Enestående statsminister eller Instagram-dronning? Fænomenet Sanna Marin splitter finnerne inden valg

Finlands statsminister har trukket overskrifter over hele verden for sin hårde linje mod Rusland og sine exceptionelle danse-moves, men har delt sin egen befolkning. På søndag afgør de, om hun skal lide samme skæbne som Helle Thorning.

Det kan være sidste dans for Sanna Marin som Finlands statsminister, når finnerne på søndag går til stemmeurnerne.
Det kan være sidste dans for Sanna Marin som Finlands statsminister, når finnerne på søndag går til stemmeurnerne.Foto: Lehtikuva/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Der skete noget lidt mærkeligt ved et EU-topmøde i sidste uge. Efter de 27 stats- og regeringschefer havde været i gang i fem-seks timers tid, dukkede den finske statsminister, Sanna Marin, pludselig op på det faste kamera, der sender fra den røde løber, som lederne går ned ad, når de ankommer til deres sammenkomster i Bruxelles.

På storskærmene i den åbne atriumgård i nabobygningen, hvor pressen holder til, mens EU-cheferne befinder sig bag lukkede døre, kunne vi journalister følge med i, hvordan hun sammen med sin europaminister, Tytti Tuppurainen, flere gange vandrede frem og tilbage i den tomme VIP-zone med europæiske flag vajende i baggrunden – umiddelbart uden grund. 

Læs også

Indtil det gik op for os, at det selvfølgelig var en fotosession. At de to politikere brugte den kulisse fra et magtcentrum, som den ikoniske Europabygning kan levere, til at iscenesætte et billede, som de derefter kunne lægge ud på sociale medier midt i den finske valgkamp, der afgøres 2. april.

Hændelsen indkapsler meget godt det, der får mange finner til at elske Sanna Marin, men lige så mange til at hade hende.

På den ene side fremhæves den 37-årige socialdemokrat for at være ung og moderne, kunne tale til nye generationer, være til stede på deres platforme og dele ud af sit liv på en måde, som gør politik vedkommende. De accepterer, at politik også er et show. Og at den sociale medievirkelighed er en betydelig del af det at være en moderne politiker.

På den anden side er der dem, for hvem det bare er for meget.

”Hendes tilstedeværelse på sociale medier har været ekstremt polariserende,” forklarer Mikko Poutanen, der er forsker ved politikafdelingen på fakultetet for management og business ved Tampere Universitet, hvor han blandt andet har undersøgt holdningerne til statsministeren.

Min egen mor siger, at hun ikke kan gøre for det, men for hende er en rigtig politiker en midaldrende mand i jakkesæt.

Mikko Poutanen
Forsker, Tampere Universitet

”Nogle gange er det meget svært at skelne det, der kan være helt berettiget politisk kritik, som der altid kan være gode grunde til, og så noget, der har en afsmag af kvindefjendsk tilgang til en ung kvinde i en magtposition i et land, hvor der kun har været få kvindelige statsministre,” siger han og tilføjer:

”Min egen mor siger, at hun ikke kan gøre for det, men for hende er en rigtig politiker en midaldrende mand i jakkesæt.”

For perfekt

Professor i Nordenstudier ved Helsinki Universitet Peter Stadius kalder Sanna Marin ”et fænomen” i finsk politik, siden hun for ti år siden fik sit gennembrud i byrådet i Tampere. Her kom hun til et skrantende finsk socialdemokrati som lidt af en åbenbaring. Sleben, saglig, professionel og gudesmuk.

”Hun deler vandene i Finland, og det skyldes delvist politik og delvist, at folk bliver provokeret af, at hun er lidt for perfekt,” siger han.

På søndag skal finnerne bestemme, om hun får fire år til i jobbet som statsminister. Uanset om hun får lov til at blive i statsministerboligen eller ej, vil Sanna Marin skulle skrives ind i historiebøgerne som den leder, der har ført Finland gennem den største omvæltning i nyere tidsregning.

Hun overtog tøjlerne i december 2019, efter hendes forgænger, Antti Rinne, måtte kaste håndklædet i ringen få måneder inde i sin statsministerperiode. På det tidspunkt tænkte de fleste, at hun efter kun et halvt års ministererfaring som transport- og kommunikationsminister og som mor til en på det tidspunkt kun knapt toårige datter ville få kam til sit hår, når hun trådte ind på pladsen som datidens yngste regeringschef i hele verden.

Ingen regnede med, at det også ville indebære håndteringen af en global pandemi og en angrebskrig mod Ukraine fra det land, finnerne deler 1.340 kilometer grænse med.

De havde heller ikke regnet med, at hun ville blive katapulteret til nærmest rockstjernestatus på den internationale scene. Rent politisk for sin no nonsense-tilgang til Rusland, sin støtte til Ukraine og for den rolle, hun har spillet i at bryde med finsk neutralitet og sende sit land i armene på Nato.

Men på den lidt mere kulørte side også som hovedstjernen i det, der nu kun kaldes for partygate, hvor hun i en lækket video fyrer den af på dansegulvet til en fest med en flok venner.

Dødt løb

Selv om det finske valg i slutspurten står ualmindeligt åbent, ser det meget svært ud for Marin at bevare posten. Lidt paradoksalt, for som person er hun den politiske figur i feltet med langt den største tiltrækningskraft, viser nye målinger, lysår foran hendes største rivaler fra det konservative Samlingspartiet og de højrenationale Sande Finner.

Samtidig er der fuldstændig dødt løb mellem de tre partier i målingerne, hvor de ligger inden for et procentpoint af hinanden.

Marins socialdemokrater står til en lille fremgang i forhold til valget i 2019, men hendes venstreorienterede fempartikoalition spås meget få overlevelseschancer. Selv hvis de ved et lykketræf ender med at kunne danne et flertal, har Centerpartiet, der nok bedst kan betegnes som Finlands ideologiske pendant til Venstre, ikke den store appetit på at blive hængende på det røde hold.

Dermed risikerer Marin at skrive sig ind i samme historiebog som både Helle Thorning-Schmidt (S) og Sveriges tidligere statsminister, Magdalena Andersson, der tabte magten sidste år. De ledte begge deres socialdemokratiske partier til fremgang ved stemmeurnerne, men kunne ikke bevare magten.

Valget i Finland

De finske vælgere skal 2. april udpege de 200 medlemmer af landets parlament, Rigsdagen.

Tre partier ligger før valget helt lige i målingerne på omkring 19 procent hver. Det er Socialdemokraterne, det konservative Samlingspartiet og de højrenationale Sande Finner. Vinderne får retten til først at forsøge at samle et flertal.

Der er 22 politiske partier opstillet til valget, og de operer ikke med nogen spærregrænser. Der er i dag 10 partier repræsenteret i Rigsdagen.

Næsten 43 procent af kandidaterne er kvinder, hvilket er den højeste andel nogensinde.

Det er også muligt, at Marin lykkes med at gøre sit parti større end begge udfordrerne på højrefløjen og at overbevise de konservative i Samlingspartiet om, at de skal indgå i en koalition over midten med hende i spidsen. Men det er et longshot, lyder vurderingen i Helsinki, og De Sande Finner har hun helt udelukket at gå i regering med.

Mandekultur

Det var også dem, der kørte særligt hårdt på hende, efter partygate ryddede alle forsider i sommeren 2022.

Marins vilde danse-moves gjorde hende til et globalt hit på internettet. Men i Finland blev diskussionen et spørgsmål om, hvorvidt det var ansvarlig opførsel fra en statsminister. Der blev sået tvivl om hendes dømmekraft, fremført mistanker om, hvorvidt der blev taget kokain til festen, og hun blev presset til selv at tage en narkotest for at bevise, at hun ikke havde gjort noget ulovligt.

Hun havde tårer i øjnene, da hun gik i rette med, hvordan alt, hvad hun gør, altid bliver sat under et mikroskop, også alt det, der ikke handler om, at hun er statsminister, men om hvem hun er som person.

Mikko Poutanen
Forsker, Tampere Universitet

”Så kom diskussionen om hele mandekulturen, hvor folk har kunnet være fuldstændig alkoholiserede og stadig få høje poster," siger Peter Stadius fra Helsinki Universitet.

Han peger på en udenrigsminister i 90'erne, der havde en dom for spritkørsel og for at påkøre en person med sin Mercedes, mens han var fuld.

"Til det svarede folk, at vi jo ikke kan forsvare hende med, at der er blevet begået fejl tidligere," siger han.

Sanna Marin selv var i en sjældent følelsesladet optræden ude at erklære, at ”hun også var et menneske”, der nogle gange havde brug for at have det sjovt. Og at hun aldrig havde misset hverken en arbejdsdag eller en opgave og heller ikke ville komme til det.

”Ved en pressekonference fik hun tårer i øjnene, da hun gik i rette med, hvordan alt, hvad hun gør, altid bliver sat under et mikroskop, også alt det, der ikke handler om, at hun er statsminister, men om hvem hun er som person,” siger Mikko Poutanen fra Tampere Universitet.

”For mig som midaldrende mand er det her selvfølgelig ren spekulation. Men jeg tror, at hendes såkaldte partygate-dansevideo fik en del unge kvinder til at føle, at det er præcis sådan, det går, når de slipper gækken lidt løs. Så ender det som et spørgsmål om moral. Men når en mandlig minister, den typiske mand i jakkesæt, angiveligt har været døddrukken på arbejde, så er det bare en del af politik, og sådan har det altid været. Så er det med andre ord ligegyldigt.”

Hvem er Sanna Marin

Sanna Mirella Marin er det fulde navn på den finske statsminister, der har siddet i jobbet siden december 2019.

Som 34-årig blev hun verdens yngste regeringsleder, indtil østrigske Sebastian Kurz som 31-årig stjal titlen fra hende. Hun er født i 1985 i Helsinki, men trådte sine politiske barnesko i Tampere, hvor hun også studerede offentlig administration. Her blev hun allerede i sine tyvere formand for byrådet, og i 2014 blev hun også næstformand i Socialdemokratiet i Finland.

Politisk anses hun som tilhørende partiets venstrefløj.

Hun blev udnævnt til transport- og kommunikationsminister efter det finske valg i 2019. Seks måneder senere blev hun skiftet ind som statsminister, efter hendes forgænger, Antti Rinne, måtte gå af. Hun overtog senere også hans post som partiformand.

Marin blev mor til en datter i 2018 og blev i 2020 gift med sin kæreste Markus. Hendes forældre gik fra hinanden, da hun var lille, og hun er opvokset med sin mor og hendes kvindelige kæreste.

Krig og pandemi

Ser man i stedet på hendes politiske resultater, kommer man ikke udenom, at hendes regeringsperiode har været domineret af først en pandemi og så en krig foranstaltet af det, der er Finlands største nabo og tredjestørste eksportmarked.

På plussiden får hun af sine støtter ros for blandt andet at have kørt Finland sikkert gennem pandemien, have reformeret barselsreglerne og gennemført en stor velfærds- og sundhedsreform – ud over den altoverskyggende beslutning om at bringe Finland ind i Nato, som hun deler med præsident Sauli Niinistö.

Der, hvor hun ikke er nået i mål, er blandt andet på mærkesager som udvidelse af samernes selvbestemmelse, på transpersoners rettigheder og på klimaområdet, hvor hun har sat et ambitiøst mål om klimaneutralitet i 2035, men ikke er nået så langt med at opnå det, påpeger Mikko Poutanen.

Der er et uudtalt scenarie, hvor vi nok bliver til Grækenland, hvis vi bruger for mange penge. Det er den slags spøgelser, som man maner frem.

Peter Stadius
Professor, Helsinki Universitet

Men hendes største akilleshæl er den finske økonomi, som allerede har skrantet længe og pt. ifølge den finske nationalbank står over for en mild recession.

Baggrundsfaktorerne med global krisestemning, verdensomspændende inflationsproblemer, energikrise og krig i nabolandet, der giver behov for at bruge flere penge på forsvar, preller af på oppositionen. I stedet har den gjort den igangværende valgkamp til et spørgsmål om økonomisk ansvarlighed eller mangel på samme hos en regering, hvis ledere består af primært yngre kvinder.

”De læner sig op ad nogle meget moralistiske metaforer ved for eksempel at sige, "det er, hvad der sker, når du overlader kreditkortet til dine børn". De behøver ikke forholde sig til, hvad de rent specifikt ville have gjort anderledes. De skal bare skabe en generel følelse, hvor de siger: Se på dem, og se så på os. Hvem tror I vil passe bedst på jeres penge,” siger Mikko Poutanen.

På første dag med Sanna Marins regering gik billedet af de daværende fire ud af fem partiledere i hendes koalition verden rundt.
På første dag med Sanna Marins regering gik billedet af de daværende fire ud af fem partiledere i hendes koalition verden rundt. Foto: Lehtikuva/Reuters/Ritzau Scanpix

Både han og Peter Stadius fra Helsinki Universitet beskriver spørgsmålet om gæld som et spørgsmål om moral for finnerne.

"Det appellerer til det finske folk. Man forsøger at sige til folk, at det, som gælder for en privatøkonomi, også gælder for statsøkonomien, hvilket jo ikke rigtig stemmer. Men folk falder for det, når de andre siger, at socialdemokraterne ikke har nogen økonomisk realitetssans," siger Peter Stadius.

Lige så slem som Tyskland

Ser man på de seneste tal fra EU’s statistikbank, Eurostat, er den finske statsgæld dobbelt så høj som både Sverige og Danmarks. Men den er stadig under EU-gennemsnittet og ligger pt. på niveau med Tyskland – et mangeårigt medlem af europæisk økonomis strammerklub, som godt nok har trukket spenderbuksen på de seneste år, men som de færreste nok vil anklage for at leve voldsomt over evne.

Samtidig skal det ses i en kontekst, hvor både EU’s gældsregler og statsstøtteregler i vid udstrækning er sat ud af kraft netop for at give landene mulighed for at svare på det økonomiske pres, som faktorer udefra sætter deres samfund under. Derfor – påpeger Peter Stadius – er der også stemmer i debatten, der siger, at hele diskussionen om finsk statsgæld er helt forvrænget.

”Men der er et uudtalt scenarie, hvor vi nok bliver til Grækenland, hvis vi bruger for mange penge. Det er den slags spøgelser, som man maner frem,” siger professoren.

Europæisk rygtebørs

Ude i Europa har interessen samlet sig om, hvad Sanna Marin skal, hvis det ikke lykkes hende at overbevise finnerne om, at hun skal fortsætte som deres statsminister.

Hun er allerede i høj kurs på rygtebørsen i forbindelse med den udskiftning på topposterne i EU, som vil ske næste år, når der skal findes en ny udenrigschef og nye formænd for både EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd.   

”En profil som Sanna Marin ville være meget efterspurgt i EU-sammenhæng, netop fordi hun kan appellere til unge og på grund af den globale gennemslagskraft, hun har,” siger Rikhard Husu, der er korrespondent i Bruxelles for den finske statsejede radio- og tv-kanal YLE.

Han har fulgt Sanna Marins færd på de internationale bonede gulve, siden hun blev statsminister, og har set, hvordan det er lykkedes hende at blive noget af en mediedarling og skabe internationale overskrifter med sin hårde linje mod Rusland og sit budskab om, at Vesten må gøre alt for, at Ukraine vinder krigen.

Ifølge en opgørelse fra det finske udenrigsministerium blev hun omtalt 146.000 gange i internationale medier sidste år mod under 20.000 gange året inden.

Fylder ikke meget

Han beskriver hende som ekstremt kontrolleret omkring sit budskab, når hun står foran kameraerne. Noget, som er frustrerende som journalist, fordi det er svært at få hende til at forholde sig til andet end det, hun har planlagt at sige.

En profil som Sanna Marin ville være meget efterspurgt i EU-sammenhæng, netop fordi hun kan appellere til unge og på grund af den globale gennemslagskraft, hun har.

Rikhard Husu
EU-korrespondent, YLE

 ”Hun holder sig til et vældigt gennemtænkt koncept om, hvad hun skal svare. Det virker, som om hun meget nødigt spontant går ind i ræsonnementer, der er nye eller fremmede for hende.”

”Det handler også om hendes bevidsthed om, hvordan de her udtalelser har en anden tyngde end normalt på grund af den status, hun har fået. Der er mange, der lytter til Finland på en hel anden måde nu, hvilket også spiller ind,” siger Rikhard Husu.

Det leder til lidt af et paradoks, når man taler om én, der bliver nævnt som en ny europæisk frontfigur. Ifølge Altingets oplysninger er hun bag de lukkede mødedøre ikke den, der fylder særligt meget i rummet, når de 27 EU-chefer mødes.

Der bliver også lagt mærke til, at hun vælger at tale finsk derinde, mens de fleste andre foretrækker at tale engelsk, fordi de så kan kommunikere mere direkte.

Hvordan det harmonerer med en international rolle er lidt svært at få til at hænge sammen. Det passer dog meget godt med, at hun også har vægret sig kraftigt mod at udtrykke sig på svensk hjemme i det ellers tosprogede Finland. Også selv om det er kutyme for en statsminister at gøre det – uanset om de er særligt gode til det eller ej.

Rikhard Husu fra YLE tror, det blandt andet handler om, at hun har virkelig svært ved at bevæge sig ud af sin comfort zone af frygt for at sige noget forkert.

”Det, hun gør, vil hun gerne gøre til perfektion,” vurderer han.

Han udelukker dog bestemt ikke, at Sanna Marin ville være interesseret i et internationalt job, hvis nu ikke vindene blæser hendes vej på søndag.

”Der er ingen tvivl om, at hun er frygtelig ambitiøs. Så jeg tror, hun vil være klar på nye typer opgaver,” siger han.

Det kunne dog også være opgaver lidt tættere på hjemmefronten. Finnerne vælger ny præsident til næste år. Der er hendes navn allerede med i spekulationerne. Hun afviser, at hun er interesseret. Men det skal hun jo sige, lyder dommen fra Rikhard Husu.

”Det er jo sådan et kapløb, hvor alle siger nej, indtil de siger ja.” 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sanna Marin

Fhv. statsminister (SDP), Finland
B.Soc.Sc. i administrative studier (University of Tampere, Finland), lokal og regional administration (University of Tampere, Finland)

0:000:00