Erhvervsskoler spiller hovedrolle i S-SF's plan

At nå 95-procents-målsætningen allerede i 2015 er en af S-SF's hovedsatsninger på uddannelsesområdet i partiernes 2020-plan, og partierne peger på, at erhvervsskolerne skal spille en afgørende rolle. Derfor lancerer partierne et "markant kvalitetsløft" af erhvervsskolerne, som skal gøre en ende på lærerfrie timer og mindske antallet af elever i klasserne.

"For få unge får en uddannelse," slog Helle Thorning-Schmidt (S) fast, da hun sammen med SF-sekundanten Villy Søvndal præsenterede partiernes 2020-plan i går, mandag. Derfor satser partierne på at nå 95-procents-målet til tiden ved at oprette praktikpladscentre og dermed kunne give en praktikplads-garanti, og samtidig sørge for at hæve niveauet ved at mindske klassekvotienten og sørge for flere undervisningstimer med en lærer tilstede.

Desuden skal den nye fleksible ungdomsuddannelse sørge for, at den svageste gruppe unge kan visiteres til en uddannelse særligt tilrettelagt til dem.

Pas på med flere forandringer
Forslagene er den helt rette medicin, mener Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, som blandt andet organiserer erhvervsskolelærere.

"Vi ved, at god og tæt lærerkontakt er essentielt for at bekæmpe frafaldet, så derfor er en lavere klassekvotient og flere timer med lærerne en god ide. De store hold på uddannelserne er jo kommet som konsekvens af de besparelser, som er blevet hældt ind over området," siger hun.

Men Hanne Pontoppidan advarer mod alt for fundamentale forandringer og større reformer af erhvervsskolerne.

"Området kan ikke tåle flere forandringer. Vi har brug for arbejdsro, vi kan ikke håndtere den ene reform efter den anden, og den gamle reform smadrede meget, som først lige er ved at blive genoprettet," siger hun og tilføjer, at det netop kan være hendes frygt ved undervisningsministerens bebudede 360-graders-eftersyn af sektoren.

Der skal være klare mål
Også i Danske Erhvervsskoler - Lederne bakkes der op om S-SF's planer. Det er helt rigtigt at satse på uddannelse, lyder det fra direktør Lars Kunov, og det bringer 95-procents-målet inden for rækkevidde.

"Hvis man sætter de ting i værk, som står i den plan, så er det et seriøst skub i den rigtige retning. Om det så er nok, kan man jo altid diskutere, men det giver i hvert fald mod til at kæmpe for det," siger han.

Men de overordnede linjer i planen er én ting, noget andet er, hvordan pengene vil blive udmøntet, hvis S-SF kommer til magten. Lars Kunov frygter, at det kan ende i "puljeøkonomi", hvor pengene øremærkes til bestemte aktiviteter i stedet for at sætte skolerne fri til selv at anvende pengene og nå målet, fordi de lokale forhold og dermed udfordringerne for skolerne er forskellige.

Derfor ser han gerne, at politikere og praktikere sammen diskuterer, hvilke kriterier der skal styres efter.

"Vi vil gerne måles på vores output. Erhvervsfrekvensen, altså hvor mange elever, som kommer i arbejde bagefter, synes jeg da er værd at måle på," siger han og nævner andelen af elever, som gennemfører eller går videre til en videregående uddannelse, som andre eksempler.