Ekspert og grønne organisationer: Esben Lundes skov-plan er uambitiøs

Uambitiøst og fælt skuffende.

Sådan lyder dommen over regeringens udkast til et nyt nationalt skovprogram.

Kritikken kommer fra flere sider – blandt andet fra Carsten Rahbek, der er professor ved Københavns Universitet:

”Alle naturtyper i skovene er i 100 procent ugunstig tilstand, og størstedelen af de truede arter findes i skovene. Det burde en ny strategi have fokus på,” siger han og fortsætter:

Jeg synes faktisk, at de tiltag vi tog med naturpakken – hvor vi får skabt meget mere urørt skov – er historisk ambitiøst.

Anni Matthiesen (V)
Naturordfører

”Men dybest set viderefører det nye skovprogram bare status quo. Det er temmelig uambitiøst.”

Også fra flere grønne organisationer lyder der skuffelse:

”Jeg har noteret mig, at man har kopieret målet fra 2002, på trods af at der er kommet meget ny viden til siden dengang. Det er uambitiøst, og vi vil naturligvis kæmpe for at få skærpet den målsætning,” siger Thor Hjarsen, der er seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden.

Danmarks Naturfredningsforenings præsident Ella Maria Bisschop-Larsen skriver i en mail til Altinget, at det nye skovprogram ”skuffer fælt”. Hun påpeger, at arter uddør historisk hurtigt, og at 40 procent af de truede danske arter er afhængige af gamle skove.

”Derfor forventede vi, at skovprogrammet klart skulle vise, hvordan nedgangen i biodiversitet vendes her og nu og det næste årti, men det gør det ikke. Så vi er godt og grundigt skuffede,” skriver Ella Maria Bisschop-Larsen.

En overordnet strategi
Udkastet til det nye skovprogram blev sendt i høring fredag før vinterferien. Det nye program, som Miljøstyrelsen har arbejdet på i flere år, skal erstatte det nuværende skovprogram, der har 16 år på bagen.  

Skovprogrammet fungerer som en overordnet strategi for de danske skove, hvor der skal balanceres mellem hensyn til træproduktion, natur, klima og friluftsliv.

Med det nye skovprogram sættes der to mål for skovene. Det ene handler om mere skov: Nemlig, at 20-25 procent af landet er dækket af skovlandskab inden udgangen af dette århundrede. Om det er meget eller lidt, er lidt svært at vurdere, da udtrykket ”skovlandskab” ifølge Miljøstyrelsen ikke er nærmere defineret, og det er heller ikke noget, der opgøres i de nationale skovopgørelser. Forskere på Københavns Universitet arbejder dog med en metode til at opgøre skovlandskab. Men ordet dækker i hvert fald over mere end bare skov, hvilket i dag udgør 14,5 procent af Danmarks areal.

Naturmål
Den anden centrale målsætning handler om natur. Her lyder det, at 10 procent af det samlede skovareal inden 2040 skal have natur og biodiversitet som det primære driftsformål. Målet er identisk med målet fra 2002-programmet.

Miljøstyrelsen oplyser, at der i dag er udlagt 11.700 hektar urørt skov eller anden  biodiversitetsskov. Derudover er øvrige naturmæssigt værdifulde skove anslået til omkring 45.000 hektar. Her er der tale om enten lovbeskyttede arealer – såsom Natura 2000, fredninger eller §3-arealer – eller statslige arealer hvor træproduktionen – hvis den foregår – sker under udvidede hensyn til biodiversitet.

Og da det samlede skovareal – som senest er opgjort i 2016 – er på 624.676 hektar, er status, at målet næsten er opfyldt. Godt ni procent af det samlede skovareal har således natur- og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål.

Elastik i metermål
Professor Carsten Rahbek er ikke imponeret og påpeger, at forskerne har sagt meget klart, at der er behov for mindst 75.000 hektar urørt skov, hvis biodiversitetskrisen i de danske skove skal vendes.

”Og nu kommer der så en strategi, som ikke har noget nyt. Som har et mål om 10 procent natur, der er elastisk i metermål,” siger han og påpeger, at skovprogrammet fortsat er gennemsyret af en driftstankegang:

”Det handler om mere skov, mere udnyttelse og mere skovproduktion, som godt nok skal være bæredygtig. Men biodiversitet er noget underordnet.”

Verdens Skove mener også, at det nye skovprogram først og fremmest fremstår som et produktionsprogram, selvom blå bloks udlæg af urørt skov fra naturpakken i 2016 er et positivt element. Biolog Stine Nüchel Tuxen undrer sig over, at man ikke har lyttet til eksperterne.

”Det nye nationale skovprogram er stadig for lidt for at gøre noget seriøst ved biodiversitetskrisen. Som absolut minimum bør man følge forskernes anbefaling om at udlægge mindst 75.000 hektar urørt skov hurtigst muligt,” lyder det i en skriftlig kommentar.

V: Vi har været historisk ambitiøse
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Men Venstres naturordfører Anni Matthiesen vil gerne minde kritikerne om, at regeringen med naturpakken fra 2016 har haft stor fokus på naturen i skovene.

”Det er fair nok, at man siger, at man ikke er tilfreds, og at det bør være mere ambitiøst. Men jeg synes faktisk, at de tiltag vi tog med naturpakken – hvor vi får skabt meget mere urørt skov – er historisk ambitiøst. Det synes jeg ikke, man anerkender nok,” siger Anni Matthiesen.

Men det er ikke nok til at standes tilbagegangen i skovene?

”Det er heller ikke sådan, at tingene bare går i stå. Vi skal fortsat have fokus på skovene og se på, hvad vi yderligere kan gøre,” siger Anni Matthiesen.

Hun peger på, at man for nylig har modtaget anbefalinger fra Skovrådet om mulige ændringer af skovloven.

”Det kan måske også bidrage til, at vi får diskuteret yderligere tiltag, og at vi måske når frem til, at vi kommer med et nyt udspil,” siger Anni Matthiesen.