Det Etiske Råd står fast: Man bør ikke gøre brug af betalte rugemødre

Der er stadig en række problematiske etiske aspekter ved betalt rugemoderskab, lyder vurderingen fra et samlet etisk råd i en ny udtalelse. Et stort flertal er dog åbne for at ændre på lovgivningen for rugemoderskab uden betaling, så det fremover bliver lovligt at få hjælp til insemination.

I lande som Ukraine, Storbritannien og USA er det i modsætning til Danmark tilladt at betale en rugemor for at bære sit barn.
I lande som Ukraine, Storbritannien og USA er det i modsætning til Danmark tilladt at betale en rugemor for at bære sit barn.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Det er etisk problematisk at betale en kvinde for at være rugemor, og derfor bør der ikke ændres på den nuværende lovgivning for kommercielt surrogatmoderskab.

Sådan lyder anbefalingen fra et samlet Etisk Råd i en ny udtalelse. Det er 14 år siden, at rådet sidst tog problematikken op, og også dengang lød vurderingen, at det ikke bør være lovligt at gøre brug af rugemødre mod betaling.

Fakta: Hvad er surrogati

Surrogatmoderskab er defineret ved, at en kvinde bliver gravid og føder et barn med henblik på at overdrage det til en anden. Den kvinde, som bærer og føder barnet, kaldes ofte surrogatmoderen. Den eller de personer, som hun bærer og føder barnet for, kaldes ofte de intenderede forældre.


Kilde: Det Etiske Råd

“Uanset hvordan man vender og drejer det, så er der en risiko for, at man kommer til at udnytte kvinder, der er i økonomisk nød, når der foregår en betaling. Og det er etisk problematisk,” siger Leif Vestergaard, der er formand for Det Etiske Råd.

På nuværende tidspunkt er det ulovligt at blive betalt for at være rugemor for nogle andre eller betale andre for at være rugemor for en. Det er dog tilladt at benytte sig af en såkaldt altruistisk rugemor, hvilket er en rugemor, der ikke tager imod betaling for at bære barnet.

Udover risikoen for at udnytte kvinder, der er i økonomisk nød, fremhæver Leif Vestergaard fra Det Etiske Råd også, at betalte rugemødre kan ses som handel med børn ud fra FN’s børnekonvention, og at det kan ses som en slags “blåstempling” af betalte rugemødre i en række udviklingslande, hvor det foregår under “mere problematiske forhold”.

“Man skal være meget varsom med at lovliggøre noget, som af FN og andre organisationer kan ses som børnehandel og som i sidste ende kan bidrage til at legitimere surrogati steder i verden, hvor det ikke foregår under ordentlige forhold,” siger han.

Det at købe en kvinde til at producere et barn strider imod de etiske rammer, vi normalt arbejder med.

Leif Vestergaard Pedersen
Formand, Det Etiske Råd

Kan man ikke bare sørge for at sætte nogle ordentlige rammer op for betalte rugemødre, sådan at man undgår de problematikker?

Altinget logoEtik og Tro
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget etik og tro kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00