsvæsenet skal være bedre til at lytte til de patienter, der ikke føler, at deres symptomer tages alvorligt.

Samtidig har Søren Brostrøm flere gange forsvaret politikernes ret til at gå imod fagfolkenes vurderinger. Og han har beroliget lægerne: Så slemt er det heller ikke, at borgerne og politikerne nogle gange lukker ørene for lægernes og eksperternes råd.

”Stop mudderkastningen. Vi læger og myndigheder skal ikke tro, at vi kan få autoritetsmonopolet tilbage. For det første har vi aldrig rigtigt haft det helt. For det andet lever vi ikke i et postfaktuelt samfund. Det er rettere et polyfaktuelt samfund med mange sandheder,” sagde Søren Brostrøm i sin tale til landets overlæger, da de holdt årsmøde i oktober. En tale, der udløste grin og massive klapsalver, selvom overlægerne samlet set fik en opsang.

Hvor Søren Brostrøms tur går hen, når pandemier og det danske sundhedsvæsen begynder at kede ham, er uvist. Et oplagt bud er dog en international toppost i regi af WHO eller FN. Han er allerede i WHO’s europæiske bestyrelse oven i jobbet som direktør for Sundhedsstyrelsen.

I disse dage har han formentlig ikke meget tid til at overveje fremtiden. For nok er han kendt fra pressemøderne, men det meste af hans arbejde går med at få sundhedsvæsenet gjort klar til at modtage de stadigt flere coronapatienter.

Alt sammen for at konstatere følgende: Ud over at han hedder Søren, er han en af landets mindst gennemsnitlige mænd. 

 

Dokumentation

BLÅ BOG

Søren Brostrøm
2019-: Formand for WHO's regionalbestyrelse for Europa (Standing Committee of the Regional Committee, SCRC)
2017-2019: Medlem af WHO's regionalbestyrelse for Europa (Standing Committee of the Regional Committee, SCRC)
2015-: Direktør i Sundhedsstyrelsen
2011-2015: Enhedschef og overlæge for Sygehuse og Beredskab i Sundhedsstyrelsen
2009-2011: Klinisk lektor, Institut for Gynækologi og Obstetrik (nu under Institut for Klinisk Medicin), Københavns Universitet
2009-2011: Overlæge, Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Herlev Universitetshospital
2007-2008: Overlæge, Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Glostrup Hospital
2007: Afdelingslæge, Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Århus Universitetshospital Skejby
2011: Master of Public Administration fra CBS
2003: Uddannet speciallæge i gynækologi-obstetrik, ph.d.
1995: Uddannet cand.med. fra Københavns Universitet
1984: Student fra Gammel Hellerup Gymnasium.

Født 4. juni 1965 i Aarhus
Ugift og har ingen børn. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen og LinkedIn.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Brostrøm

Seniorrådgiver, WHO's generaldirektør
cand.med. (Københavns Uni. 1995), speciallæge i gynækologi/obsetrik, ph.d. (Københavns Uni. 2003), MPA (CBS 2011)

0:000:00