Det Etiske Råd står fast: Man bør ikke gøre brug af betalte rugemødre

Det er etisk problematisk at betale en kvinde for at være rugemor, og derfor bør der ikke ændres på den nuværende lovgivning for kommercielt surrogatmoderskab.
Sådan lyder anbefalingen fra et samlet Etisk Råd i en ny udtalelse. Det er 14 år siden, at rådet sidst tog problematikken op, og også dengang lød vurderingen, at det ikke bør være lovligt at gøre brug af rugemødre mod betaling.
Surrogatmoderskab er defineret ved, at en kvinde bliver gravid og føder et barn med henblik på at overdrage det til en anden. Den kvinde, som bærer og føder barnet, kaldes ofte surrogatmoderen. Den eller de personer, som hun bærer og føder barnet for, kaldes ofte de intenderede forældre.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump
- Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve
- Tidligere var det mest mænd. Men flere og flere unge kvinder takker mig for min vedholdende islamkritik
- Enhedslisten vil have åbenhed om aftaler efter stemmehandel mellem S og Alternativet: "Det skylder man vælgerne"














































