Køb abonnement
Annonce

Det Etiske Råd står fast: Man bør ikke gøre brug af betalte rugemødre

I lande som Ukraine, Storbritannien og USA er det i modsætning til Danmark tilladt at betale en rugemor for at bære sit barn.
I lande som Ukraine, Storbritannien og USA er det i modsætning til Danmark tilladt at betale en rugemor for at bære sit barn.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
25. januar 2023 kl. 12.56

Det er etisk problematisk at betale en kvinde for at være rugemor, og derfor bør der ikke ændres på den nuværende lovgivning for kommercielt surrogatmoderskab.

Sådan lyder anbefalingen fra et samlet Etisk Råd i en ny udtalelse. Det er 14 år siden, at rådet sidst tog problematikken op, og også dengang lød vurderingen, at det ikke bør være lovligt at gøre brug af rugemødre mod betaling.

Fakta: Hvad er surrogati

Surrogatmoderskab er defineret ved, at en kvinde bliver gravid og føder et barn med henblik på at overdrage det til en anden. Den kvinde, som bærer og føder barnet, kaldes ofte surrogatmoderen. Den eller de personer, som hun bærer og føder barnet for, kaldes ofte de intenderede forældre.


Kilde: Det Etiske Råd

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat – til private læsere

Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.

0 kr. for 14 dage

Fortsætter til 129 kr./måned


Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026