EU-Parlamentet stemmer for at styrke beskyttelsen af journalister

Et flertal i EU-Parlamentet er nået til enighed om en fælles holdning til Media Freedom Act, som skal understøtte pressefriheden i medlemslandene. Den endelige lovgivning er dermed rykket et betydeligt skridt nærmere. 

Næste skridt i lovprocessen er, at EU-Parlamentet skal forhandle en endelig lovtekst på plads med medlemslandene.
Næste skridt i lovprocessen er, at EU-Parlamentet skal forhandle en endelig lovtekst på plads med medlemslandene.Foto: Europa-Parlamentet
Karl Emil Frost

Næste skridt er taget mod fælles EU-lovgivning på medieområdet.

EU-Parlamentet har tirsdag stemt om den såkaldte Medie Freedom Act, hvis hovedformål er at sikre reel pressefrihed i alle medlemslandene.

448 har stemt for formuleringen af en fælles holdning til lovforslaget, 102 stemte imod, og 75 parlamentarikere valgte hverken at stemme for eller imod.

Baggrunden for den kommende forordning er, at enkelte medlemslande såsom Polen, Grækenland og Ungarn har lav grad af pressefrihed sammenlignet med øvrige EU-lande.

Eksempelvis har der i Grækenland været eksempler på statslig overvågning af journalister, og Viktor Orbáns støtter sidder i bestyrelser i private medievirksomheder i Ungarn.

Derfor skal Media Freedom Act blandt andet sikre gennemsigtighed i ejerskab af medier, bekæmpe statslig indblanding i redaktionelle beslutninger og udstikke garantier mod udspionering af journalisters arbejde.

Svær balancegang

Venstres medlem af EU-Parlamentet Morten Løkkegaard har arbejdet indgående med lovforslaget. Han mener, at man i Parlamentet har skullet gå en ”svær balancegang”.

Det skyldes, at lovgivningen særligt skal skride ind over for lande, hvor pressefriheden er truet. Samtidig skal lovgivningen ikke rokke nævneværdigt ved medievilkårene i lande som eksempelvis Danmark, hvor der ikke er sammenlignelige udfordringer, lyder det.

”Lovgivningen handler først og fremmest om vores østeuropæiske kolleger, hvor medier er udsat for et pres, og der i årevis er blevet appelleret til, at det her bliver taget alvorligt med fælles europæiske regler,” siger Morten Løkkegaard og tilføjer:

”Samtidig kan det ikke nytte noget, at der sidder nogen i Bruxelles og bestemmer, hvordan vi i eksempelvis Danmark indretter os i forhold til vores medieansvarslov og vores pressenævn. Men vi er i EU-Parlamentet landet et fornuftigt sted, hvor vi lægger op til, at det ikke skal kunne ske.”

Også Socialdemokratiets Christel Schaldemose mener, at man har skullet ramme en vanskelig balance med loven.

Hun har personligt været bekymret for udsigten til etableringen af en europæisk medieråd til at føre tilsyn på medieområdet, og hvad det måtte have af betydning for den nationale selvbestemmelse og indretning på området. 

Men her lægger EU-Parlamentet op til, at der skal være armslængde mellem medietilsynet og EU-Kommissionen. 

”Vi har fået lavet nogle afgørende præciseringer, som gør mig langt mindre bekymret,” siger Christel Schaldemose:

"Vi er på rette spor mod at kunne beskytte medier og journalister i lande, hvor de rent faktisk er under angreb, uden at vi svækker vilkårene i de lande, hvor det grundlæggende fungerer."

Også Danske Medier er generet tilfredse med EU-Parlaments vægtning af hensynene til forskellige vilkår medlemslandene imellem.

”Vi er glade for, at Europa-Parlamentet i tirsdags vedtog sit mandat til de videre forhandlinger om Media Freedom Act med klare aftryk fra Danske Mediers position. Det gælder især, at vi efter en hård kamp med særligt de store techplatforme kan sikre bedre beskyttelse af medieindhold, så det ikke kan fjernes efter forgodtbefindende,” skriver Danske Mediers direktør Mads Brandstrup til Altinget og tilføjer:

”Vi har derudover kæmpet for en større armslængde mellem det nyoprettede medieråd og EU-Kommissionen, som heldigvis også er båret med videre.”

Klar til afgørende forhandlinger

EU’s medlemslande har allerede i juni lagt sig fast på en holdning til lovforslaget om regulering på medieområder.

Her trak det særligt opmærksomhed, at landene lægger op til en juridisk åbning for overvågning af journalister, hvis nationale sikkerhedshensyn talte for det.

Formuleringen mødte blandt andet kras kritik fra Dansk Journalistforbund, som udtrykte bekymring for, at den kunne benyttes til at legitimere overvågning.

EU-Parlamentarikerne er nået til enighed om at præcisere, hvornår overvågning kan forsvares. Men myndigheder skal fortsat kunne overvåge journalister i helt særlige tilfælde, hvor det eksempelvis drejer sig om efterforskning af konkrete lovbrud, fremgår det. 

SF’s Kira Marie Peter-Hansen havde gerne set, at Parlamentet var gået direkte imod medlemslandene i spørgsmålet.

”Frie medier skal have frihed, og derfor var det for os enormt vigtigt at få et totalforbud mod brug af spyware mod journalister. Det lykkedes vi desværre ikke med at få opbakning til, men vi er slet ikke færdige med at kæmpe for journalistisk frihed,” skriver hun i en sms til Altinget.

Morten Løkkegaard og Christel Schaldemose er derimod fortrøstningsfulde i forhold til de undtagelser, der åbnes for.

"Der ligger en række ret håndfaste og meget specifikke garantier for, at man ikke kan foretage overvågning, medmindre det er helt særlige tilfælde, hvor der er tale om mulige regulære forbrydelser,” siger Moren Løkkegaard.

Christel Schaldemose kalder eksemplerne på overvågning af journalister blandt medlemslande i EU for ”dybt bekymrende”.

”Vi går derfor også rigtig langt i bestræbelsen på at beskytte journalister mod overvågning. Der kan dog være nogle helt, helt særlige undtagelser, hvor vi åbner for, at det kan komme på tale. Det er eksempelvis, hvis journalister mistænkes for at være involveret i konkret kriminalitet,” siger hun.

Næste skridt i lovprocessen er, at EU-Parlamentet skal forhandle en endelig lovtekst på plads med medlemslandene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Løkkegaard

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (V), MEP (V), Næstformand, Renew Europe, kommunalbestyrelsesmedlem, Gentofte Kommune, fhv. MF (V)
journalist (DJH 1988)

Christel Schaldemose

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (S), MEP (S)
cand.mag. i historie (SDU 2002)

Kira Marie Peter-Hansen

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (SF), MEP (SF)
studerer bachelor i international relations (Vesalius College, Belgien)









0:000:00