Eksperter: Klimanøl koster tocifret milliardbeløb

Der har længe været kritik af manglende politiske initiativer på klimaområdet i Danmark. Vi sidder på hænderne, og det bliver dyrere for det danske samfund at nå klimamålsætningerne, lyder det ofte fra mange sider af debatten. Nu har Altinget bedt to eksperter om at blive konkrete.

Tænketanken Concito og energiekspert Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet sætter således tal på, hvor meget det koster det danske samfund at vente på en klimahandlingsplan.

"I følge vores beregninger har den manglende indsats, der har været i de seneste to år store økonomiske konsekvenser. Da man ikke er kommet systematisk i gang med energibesparelser på et større niveau, går det danske samfund fra 2015-2020 glip af mellem 15 og 20 milliarder kroner," siger Brian Vad Mathiesen, der er lektor ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet.

Beløbet er beregnet med udgangspunkt i Ingeniørforeningen Danmarks Klimaplan 2050 fra 2009, som Brian Vad Mathiesen lavede de tekniske og økonomiske beregninger til. Udgangspunktet var, at man gik i gang fra starten af 2010. Det er ikke sket, og det betyder, at virksomhederne og de private hjem endnu ikke har fået investeret i de teknologier, som vil komme til at skabe store besparelser for det danske samfund i fremtiden. Og investeringerne i de nødvendige teknologier er medregnet i de 15-20 milliarder, understreger Brian Vad Mathiesen.

Tabet bliver større
Han påpeger desuden, at det er vigtigt at komme i gang nu, hvis man vil undgå endnu større omkostninger for det danske samfund.

"Det her tab på 15-20 milliarder kroner er faktisk forudsat af, at vi kommer i gang nu. Tabet bliver større, for hver dag der går. Jo længere tid du venter med at skifte teknologien ud, jo større tab er der. Det er ligesom, hvis man har en glødepære og skifter den ud med en sparepære, så sparer du energi fra dag et," siger Brian Vad Mathiesen, der forklarer, at manglende handling betyder, at vi får et større energiforbrug i fremtiden, end vi ellers ville have haft.

"Pointen er, at når vi ikke har lavet de nødvendige investeringer i energibesparende teknologier, så kommer vi til at bruge mere energi end nødvendigt. Og det koster samfundet mange penge, som vi ikke behøver bruge," siger Brian Vad Mathiesen.

Han forklarer, at det ikke nødvendigvis betyder et øget forbrug af fossile brændsler, men at spildet lige så godt kan ligge på andre energikilder som eksempelvis biomasse.

Det er især besparelser i elforbrug, varmeforbrug og i industriens brændselsforbrug, hvor der er den største gevinst at hente, forklarer Brian Vad Mathiesen.

1,8 milliarder kroner om måneden
Concito har for Altinget også regnet på, hvad det koster ikke at gå i gang. Her har man fundet frem til, at det danske samfund taber 1,8 milliarder kroner om måneden ved ikke at handle nu. Beregningerne tager udgangspunkt i Stern-rapporten fra 2006, der undersøgte, hvor meget det koster ikke at omstille sig til et klimamæssigt og bæredygtigt samfund.

"Stern-rapporten siger i korthed, at det koster en nedgang på mellem fem og 20 procent af verdens bruttonationalprodukt (BNP), hvis vi ikke handler. Omvendt koster det kun én procent at undgå klimatruslen. Forskellen kan vi regne ud til at være 1,8 milliarder kroner om måneden for Danmarks vedkommende," siger Thomas Færgeman, der er direktør i tænketanken.

Han påpeger, at beregningerne tager udgangspunkt i de mest optimistiske udsigter for fremtiden, med en nedgang på fem procent af BNP.

Det her tab på 15-20 milliarder kroner er faktisk forudsat af, at vi kommer i gang nu. Tabet bliver større, for hver dag der går. Jo længere tid du venter med at skifte teknologien ud, jo større tab er der. Det er ligesom, hvis man har en glødepære og skifter den ud med en sparepære, så sparer du energi fra dag et.

Brian Vad Mathiesen
Lektor ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet

Forskellige regnestykker
Concito's beregninger er baseret på en kalkulationsrente på tre procent, og derfor vil Finansministeriet komme frem til andre tal, da man bruger en kalkulationsrente på seks procent. Men det giver Thomas Færgeman ikke meget for:

"Man bruger en uhørt høj kalkulationsrente i Danmark sammenlignet med vores nabolande og anbefalinger fra EU. Den rente, som er fastsat af Finansministeriet, vil næsten altid vise, at det ikke kan svare sig at investere i fremtiden," siger han og påpeger, at EU anbefaler en kalkulationsrente på 3,5 procent.

"Uanset om man regner med 1,4 procent, 2,2 procent eller 3,5 procent koster det mange milliarder at vente med at omstille Danmark til et fossilfrit samfund. Kun med den danske rente bliver det en skidt investering at gå i gang nu," siger Thomas Færgeman.

Læs også artiklen om de politiske reaktioner i dette nyhedsbrev.