Analyse af 
Rikke Brøndum

Et sværdslag ulmer i regeringen – og truer igen Mette Frederiksens forhold til fagbevægelsen

Regeringen varmer op til at hive et af de helt tunge redskaber op af værktøjskassen for at øge arbejdsudbuddet. Men den lempelse af beløbsordningen, der er aftalt i regeringsgrundlaget, udgør en sårbar flanke for Socialdemokratiet.

En diskussion om en ny beløbsordning ulmer i kulissen og truer med at presse den gode stemning i SVM-regeringen – og særligt socialdemokraternes forhold til fagbevægelsen.
En diskussion om en ny beløbsordning ulmer i kulissen og truer med at presse den gode stemning i SVM-regeringen – og særligt socialdemokraternes forhold til fagbevægelsen.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Rikke Brøndum

Har man fulgt i statsministerens spor det seneste år, kan man ikke være i tvivl om, at hun er klar til at sætte alt på et bræt for at skaffe den arbejdskraft, SVM-regeringen i egen optik blev sat i verden for at finde. 

Afskaffelsen af store bededag skar en kile ind i forholdet mellem socialdemokraterne og fagbevægelsen. Og selv om regeringen droppede at forringe seniorpensionen som en slags plaster på såret, har Mette Frederiksen (S) ikke tøvet med at italesætte arbejdskraft som afgørende for selve velfærdssamfundets overlevelse.

Det er måske en måde at forberede fagbevægelsen på et nyt tiltag fra regeringsgrundlaget, som risikerer at genåbne konflikten.

Forslaget er så ømtåleligt, at selv den ansvarlige ressortminister angiveligt er sat i venteposition

Rikke Brøndum
Redaktør, Altinget Arbejdsmarked

Kilder tæt på regeringen fortæller nemlig til Altinget, at embedsmænd i Udlændinge- og Integrationsministeriet har udarbejdet en model for en ny beløbsordning.

Ifølge Altingets oplysninger kan den nye model give virksomheder i Danmark mulighed for at ansætte udlændinge uden for EU i job med lavere lønninger end i dag, hvor kravet er mindst 393.000 kroner om året i løn.

Forslaget er så ømtåleligt, at selv den ansvarlige ressortminister, udlændinge- og integrationsminster Kaare Dybvad (S), angiveligt er sat i venteposition, mens indholdet skal afgøres i en armlægning mellem Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen.

Kun få kender derfor til detaljerne i ministeriets forslag, der ifølge Altingets oplysninger heller ikke er blevet præsenteret for arbejdsmarkedets parter endnu.

Denne gang skal de – i modsætning til store bededag – gerne nikke til regeringens politik.

Læs også

Frygten for løndumping lurer

En socialdemokratisk statsminister, der lader flere indiske kokke eller filippinske håndværkere konkurrere med danske lønmodtagere om de ledige job på det danske arbejdsmarked, vil nemlig alt andet lige få blodtrykket hos 3F-formand Henning Overgaard til at rase faretruende i vejret. 

Og blandt socialdemokrater fylder frygten for unfair løn-konkurrence fra udlændinge i Danmark stadig meget. Derfor er sagen også "meget, meget svær", som en kilde udtrykker det.

Hvad er beløbsordningen?

Den såkaldte beløbsordning blev indført i 2008 under navnet "375.000 kroner"-grænsen.

Ordningen gav udlændinge, der kom til Danmark fra et land uden for EU, en opholdstilladelse, hvis de havde et job med en årsløn på 375.000 kroner.

I 2016 blev grænsen hævet til 400.000 kroner af et politisk flertal udenom VLAK-regeringen bestående af blandt andet Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkepari og Enhedslisten, der også besluttede at grænsen løbende skal reguleres op.

Året efter indførte samme flertal desuden flere krav til ordningen, blandt andet at lønnen til udlændingene skal udbetales til en dansk bankkonto for at undgå snyd.  

I sommeren 2022 aftalte den daværende S-regering med de borgerlige partier at indføre en ny, midlertidig supplerende beløbsordning på 375.000 kroner om året. Den har SVM-regeringen valgt at gøre permanent, og nu har Finansministeriet beregnet, at den giver 4500 ekstra i arbejdsudbud.

I regeringsgrundlaget står desuden, at de tre partier vil lave en ny og lavere beløbsordning på ordnede vilkår, som godkendte virksomheder kan få adgang til at bruge.

I dag kan certificerede virksomheder få hurtigere adgang til udlændinge via de øvrige ordninger; det såkaldte "fast-track" spor.

For Socialdemokratiet gælder det om at få så mange værn mod misbrug af udenlandsk arbejdskraft ind i en kommende ordning som muligt. Og så vidt muligt sikre, at udlændingene følger de toneangivende overenskomster – ikke blot mindstelønningerne, men de reelle gennemsnitslønninger for fag- og ufaglærte. 

Det er ikke nogen nem øvelse. For selv om en ny beløbsordning ifølge regeringsgrundlaget skal bruges under "ordnede forhold", skeler Moderaterne og Venstre i mindre grad til fagbevægelsens interesser.

Regeringens seneste lovforslag – der fredag førstebehandles – om at lempe kravet til arbejdende udlændinge om at oprette en lønkonto i en dansk bank – har vakt jubel i de to partier. I mellemtiden raser de i 3F og Enhedslisten.

Og så sent som i november greb Troels Lund chancen for at reklamere for den lavere beløbsgrænse, da regeringen for første gang satte tal på arbejdsudbuddet fra den nuværende ordning.

Læs også
 

Et spørgsmål om regeringens eksistensberettigelse

I værktøjskassen for arbejdsudbud er der næppe heller tvivl om, at pilen nu peger på udenlandsk arbejdskraft. 

Regeringen mangler at finde godt halvdelen af de 45.000 ekstra hænder, den har lovet i regeringsgrundlaget.

Reformer af tilbagetrækningsordningerne er taget af bordet, og derfor er der nu kun de mere bløde greb tilbage; såsom at få flere unge og indvandrere uden uddannelse i job. Men en ny beløbsordning kan derimod godt tælle med i regnskabet, eftersom Finansministeriet nu kan beregne arbejdsudbud på ordningerne.  

Socialdemokraterne prøver derfor nu at gyde olie på vandene i fagbevægelsen og intensivere dialogen med især 3F. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kæmper med at få opbakning til nye initiativer mod social dumping, blandt andet et nyt id-kort.

Håbet for socialdemokraterne er, at det og andre tiltag mod social dumping kan lande før eller senest samtidig med en ny beløbsordning, så det sure kan glide ned med det søde. Men som Altinget erfarede for nylig, er det heller ikke nemt, da især Venstre er kritiske overfor et id-kort.  

Hvis regeringen ender med at droppe en ny beløbsordning helt, vil det kun sætte mere blus i debatten om SVM-regeringens eksistensberettigelse.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)









0:000:00