José Manuel Barroso
"Kommissionen må dog opretholde en balance mellem åbenhed og effektivitet (...), ikke i egen eller medlemsstaternes interesse, men i offentlighedens interesse," skriver Barroso, som argument for at fastholde mørklægningen af traktatsager.

EU-Kommissionen insisterer på at mørklægge traktat-sager

3. november 2013 kl. 9:00
ÅBENHED: Den Europæiske Ombudsmand opfordrer til mere åbenhed i traktatkrænkelses-sager, men Kommissionen afviser. Det viser ny afgørelse, hvor en dansk borger har bedt om indsigt i miljøsager.
| Flere

Mørklægningsgardinerne er nu trukket effektivt ned for borgernes mulighed for at følge med i verserende EU-sager.

Det viser en ny afgørelse fra Den Europæiske Ombudsmand.

Her havde danske Søren Wium-Andersen klaget over, at han ikke kunne få adgang til akterne i en sag om, hvorvidt den danske regering overholdt fugle- og habitatdirektivet.

Den Europæiske Ombudsmand, Nikiforos Diamandouros, har brugt flere år på at behandle sagen og endte med i klare vendinger at opfordre EU-Kommissionen til at åbne mere op.

Klare forslag fra ombudsmanden 
Korrespondancen mellem Kommissionen og medlemslandene om traktatkrænkelses-sager er i øjeblikket fortrolig, men Ombudmanden foreslog, at Kommissionen i hver enkelt sag burde spørge medlemslandet, om fortroligheden kunne ophæves.

Ombudsmanden opfordrede desuden Kommissionen til at fremlægge konkrete eksempler på, at åbenhed i sådanne sager har skadet processen.

Kommissionen afviser 
Men trods de klare anbefalinger vender EU-Kommissionen tommelfingeren ned. Kommissionens formand, José Manuel Barroso, understreger i et svar til Ombudmanden, at Kommissionen ikke vil lade borgerne kigge EU og medlemslandene over skuldrene i traktatsager.

"Kommissionens politik bygger på den antagelse, at offentliggørelse under sagsforløbet kan være skadelig," skriver Kommissionen og fortsætter:

"Kommissionen forstår godt, at offentligheden har interesse i at få aktindsigt (...) Kommissionen må dog opretholde en balance mellem åbenhed og effektivitet i overtrædelsesprocedurer, ikke i egen eller medlemsstaternes interesse, men i offentlighedens interesse."

Argumentet om, at mørklægning er i offentlighedens interesse, bygger Kommissionen på, at sagerne hurtigere kan afsluttes, hvis der ikke er åbenhed.

I sager, hvor Kommissionen mener, at et medlemsland ikke overholder et direktiv, går en længere procedure i gang. Først skriver Kommissionen en åbningsskrivelse, som medlemslandet skal svare på. Herefter følger en række skridt, inden sagen eventuelt ender ved EU-Domstolen. Langt de fleste sager afsluttes inden en retssag, men det vil være anderledes, hvis der er åbenhed om korrespondancen, mener Kommissionen.

"Hvis dokumenter, der udveksles i igangværende overtrædelsesprocedurer, offentliggøres, vil det uden tvivl mindske chancerne for at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning," hedder det i svaret til Ombudmanden.

Ingen eksempler 
Kommissionens klare afvisning bygger imidlertid ikke på konkrete erfaringer, erkender Kommissionen:

"Eftersom sådanne dokumenter stort set aldrig offentliggøres, er der ingen dokumentation for konkret skade som følge af tildeling af aktindsigt," skriver Kommissionen.

Den blanke afvisning fra Kommissionen fik for kort tid siden Den Europæiske Ombudsmand til at lukke sagen.

Skadeligt for demokartiet 
Udfaldet - og den fortsatte mørklægning - ærgrer Søren Wium-Andersen.

"Det er vigtigt i et demokrati, at alle kan blande sig. Jeg synes, at borgerne skal kunne se, hvor EU mener, at Danmark ikke lever op til direktiverne," siger han og fortsætter:

"Nu er det kun en lille gruppe magtfulde embedsmænd, som kender sagerne. Det er meget uhyggeligt, at borgerne ikke kan se, hvad sagerne drejer sig om."

Sagen om åbenhed på miljøområdet blev aktualiseret få få uger siden, hvor Kommissionen sendte en såkaldt begrundet udtalelse til Danmark om manglende overholdelse af Vandrammedirektivet.

Folketinget er i fortrolighed blevet orienteret om sagen, men offentligheden må kun få oplyst få linjer om, at Udenrigsministeriet har modtaget en begrundet udtalelse for overtrædelse af det pågældende direktiv.

"Hvis man ikke er specialist, så kan man ikke se, hvad sagen drejer sig om," siger Wium-Andersen.

Han mener, at Kommissionens lukkethed flugter med den samme tendens, som den nye danske offentlighedslov er udtryk for.

"Der er en kraftig modstand mod åbenhed. Staterne lukker sig om sig selv, og så ender det med, at ganske få mennesker sidder inde med informationerne. Sådan bør det ikke være i et demokrati."

Dokumentaion

Eksempel: Det må offentligheden vide  

For få uger siden fik Danmark en ny begrundet udtalelse om manglende overholdelse af Vandrammedirektivet. Her ses den fulde ordlyd af den information, som offentligheden har adgang til:  

"SUPPLERENDE BEGRUNDET UDTALELSE

Til underretning for Folketingets Europaudvalg kan det oplyses, at Udenrigsministeriet den 18. oktober 2013 har modtaget Kommissionens supplerende begrundede udtalelse nr. 2010/2072 (dokumentnr. SG-Greffe(2013)D/16688) om manglende opfyldelse af forpligtelserne i ar-tikel 13, stk. 1, 2 og 6, og artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EC af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger."

 

 
Altinget | EU
 
Altinget | Miljø

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK