EU inviterede sine borgere til debat om fremtiden – men ingen ved, hvad det skal ende ud i

EU’s borgere har i snart et år debatteret Europas fremtid i et storstilet projekt. De involverede kalder det indtil videre en succes, men ingen ved, hvad det skal resultere i – og om det overhovedet resulterer i noget som helst.

Parlamentet, Kommissionen og Rådet på fælles pressemøde om Konferencen om Europas Fremtid. "The future is in your hands," har været mottoet hele vejen igennem.
Parlamentet, Kommissionen og Rådet på fælles pressemøde om Konferencen om Europas Fremtid. "The future is in your hands," har været mottoet hele vejen igennem.Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

MAASTRICHT/BRUXELLES: En direktør, en tekstforfatter og en medicinstuderende er blevet bedt om at give deres bud på, hvordan fremtidens europæiske problemer skal løses.

De har intet ideologisk bagtæppe og ingen erfaring med politik. De har kun dem selv og deres egen hverdag at tage udgangspunkt i.

De tre danskere er blevet udvalgt til at deltage i EU's stort opslåede initiativ: Konferencen om Europas Fremtid.

Borgere fra alle EU's medlemsstater er blevet inviteret til at deltage i debatten på en onlineplatform, hvor flere tusinde idéer er blevet delt. Og i alle medlemsstater har der været adskillige fysiske debatarrangementer med EU's fremtid på dagsordenen.

Kronen på værket er fire borgerpaneler med hver 200 tilfældigt udvalgte deltagere. Hvert borgerpanel har fået tildelt sit eget tema.

I Konferencens fjerde panel sidder direktøren, tekstforfatteren og den medicinstuderende, som for nogle måneder siden blev ringet op af Gallup og spurgt, om de mon kunne tænke sig at være med til at forme Europas fremtid.

"Selvfølgelig," lød svaret fra de tre panelister, efter de havde tjekket, at Konferencen rent faktisk var god nok – og ikke bare et svindelnummer.

Og der er ikke noget at sige til, at de tre danskere måtte tjekke efter en ekstra gang. Ifølge en måling fra Tænketanken Europa er der nemlig kun seks procent af den danske befolkning, der har kendskab til Konferencen.

Ved panelets tredje og sidste session, som foregik i hollandske Maastricht i midten af februar, troppede Altinget op for at undersøge, hvad dette deltagerdemokratiske forsøg egentlig går ud på.

Konferencen om Europas Fremtid

Fire paneler med hver 200 tilfældigt udvalgte EU-borgere, der afspejler mangfoldighed på tværs af geografi, køn, alder, socioøkonomisk baggrund og uddannelsesniveau, har over tre sessioner debatteret EU’s fremtid.

Og på en onlineplatform har alle EU's borgere haft mulighed for at give deres besyv med undervejs.

Panelernes endelige anbefalinger skal diskuteres i plenarforsamlinger i marts og april, hvor deltagerlisten blandt andet tæller 80 repræsentanter fra borgerpanelerne, 108 repræsentanter fra Europa-Parlamentet, 54 fra Rådet, 3 fra Kommissionen samt 108 fra nationale parlamenter. I plenarforsamlingerne skal borgernes anbefalinger omformuleres til konkrete politikforslag.

Det endelige resultat af Konferencen vil blive fremlagt i en rapport i maj, og herefter skal Parlamentet, Kommissionen og Rådet hurtigt undersøge, hvordan der politisk kan blive fulgt op på rapporten. De tre institutioner har forpligtet sig til at lytte til borgerne – men kun inden for deres kompetenceområder.

En europæisk ghettopakke

"Fremtiden er i dine hænder," står der overalt på bannere, plakater og roll-ups i konferencecenteret i Maastricht. Hvis ikke paneldeltagerne følte et pres før ankomst, gør de det i hvert fald nu.

For Emilie Grønbech, som til daglig er medicinstuderende på Syddansk Universitet, rammer presset særligt, mens hun sidder i debatterne i panelet.

"Jeg kan mærke ansvaret, når vi sidder og diskuterer et eller andet, som jeg måske ikke er helt enig i. Så tænker jeg 'åh nej, hvad hvis det nu lige er den her idé, som jeg ikke synes er den allerbedste, der bliver brugt?' Så kan jeg godt mærke, at det er seriøst," siger hun.

Så tænker jeg 'åh nej, hvad hvis det nu lige er den her idé, som jeg ikke synes er den allerbedste, der bliver brugt?' Så kan jeg godt mærke, at det er seriøst.

Emilie Grønbech
Paneldeltager, Konferencen om Europas Fremtid

Ved konferencen i Maastricht er det EU’s rolle i verden og migration, der er på dagsordenen. Og her har danskerne noget interessant at spille ind med, mener Tommy Weston, som er direktør i transport- og logistikbranchen.

"Vi kan godt tillade os at bryste os lidt som danskere," siger han og fortsætter:

"I Danmark prøver man at reducere parallelsamfund med et mål om, at der i 2030 maksimalt må være 30 procent ikke-vestlige borgere i et boligområde, og det er noget, som mange af vores kollegaer i gruppen var meget interesserede i at høre om."

Emilie Grønbech nikker bekræftende og tilføjer begejstret:

"Det er idéudveksling, der bare kører på maks. Vi kommer med det bedste fra Danmark, og de kommer med det bedste fra deres lande, og så får man lavet nogle rigtig gode løsninger."

Konferencen i Maastricht slutter med, at der sendes 40 anbefalinger videre til en forsamling med politikere, borgere og civilsamfund, som skal forsøge at binde en sløjfe på de mange anbefalinger i en samlende rapport. Fredag og lørdag mødes forsamlingen i Strasbourg.

Forslaget om at udvide den danske ghettopakke på europæisk plan når langt i processen, men ender med lige akkurat ikke at være blandt de 40.

Til gengæld anbefaler panelet for eksempel, at der skal indføres en "obligatorisk miljøscore" på alle produkter, som skal beregnes ud fra emissioner fra produktion og transport. Det anbefales også, at spørgsmålet om atomkraft skal undersøges "mere seriøst", og at der straks skal oprettes asylcentre for uledsagede mindreårige i alle medlemsstater. Se forslagene her.

Prestigeprojekt for Macron

Vejen til Konferencens fødsel har været hård og bøvlet. Corona og uenighed blandt medlemslandene om ambitionsniveauet for projektet forsinkede starten med et år. Det betyder, at det, der skulle have været to års diskussioner, endte med kun at blive til et år.

Idéen er en fransk opfindelse, som blev præsenteret i 2019, da den franske præsident, Emmanuel Macron, med vanlige franske storladne gloser fremlagde sine ambitioner om borgerinddragelse i Unionen.

Derfor er det ikke helt tilfældigt, at Konferencen når sin afslutning nu – mens Frankrig i første halvår af 2022 sidder på formandskabet i Rådet.

Projektet er imidlertid endt med ikke at blive helt så storladent, som Macron ønskede – blandt andet på grund af manglende interesse fra nationale regeringer og så selvfølgelig corona, som har betydet, at nogle samlinger måtte afholdes online.

De fleste samlinger har dog heldigvis kunnet afholdes fysisk, og paneldeltagerne har derfor besøgt byer som Strasbourg, Firenze, Warszawa, Dublin og Maastricht.

Meget lavt kendskab

Interessen fra omverdenen har heller ikke været overvældende. I hvert fald ikke fra dansk side, fortæller de danske paneldeltagere.

"Det er tydeligt, at vi i Danmark ikke har fokus på Konferencen. Her er der nyhedsstationer fra Tyskland, Slovenien og mange andre lande, som laver tv-reportager, mens der måske har været tre artikler fra sidste konference i danske aviser," siger Emilie Grønbech.

Tommy Weston fortæller, at han til sidste konference blev interviewet til slovakisk tv. Danske medier hørte han ikke fra.

Et halvtomt presserum i konferencecenteret i Maastricht vidner ligeledes om et projekt, der stadig sidder fast i affyringsrampen.

Pia Ahrenkilde-Hansen, som er generaldirektør for kommunikation i EU-Kommissionen, anerkender, at det har været en udfordring at få medierne til at interessere sig for Konferencen. Hun har været en del af maskinrummet i designet af Konferencen, lige siden idéen blev født.

"Medier vil gerne have nyheder, og det er ikke en nyhed, hver gang borgerpanelerne mødes. Nyhedsværdien kommer først, når resultatet kommer, og det er klassisk, selvom der sker meget vigtigt i mellemstadierne," siger hun.

Navnet på projektet kunne også være bedre, fordi 'konference' har givet anledning til en del misforståelser, fortæller hun. I stedet foreslår hun, at man en anden gang kunne kalde det "EU's Borgerting", "Europasamtaler" eller "Europasamlinger" - alt efter, hvordan en fremtidig model indrettes.

Deltager i tvivl om Konferencens værdi

Pia Ahrenkilde-Hansen ærgrer sig over, at corona har gjort det til en besværlig proces, men mener samtidig, at eksperimentet med deltagerdemokrati er forløbet godt.

"Det er gået over al forventning. Borgerpanelerne har virkelig spillet med," siger Pia Ahrenkilde-Hansen, som dog ikke vil konkludere noget endegyldigt, før Konferencen når målstregen.

Tidslinje
  • Juni 2021: Konferencen indvies.
  • September-oktober 2021: De fire borgerpaneler gennemfører deres første session i Strasbourg.
  • November 2021: De fire borgerpaneler gennemfører deres anden session online.
  • December 2021-januar 2022: Panel 2 og 3 gennemfører deres tredje og sidste session i henholdsvis Firenze og Warszawa.
  • Januar 2022: Panel 2 og 3 præsenterer deres anbefalinger til plenarforsamlingen.
  • Februar 2022: Panel 1 og 4 gennemfører deres tredje og sidste session i henholdsvis Dublin og Maastricht.
  • Marts 2022: Panel 1 og 4 præsenterer deres anbefalinger til plenarforsamlingen.
  • Marts-april 2022: Plenarforsamlingen omdanner borgerpanelernes anbefalinger til konkrete forslag, som skrives ind i den endelige rapport.
  • 9. maj (Europadagen) 2022: Ledelsen for Konferencen afleverer rapporten til formændene for EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet, som herefter skal finde ud af, hvordan det bliver til reel politik.

Nu er det store spørgsmål, hvad det hele skal ende ud i.

Fra de danske paneldeltagere er der - fra i hvert fald to af dem - optimisme på borgerpanelets vegne.

"Når man først inddrager borgerne, så bliver man nødt til at tage det input, der kommer, alvorligt og håndtere det professionelt. Jeg vælger at tro på, at der kommer noget konstruktivt og brugbart ud af det her," siger Tommy Weston, mens Emilie Grønbech tilføjer:

"Der vil i hvert fald være 800 borgere, som forventer det, når vi nu har brugt tid og engagement og undersøgt tingene."

Som deltager har jeg da den tanke, at det er et kæmpe apparat at stille på benene for noget, jeg godt kan være i tvivl om værdien af.

Bodil Villumsen
Paneldeltager, Konferencen om Europas Fremtid

Men for den tredje danske paneldeltager, tekstforfatteren Bodil Villumsen, er optimismen knap så stor.

"Som deltager har jeg da den tanke, at det er et kæmpe apparat at stille på benene for noget, jeg godt kan være i tvivl om værdien af," siger hun, men understreger samtidig, at der kan være et vigtigt signal i det:

"Jeg fortæller mig selv, at vi 800 mennesker viser politikerne, hvad der fylder særligt meget for os. Og dermed leder dem hen på nogle bestemte problematikker. Jeg tror ikke, at vi nødvendigvis opfinder noget, der ikke har været opfundet før."

Nordqvist: Det kan ende med at blive en fiasko

Pia Ahrenkilde-Hansen fra Kommissionen fortæller også, at der næppe er revolutioner under opsejling.

"Om anbefalingerne bliver til politik, afhænger af, hvor meget af det der allerede foregår i vores aktuelle institutionelle proces," siger hun.

Hvordan man når frem til et resultat, er stadig usikkert. I den erklæring, som EU-institutionerne kunne blive enige om, da de skulle iværksætte Konferencen, står der en masse om, hvordan forløbet skal indrettes. Men der står ikke meget om, hvad processen er, efter det sidste punktum i afslutningsrapporten er sat.

Problemet er, om vi mon diskuterer noget, der ikke kommer noget ud af.

Rasmus Nordqvist
Folketingsmedlem, SF

Rapporten vil blive afleveret til Parlamentet, Kommissionen og Rådet, som ganske hurtigt skal finde ud af, hvordan de har tænkt sig at følge op på anbefalingerne.

Rasmus Nordqvist (SF) er en ud af de fire danske folketingsmedlemmer, som er blevet udvalgt til at repræsentere Folketinget i Konferencens plenarforsamlinger. Ved plenarforsamlingerne mødes politikerne og borgerne for at konkretisere anbefalingerne.

Det helt store spørgsmål for ham er også, hvad det hele mon skal ende ud i.

"Projektets intention er rigtig god, men der er stadig diskussioner om, hvad der egentlig skal komme ud af det. Problemet er, om vi mon diskuterer noget, der ikke kommer noget ud af," siger Rasmus Nordqvist og fortsætter:

"Det kan ende med at blive en fiasko, men jeg håber det ikke, for jeg synes faktisk, at øvelsen har været fornuftig, og det har været meget interessant med de her borgerpaneler."

Snart er det slut

I konferencecenteret i Maastricht starter deltagerne lørdagens program ud med at svare på, hvad deres energiniveau er på en skala fra 1 til 10.

Paneldeltagerne er blevet påbudt kun at tale deres modersmål. Derfor går der lang tid, fra et spørgsmål bliver stillet, til der kommer et svar, fordi alt skal gennem en tolk. Bare det at spørge de 12 deltagere i arbejdsgruppen om, hvordan dagens energiniveau er, tager et kvarter.

De tre danskeres energiniveau ligger et sted mellem 7 og 9. Gejsten er stor, fortæller de den tyske ordstyrer.

Men selvom engagementet er til stede, må de ikke glemme proportionerne, lyder det fra den ene af deltagerne.

"Viljen er god nok, men vi er 800 mennesker ud af næsten 450 millioner. Det ville jo ikke være fair, hvis vi skulle bestemme, hvad der skal ske med EU. Vi kan kaste lys over noget, men vi skal ikke bestemme," siger Bodil Villumsen.

Det hele når nu snart sin ende med afsluttende plenarforsamlinger i slutningen af marts og starten af april, hvor 273 politikere, 80 borgere og en række andre interessenter samles.

Og herefter er fremtiden uvis.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pia Ahrenkilde Hansen

Generaldirektør i generaldirektoratet for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur, EU-Kommissionen
cand.merc.int. (Handelshøjskolen i København, 1990)

Rasmus Nordqvist

Bestyrelsesmedlem, Det Europæiske Grønne Parti (EGP), kandidat (SF), europaparlamentsvalget
designer (Danmarks Designskole 1999)

Emmanuel Macron

Præsident, Frankrig (La République en marche)
offentlig administration (Sciences Po), filosofi (University of Paris-Ouest Nanterre La Défense 2001)

0:000:00