Engang blev den svenske model hyldet af politikere og kulturpersonligheder

Fronterne var trukket op, som det aldrig var set før.
Efter VK-regeringen og Dansk Folkeparti havde strammet den danske udlændingelovgivning i 2002, blev det nye politiske flertal udsat for rasende kritik.

Den kom fra andre europæiske lande som Spanien, England og - ikke mindst - Sverige.

Kritikken kom også fra danskere, der skammede sig så meget over at være danskere, at de overvejede at flytte til Sverige. For i Sverige herskede humanismen stadig i modsætning til Danmark, der ifølge kritikerne var blevet opslugt af højrepopulisme og fremmedhad.

20 år efter forsøger den nye svenske regering med bred støtte i Riksdagen at kopiere danske bandepakker for at opnå et minimum af kontrol med kriminaliteten.

Derfor er det interessant at tjekke op på, hvad der rent faktisk blev sagt, da det hele begyndte. Dengang de ellers så ens skandinaviske velfærdssamfund begynde at bevæge sig i hver sin retning i rets- og udlændingepolitikken. 

Frem for alt er det interessant at gøre status efter godt 20 år med to helt forskellige modeller.  

Danskjävlar
Da Anders Foghs Rasmussens (V) nye VK-regering strammede reglerne for familiesammenføringer og samtidig gjorde det sværere at opnå asyl i Danmark, var det en helt ny kurs, ikke bare i Danmark, men i Europa. Det førte til heftige reaktioner.

I det britiske centrum-venstre dagblad Guardian blev den danske lovgivning sammenlignet med Nürnberg-lovene mod jøderne, men den mest vedvarende kritik kom fra den anden side af sundet. I en kronik i Aftonbladet reagerede kommentatoren Anders Westgårdh på ændringerne af den danske udlændingepolitik sådan her:

Sid I bare der og indavl jer tilbage til stenalderen.

Anders Westgårdh
Kommentator, Aftonbladet

"Sid I bare der på jeres forlængede platform til Tyskland og æd smørrebrød på egen hånd. Sid I bare der med jeres moustacher og drik Tuborg til køerne kommer hjem. Sid I bare der og indavl jer tilbage til stenalderen. Men kom ikke bagefter kravlende over Øresundsbroen efter sympati, når isoleringen går over i tristesse. Danskjävler!"

Det var vel at mærke en kritik, der ikke kun kom fra den svenske venstrefløj, men også fra de borgerlige svenske partier. Den eneste markante undtagelse var Sverigedemokraterna, der dengang var et mikroskopisk og bandlyst parti uden repræsentation i Rigsdagen. 

I Danmark blev Sverige til gengæld fremhævet som "humanismens fakkel" af danske centrum-venstre politikere og kulturpersonligheder.

Åbent brev til det svenske folk
En af de mest hardcore modstandere af den nye danske udlændingepolitik var forfatteren Carsten Jensen, der i langt indlæg i Politiken skrev et "Åbent brev til det svenske folk". Her 21 år efter fortjener det et fyldigt uddrag:

 "Jeg skriver ikke blot for at erklære min enighed med jeres integrationsminister Mona Sahlin, som har udtryk sin forargelse og bekymring over den danske regerings udlændingepolitik. Jeg skriver først og fremmest for at advare jer," indledte Carsten Jensen, der snart gik over til at udtrykke sine holdninger i klartekst:

"De to borgerlige partier, som i dag danner regering, signalerede for første gang nogen sinde, at de var villige til at samarbejde med et parti, hvis leder er en småtbegavet, men så meget desto mere professionel hysteriker, hvis hele drivkraft er had og fordomme, hvis politiske løsninger er primitive og ubrugelige, når de da ikke direkte - som i tilfældet er med udlændingepolitikken - er på kant med de internationale konventioner og leger med tanken om at indføre apartheid i Danmark," som Jensen udtrykte det uden at nedlade sig til at nævne Pia Kjærsgaard (DF) ved navn.

De to borgerlige partier samarbejder med et parti, hvis leder er en småtbegavet, men så meget desto mere professionel hysteriker, hvis hele drivkraft er had og fordomme.

Carsten Jensen
Forfatter

Heldigvis var der ifølge Jensen stadig håb blandt de svenske naboer:
"I Sverige er den opløsningsproces, som har forårsaget den danske katastrofe endnu ikke så fremskreden. Hvis der skal være nogen trøst at hente i vores nuværende elendighed, må det være, at den kan tjene som et advarende eksempel. Det er grunden til, at jeg skriver til det svenske folk."

"Jeg vil bede jer holde øje med os, mest for jeres egen skyld, men også for vores. Selv har vi mistet alle proportioner og det meste af den anstændighed, der engang kendetegnede vores politiske system. Vi har brug for vidner, der kan erindre os om, hvem vi engang var og som stadig har evnen til at skelne mellem godt og ondt, rigtigt og forkert."

Heja Sverige
Carsten Jensen var ekstrem i sit sprogbrug, men på det indholdsmæssige plan stod han langt fra alene. Eksempelvis så flere folketingsmedlemmer fra SF ligeledes Sverige som et forbillede.

Den gjaldt partiets daværende integrationsordfører Kamal Qureshi, og det gjaldt den daværende SF-formand Holger K. Nielsen, der erklærede sig enig i kritikken fra Mona Sahlin. SF-formanden opfordrede endda den svenske integrationsminister til at fortsætte kritikken af Danmark. 

Ved det efterfølgende svenske valg i 2002, hvor Sverigedemokraterna ikke fik stemmer nok til at komme i Rigsdagen, udsendte en begejstret Holger K. Nielsen et nyhedsbrev om "det opmuntrende svenske valg":

"Det var ikke mindst positivt, at valget blev vundet på en klar politisk linje med en markant afstandtagen til fremmedfjendtlige holdninger," skrev SF-formanden, der snart gik over til en hyldest til den svenske approach til integrationsproblemerne:

"Modsat Danmark har det svenske politiske system haft en langt mere pragmatisk tilgang til indvandrerproblematikken. Hvor populistiske danske politikere - til dels af taktiske grunde - har brugt kultursammenstødet til at piske fremmedfjendtlige stemninger op, har svenske politikere haft den tilgang, at problemer er til for blive løst."

Den svenske indvandrerpolitik er langt mere realistisk end den danske.

Holger K. Nielsen
Daværende formand for SF

Videre lød det: "I den forstand er den svenske indvandrerpolitik langt mere realistisk end den danske, som af hensyn til populismen fortsat fremmer den illusion, at løsningen på kultursammenstødet ligger i lukke øjnene for den globale virkelighed."

SF-formanden afsluttede sin nyhedsbrev med det opmuntrende kampråb: "Heja Sverige!"

Østergaard begejstret
Beundringen for Sverige indskrænkede sig ikke til SF. Også politikere fra den tidligere SR-regering så broderlandet som et forbillede:

Den daværende radikale leder Marianne Jelved udtrykte eksempelvis støtte til den svenske kritik af Danmark.

Den daværende socialdemokratiske udlændingeordfører Ritt Bjerregaard bakkede også op om svenskerne, og hun erklærede på sit partis vegne, at Socialdemokratiet ville stemme imod lovforslaget om stramninger på udlændingeområdet. Også den tidligere S-formand Svend Auken var på svenskernes parti, og ifølge fremtrædende socialdemokrater beskrev Auken ligefrem VK-regeringens forslag til stramninger som "fascisme". 

I den forstand er Sverige et foregangsland.

Morten Østergaard
Daværende leder af Radikale

Så sent som under flygtninge- migrantkrisen i 2015 kaldte den daværende radikale leder Morten Østergaard i et debatprogram Sverige for "et foregangsland" i sin måde at håndtere flygtningesituationen på. I 2015 modtog Sverige 163.000 asylansøgere, mens tallet for Danmark var 21.000. 

Bandepakker og opbrud af parallelsamfund
Godt 20 år efter de to nordiske nabolande begyndte at bevæge sig i hver sin retning, kan man vurdere resultatet.

Er man tilstrækkelig kynisk, kan man se det som to enorme sociologiske eksperimenter, hvor man nu kan drage en klar konklusion:

I Danmark er der problemer med både parallelsamfund og bandekriminalitet, men forskellige politiske initiativer har haft sin virkning.

* Parallelsamfundene er reduceret i antal, siden den omdiskuterede parallelsamfundspakke i 2018, hvor man målbevist gik efter at udtynde ghettoområder og sikre en mere alsidig beboersammensætning. 

* Adskillige bandepakker har skærpet straffene både generelt og specifikt for bandekriminalitet. Bandepakkerne har ikke fjernet banderne, men kriminaliteten er ikke ude af kontrol, og det hører til de absolutte sjældenheder, at personer uden for bandemiljøet bliver ramt under opgørene. 

* Tilstrømningen til Danmark er nogenlunde under kontrol: Antallet af asylansøgere fra lande uden for Europa har været begrænset siden 2016, og i 2022 fik kun lidt over halvdelen af asylansøgerne tildelt asyl. Antallet af familiesammenføringer blev kraftig reduceret af stramningerne i 2002. Antallet af arbejdstilladelser til udlændinge er rekordstort, men langt de fleste arbejdstagere kommer fra andre europæiske lande. 

* Mange indvandrere og flygtninge står stadig uden for det danske arbejdsmarked på trods af højkonjunktur, det gælder i særlig grad fra Menapt-landene. Men udviklingen har trods alt været positiv de senere år, hvor stadig flere ikke-vestlige indvandrere er kommet i arbejde.

* Den islamistiske terror ramte Danmark i 2015, da terroristen Omar el-Hussain dræbte to personer ved Krudttønden og synagogen. Adskillige terrorangreb, herunder et på Jyllands-Posten, er blevet afværget. Men selvom trusselniveauet har været højt siden Muhammed-krisen, er Danmark sammenlignet med andre europæiske lande indtil videre sluppet relativ let.

S-formand: Sæt militæret ind
I Sverige er bandekriminaliteten for længst kommet helt ud af kontrol.

* Sverige havde i 2022 europarekord i skuddrab foran lande som Albanien og Serbien, og en meget stor del af bandekriminaliteten begås af unge med ikke-vestlig baggrund. Ofte er gerningsmændene helt unge. En trist rekord blev sat i forrige uge, da en blot 16-årig dreng blev anholdt mistænkt for tre mord på under et døgn.

Den nye borgerlige svenske regering med støtte fra Sverigedemokraterna har været på besøg i Danmark med det formål at kopiere danske bandepakker. De svenske socialdemokrater, der indtil for et par år siden afviste enhver sammenhæng mellem indvandring og bandekriminalitet, har fuldstændig skiftet kurs.

Den nye leder af Socialdemokraterna, Magdalena Andersson, erkendte under valgkampen sidste år, at "en for stor migration og en for svag integration" var hovedårsagen til problemerne. Socialdemokraternas formand toppede for få uger siden den nye linje ved at foreslå, at militæret sættes ind mod indvandrerbanderne.

Vi har haft en for stor migration og en for svag integration.

Magdalena Andersson
Formand for Socialdemokraterna

* Parallelsamfundene er år for år vokset i Sverige. Der har ikke været en målbevidst strategi for at sprede indvandrere og flygtninge, da de forrige svenske regeringer kun har set problemerne i ghettoerne som sociale og fuldstændig afvist koblingen til oprindelseslande og kultur.

* Samtidig er tilstrømningen vokset eksplosivt de sidste 20 år, selvom der i kølvandet på den enorme tilstrømning i 2015 blev foretaget visse stramninger på asylområdet. Sverige har den suverænt højeste andel af ikke-vestlige indvandrere i Norden.

* Heller ikke når det gælder arbejdsmarkedet, har der været noget at råbe hurra for. I 2019 konkluderede en forskergruppe under Nordisk Ministerråd, at Sverige har større forskel i beskæftigelsesniveau mellem indvandrere og ikke-indvandrere, end Danmark har. En analyse fra Cepos fra 2023 understreger pointen.

* Ikke engang den islamistiske terror er Sverige sluppet for. I 2017 kørte en usbekisk IS-sympatisør en lastbil ind i en menneskemængde i det centrale Stockholm. Fem mennesker blev dræbt på stedet, 15 såret, flere alvorligt. For et par uge siden kom så de afstumpede terrormord på glade svenske fodboldfans i Bruxelles. Ligeledes begået af en IS-terrorist.

Kontant opfordring 
Der er stadig hjørner af den danske udlændingepolitik, der er omstridt, men i sidste 15 år er der opstået politisk konsensus om hovedlinjen. Der er bred enighed om de engang så forkætrede opstramninger fra 2002 og de fleste af de efterfølgende opstramninger. Mindst 75 procent af mandaterne i Folketinget står bag, og der har hele vejen igennem været et stort flertal i befolkningen bag hovedlinjen.    

I 2023 skal man lede ualmindelig grundigt for at finde danske politikere eller kulturpersonligheder, der hylder den svenske model. Derimod er der stadig flere svenske politikere, der søger inspiration i den danske model.

Spræng Øresundsbroen i luften og red jer selv.

Hanif Bali
Lederskribent på Expressen

I 2023 finder man også referencer til Øresundsbroen, når forskellene på dansk og svensk udlændingepolitik beskrives. Men mens den svenske kommentator i 2002 formanede danskerne om "ikke at komme kravlende over Øresundsbroen efter sympati, når isoleringen gik over i tristesse," har broen nu en lidt anden betydning.

I maj 2023 blev den svensk-iranske kommentator Hanif Bali interviewet af Berlingske om konsekvenserne af den svenske udlændingepolitik. Hanif Bali har siddet i Riksdagen for Moderaterna og er nu lederskribent på Expressen. Han afsluttede med en bemærkelsesværdig opfordring til danskerne for at skærme sig mod den svenske bandekriminalitet:

"Spræng Øresundsbroen i luften og red jer selv. I kan stadig nå det." 

Der er ikke så mange, der siger "Heja Sverige" mere.