Erfaren lokalpolitiker skal styre konfliktfyldt Europaudvalg

Når socialdemokraten Erik Christensen skal beskrive sit første år som Christiansborgpolitiker, fornægter hans fortid som skolelærer sig ikke.

”Det er lidt ligesom at starte i 1. klasse, far og mor er bare ikke med,” siger han.

Efter 22 år som byrådspolitiker på Fyn – heraf 13 år som borgmester – og blot et enkelt år i Folketinget, skal 58-årige Erik Christensen fremover sidde for bordenden, når Europaudvalget samles. Som formand for Folketingets Europaudvalg.

Her skal han lede processen, når folketingsmedlemmerne vejer regeringens holdninger til EU-sager på en guldvægt og kontrollerer, at dens forhandlingsposition i Bruxelles har opbakning på Christiansborg.

Det kom til at handle for meget om frygt, og så kom der en trods-reaktion fra borgerne. Det tror jeg, at vi skal lære af.

Erik Christensen (S)
Ny formand for Folketingets Europaudvalg

Til forskel fra sine to seneste forgængere – Mette Gjerskov (S) og Eva Kjer Hansen (V) – bringer Erik Christensen hverken ministererfaring eller anden erfaring med EU-stoffet med sig til den nye post.

”Ligesom da jeg startede i Folketinget, går jeg meget ydmygt til opgaven. Det er ikke et område, som jeg har arbejdet voldsomt meget med tidligere. Så jeg skal virkelig have læst op på lektien,” siger Erik Christensen.

Han overtager posten fra partifællen Mette Gjerskov (S), der oplyser til Altinget, at hun selv har bedt om en afløser grundet for mange arbejdsopgaver i Folketinget. 

Pragmatisk konsensus-politiker
Af politiske med- og modspillere på hans hjemegn Fyn, beskrives Erik Christensen som en erfaren pragmatiker. En politiker, der efter mange år i byrådet og borgmesterkontoret har lært at smede politisk enighed, som de involverede kan se sig selv i.

Netop erfaringen med at sidde for bordenden som borgmester i først Ullerslev og senere Nyborg Kommune satser den garverede lokalpolitiker på, kan være nyttig, når han skal styre slagets gang i Europaudvalget.

”Jeg har i mange år været vant til at sidde for bordenden og lavet kompromiser og konsensusløsninger. Den ballast tager jeg med mig,” siger han.

Lokalpolitiker med stort L
Erik Christensens vej ind i politik vidner om, hvorfor han af kilder betegnes som stærkt rodfæstet i sit lokalområde.

Vejen gik fra foreningslivet – herunder formand for den lokale fodboldklub – til et ønske om at involvere sig i lokalpolitik.

Efter blot et enkelt år i byrådet i Ullerslev måtte den daværende formand for socialudvalget gå af på grund af sygdom, og den uprøvede Erik Christensen tog over. Ved det efterfølgende kommunalvalg var han partiets spidskandidat, og efter en valgsejr kunne han kalde sig for borgmester. Han endte med at bruge 22 år i byrådspolitik.

Livet som lokalpolitiker passede faktisk Erik Christensen så godt, at han takkede nej til at blive opstillet til Folketinget, da partiet kontaktede ham med en ledig kreds første gang. Han var ikke færdig med at lave politik på Østfyn.

Et par dramatiske døgn omkring kommunalvalget i 2013 ændrede dog den situation. Socialdemokraterne havde vundet flertallet og Erik Christensen en ny periode som borgmester. Men så hoppede en partikammerat til Venstre. Flertallet forsvandt.

Da den socialdemokratiske partiprofil Pernille Rosenkrantz-Theil en måned senere flyttede til Sjælland, var Odenses største kreds ledig. Og igen blev Erik Christensen spurgt, om han ikke skulle stille op til Folketinget.

Igen takkede han nej. Christiansborg var for langt væk fra den almindelige dansker, mente han. Men efter at have vendt tilbuddet med et par af sine nærmeste, ændrede han mening.

”De fik mig overbevist om, at jeg kunne gøre en forskel på Christiansborg, fordi jeg havde en god ballast fra den lokalpolitiske verden med mig. Og så sagde jeg ja,” fortæller han i dag.

EU-politik ned på jorden
Nu håber Erik Christensen, at han med sin nye formandspost kan bringe EU-politikken tættere på danskerne.

Han overtager blandt andet ansvaret for udvalgets arbejde med såkaldte folkehøringer, hvor vælgerne inviteres til Christiansborg for at diskutere EU-politik. Det sker næste gang til november, hvor 200 danskere over to dage skal diskutere deres syn på Unionen.

”Det er med til at pejle os ind på, hvad der optager folk i forhold til Europa, og hvad folk mener, at EU skal beskæftige sig med. Det er første skridt. Og så håber jeg, at jeg kan være med til at lave nogle flere tematiske høringer, hvor udvalget også kan involvere helt almindelige danskere i Europa-politikken,” forklarer Erik Christensen.

Hans erfaring fra tiden som lokalpolitiker er, at EU kun fylder i vælgernes bevidsthed op til folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg. Men derefter går det i glemmebogen igen. Og det er ikke nok, hvis man gerne vil have befolkningen til at bakke op om EU som projekt.

Afstemning gik op i frygt
Det så man blandt andet i decembers afstemning om retsforbeholdet, mener Erik Christensen.

Her forkastede et flertal af vælgerne – både på landsplan og i Erik Christensens kommune i Nyborg – den aftale om en tilvalgsordning, som et flertal i Folketinget anbefalede.

”Det er svært at få folk til at interessere sig for EU, hvis det er noget, som vi kun snakker om i 14 dage op til en afstemning,” siger Erik Christensen.

Samtidig mener han, at ja-partierne ved folkeafstemningen fokuserede for meget på de negative effekter af et ”nej” frem for at argumentere positivt for et ”ja”.

Ja-siden endte med at køre en ”frygtkampagne”, som gav bagslag hos vælgerne, mener Erik Christensen.

”Det gik meget på, at hvis ikke vi kom med i Europol, så åbnede det nærmest op for alle terrorister og forbrydere. Og det argument er sådan set rigtigt nok, men det blev for ensidigt, når der var forholdsvis mange ting med i pakken” siger Erik Christensen og tilføjer:

”Det kom til at handle for meget om frygt, og så kom der en trods-reaktion fra borgerne. Det tror jeg, at vi skal lære af,” siger Erik Christensen.

Konfliktfyldt udvalg
Udover at være mødeleder for Europaudvalgets medlemmer skal Erik Christensen også fylde rollen som udvalgets repræsentant over for regeringen.

En plads, hvorfra de to seneste udvalgsformænd ikke har holdt sig tilbage med kritik af ministrene.

Det gjaldt Eva Kjer Hansen (V), der som formand langede kraftigt ud efter SR-regeringens ministre for at sjofle udvalget.

Og i det seneste år, hvor Mette Gjerskov (S) har siddet for bordenden, har der været tre sager, hvor det for alvor slog gnister i udvalget.

Først var det den tidligere udvalgsformand Eva Kjer Hansen (V), der i sin egenskab af fødevareminister fik kritik for at ville køre GMO-sager gennem udvalget uden mundtlig debat.

Dernæst trodsede finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) et flertal i udvalget og afviste at forny et forhandlingsmandat om klimafinansiering, selvom det ifølge alle partier, på nær Venstre, var for gammelt.

Og senest har integrationsminister Inger Støjberg (V) fået kritik for at ville ”præcisere” sit forhandlingsmandat om udvidelsen af den europæiske grænsekontrol uden at tage en ny debat med udvalget.

I sagerne er det udvalgsformanden, der har gået forrest i kritikken af ministrene.

Selvom fynske politiker-kolleger betegner ham som en pragmatiker, mener Erik Christensen dog, at han er godt rustet til netop den del af opgavebeskrivelsen.

”En borgmesters opgave består også af at lægge arm med politiske modstandere og af og til tale med store bogstaver. Så den del af opgaven føler jeg mig rimelig sikker i,” siger han.

Erik Christensen vælges officielt som formand for Europaudvalget 16. september på udvalgets første møde efter sommerpausen.