EU-kommissær: Positiv særbehandling kan være nødvendigt i kampen for ligestilling

DEBAT: Kvinder er stadig i undertal i forskningsverdenen, og vi er nødt til at gøre op med ubevidst forudindtagethed og være villige til at lave om på strukturerne, hvis vi skal opnå ligestilling, skriver EU-kommissær Carlos Moedas på baggrund af en ny statusrapport om kønsfordeling fra EU-Kommissionen.

Af Carlos Moedas
EU-kommissær for forskning, videnskab og innovation

Mandag fejrer vi den internationale dag for kvinder og piger inden for videnskab, og vi markerer, at det er 20 år siden, at Europa-Kommissionen offentliggjorde sin første politiske dagsorden for at fremme kvinder inden for videnskab.

Vi er nået langt siden pionerdagene med kvindelige forskere, som Marie Sklodowska Curie og Rita Levi-Montalcini. Kvinder er nu i overtal i forhold til mænd i Europa på universiteterne, og antallet af piger, der går i gang med videnskab, ingeniørvidenskab, teknologi og matematik, vokser langsomt.

De er dog stadig væk betydeligt underrepræsenterede, og deres potentiale er ikke fuldt ud anerkendt, værdsat og udviklet. 

I sidste ende bliver spørgsmålet, hvordan vi kan håndtere udfordringer som klimaforandringer og global forurening, hvis halvdelen af vores talenter ikke er med på holdet? Hvordan kan vi udvikle kunstig intelligens for menneskeheden, uden at kvinder deltager i arbejdet?

Ligestilling sker ikke af sig selv
Statusrapporten "She figures" (kvindetal) om kønsfordelingen inden for forskning og innovation, som Kommissionen offentliggør i næste måned, tegner et billede af general forbedring. Vi har næsten opnået balance mellem kønnene for så vidt angår ph.d.-kandidater.

Dog er det sådan, at hvis vi kigger længere op ad den videnskabelige karrierevej, så er der gjort fremskridt, men det er stadig domineret af mænd. Blot en tredjedel af europæiske forskere er kvinder, og kun lige under en fjerdedel af de øverste akademiske stillinger er besat af kvinder. For Danmark er tallene 41 procent og 21 procent.

Vi gør fremskridt, men ikke hurtigt nok. Det er faktisk sådan, at hvis vi fortsætter med samme hastighed, som i det sidste årti, så vil vi opnå ligestilling mellem kønnene inden for forskningsstillinger i 2060, inden for ledelserne af universiteterne i 2067, og vi får lukket den "ukorrigerede" kønsbestemte lønforskel i år 2149.

Det er først om 130 år!

Verden er naturligvis mere kompleks, end man kan udlede af disse simple beregninger, men de fremhæver et vigtigt aspekt, nemlig at fremskridt ikke finder sted af sig selv.

Fiks strukturen, ikke kvinderne
Hidtil har mange tiltag for at fremme ligestilling fokuseret på at give kvinder mentorstøtte og på at uddanne og forberede kvinderne til at gå i krig med systemet. Med andre ord, handlingerne har fokuseret på kvinderne og ikke på strukturerne. Det er naturligvis værdifuldt, men vi er nødt til at gøre mere for at reparere systemet.

Først og fremmest, vil det være en hjælp til at få tingene gjort, hvis vi har klare formål og mål. I det nuværende EU-program for forskning og innovation, Horisont 2020, fastsatte vi et ambitiøst mål om at mindst 40 procent af posterne i vores beslutningstagende organer skulle besættes af kvinder. Det gør mig stolt, at vi nu har nået dette mål.

Vi støtter også udviklingen af ligestillingsstrategier på universiteter og forskningsinstitutter. Disse frivillige foranstaltninger har ført til gode resultater på nogle institutter og universiteter, men hvor det ikke er tilfældet, synes jeg, at det er på tide, at vi tager en seriøs diskussion om brugen af kvoter på universiteter og institutter.

Opgør med ubevidste fordomme
For det andet, er vi nødt til at holde op med at tænke på pauser i karrieren som bomber under karrieren. På europæisk plan har vi et særligt tilskud til at støtte forskermobilitet for forskere, der vender tilbage efter en pause i deres karriere.

Stik imod, hvad man ofte tror, så viser vores evalueringer, at disse tilbagevendte forskere får mærkbart bedre evalueringer af deres projekter, end de forskere, som søger om Marie Sklodowska Curie-tilskud. De er simpelt hen bedre.

For det tredje, er vi nødt til at bringe ubevidst forudindtagethed frem i lyset. Vores databaser er fulde af studier, som viser, at denne forudindtagethed er reel — identiske CV'er vurderes anderledes, blot fordi det ene har en kvindes navn foroven og det andet CV har en mands navn foroven.

Publikationer skrevet af kvinder citeres sjældnere, selv om de er lige så gode. Anmeldelser og anbefalinger udfærdiges i et mindre positivt sprog.

Bevidsthed om problemet er det første skridt til at fikse det. Positiv særbehandling er det andet skridt. Vi har ikke råd til at blive ved med blot at tale om det, hvis vi vil fjerne de kønsbestemte forskelle i denne generation.

Forrige artikel DA om ligeløn: Mænd og kvinder vælger forskelligt DA om ligeløn: Mænd og kvinder vælger forskelligt Næste artikel Radikale i København: Vi vil modvirke regeringens asociale politik Radikale i København: Vi vil modvirke regeringens asociale politik