Europa-Parlamentet sparker EU’s store klimaplan til hjørne

Centrale spørgsmål om gratiskvoter og CO2-reduktionsmål stod onsdag i vejen for, at Europa-Parlamentet kunne skabe et flertal bag at reformere EU’s klimapolitik. Også de danske parlamentarikere er splittede.

Onsdagens afstemning i Europa-Parlamentet om centrale dele af EU's store klimaplan gik næppe som klimakommissær Frans Timmermans havde håbet. 
Onsdagens afstemning i Europa-Parlamentet om centrale dele af EU's store klimaplan gik næppe som klimakommissær Frans Timmermans havde håbet. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Morten ØyenDaniel Bue Lauritzen

Kaos og beskyldninger.

Sådan endte det, da de folkevalgte i Europa-Parlamentet onsdag skulle stemme om helt central lovgivning i den såkaldt Fit for 55-pakke, som skal sikre EU kan nå sine klimamål for 2030 og blive klimaneutral i 2050.

Vi er i år 2022 - og det er altså om 8 år, vi skal være i mål med mindst 55 procent reduktion af CO2. Vi er nødt til at få noget handling. 

Linea Søgaard-Lidell (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Helt modsat den gængse forventning blev forslaget om en udvidelse og revision af EU’s kvotesystem – et nøgleredskab i EU’s klimabestræbelser og helt central i Fit for 55-pakken – nedstemt af 340 stemmer, mens 265 stemte for og 34 afstod.

”Nu har vi brug for at gå tilbage til udvalget og løse det. Vi kan blive enige i eftermiddag, om to uger eller endnu senere, men når vi kommer tilbage og skal have en afstemning, så vil vi have et sikkert flertal. Det er opgaven,” sagde en kortfattet Pascal Canfin, formand for Europa-Parlamentets Miljøudvalget, efter afstemningen.

Forslagene om en social klimafond og en klimatold skal også tilbage til udvalget, for de er tæt forbundet med indretningen af CO2-kvotesystemet og pengene fra den.

Dermed er en væsentlig del af EU’s store klimaplan sparket midlertidig til hjørne.

”Reform af CO2-kvotesystemet er en af kernelementerne i Kommissionens Fit for 55-klimapakke, der skal sætte kursen mod klimaneutralitet i 2050. Det er ret stort, når den falder i sidste øjeblik i Europa-Parlamentet,” vurderer Rasmus Bjerring Larsen, rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Drama i Parlamentet

Dramaet opstod onsdag under afstemningerne i Strasbourg, efter en række ændringsforslag fremsat af den konservative gruppe pludselig kunne sænke CO2-reduktionsmålet og forsinke udfasningen af gratiskvoter i forhold til det forslag, der var blevet foreslået af Miljøudvalget.

Det forslag ville reducere udledningerne i sektorerne omfattet af kvotemarkedet med 67 procent i 2030 sammenlignet med 1990, mens EU-Kommissionens oprindelige forslag var 61 procent. Men med ændringsforslaget fra højrefløjspartierne var Europa-Parlamentet på vej til at vedtage et mål på 63 procent.

Oveni var Europa-Parlamentet også i gang med at vedtage en langsommere udfasning af gratiskvoter af hensyn til pressede virksomheder, hvilket blev for meget for den socialdemokratiske gruppe, der anmodede om en pause i afstemningerne.

I den blev de enige om, at de ikke ville være med til at sænke ambitionerne. I stedet valgte den socialdemokratiske gruppe at stemme pakken ned.

”Jeg ved virkelig ikke, hvad der sker for den konservative gruppe i Europa-Parlamentet,” siger Christel Schaldemose (S) og tilføjer:

Nu har vi vist, hvor vi står, og så tror jeg på, at det bliver muligt at finde et kompromis snart.

Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

”Kvotesystemet er kernen i den klimaomstilling, vi er i gang med. Hvis vi ikke sørger for, at det koster at forurene, så får vi ikke den grønne omstilling. Når kvotesystemet ikke har virket optimalt, er det jo netop fordi, at der har været for mange gratiskvoter. Vi bliver nødt til at tage mange kvoter ud og udfase dem så hurtigt som muligt.”

Danske MEP'er er splittede

Hun får opbakning af Enhedslistens Nikolaj Villumsen, der mener forslaget var blevet udvandet til et ”fuldstændig uacceptabelt” niveau.

”Klimaet har akut brug for handling, men højrefløjen stemte de kompromiser ned, som det var lykkedes at opnå i Miljøudvalget. Det gjorde, at vi stod i en situation, hvor vi kunne binde EU til en fuldstændigt utilstrækkelig klimaindsats på helt et helt centralt område,” siger Nikolaj Villumsen.

Vi stod i en situation, hvor vi kunne binde EU til en fuldstændigt utilstrækkelig klimaindsats på helt et helt centralt område.

Nikolaj Villumsen (EL)
Medlem af Europa-Parlamentet

Det er man ikke enige i hos Venstre og Konservative, der sammen med deres europæiske grupper var klar til at stemme for den samlede pakke i Europa-Parlamentet.

”Vi er i år 2022 - og det er altså om 8 år, vi skal være i mål med mindst 55 procent reduktion af CO2. Vi er nødt til at få noget handling. Jeg er simpelthen bange for, vi ikke når vores mål, hvis vi forhaler processen, bare fordi der ikke er flertal for lige præcis dét, man allerhelst ville have," siger Linea Søgaard-Lidell (V).

Må ikke glemme andre problemer

Det samme mener Pernille Weiss (K), der sidder i den store konservative gruppe, som blev beskudt fra flere sider oven på den mislykkede afstemning onsdag. Det var nemlig tyske Peter Liese, fra den konservative EPP-gruppe, der var tovholder på forslaget fra Miljøudvalget.

Weiss fortæller, at man i den konservative gruppe er ”meget overasket" over, at pakken blev stemt ned.

Det er socialdemokraterne, der er gået i panik og smadrede muligheden for en bred aftaletekst.

Pernille Weiss (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

”Det er socialdemokraterne, der er gået i panik og smadrede muligheden for en bred aftaletekst. Som leverer i forhold til 55 procent reduktion i 2030, som jo er opgaven, og som holder sammen på økonomien. Det bliver man nødt til at have for øje, for vi er kun lige på vej ud af en pandemi, der er krig i Europa, der er migrationsproblemet og inflationen forventes at stige. Det mærker man i Europa,” siger Pernille Weiss og tilføjer:

”Det er vigtigt, at vi ikke skader økonomien og dermed saver den gren over, vi sidder på.”

Der bliver vedtaget et ændringsforslag om, at gratiskvoterne skal udfases langsommere. Er det ikke at trække i en mere uambitiøs retning?

”Du kan sige, at vi er lige så forsigtige, som da man oprindeligt lavede kvotesystemet. Når vi skal tage gratiskvoterne hurtigere ud, hænger det sammen med, at vi skal have en europæisk klimatold. Men vi vil se, at den virker først, så vi ikke risikerer en situation, hvor klimatolden ikke fungerer efter hensigten, og samtidig har vi udfaset gratiskvoterne, så vi smadrer en masse virksomheder,” siger Pernille Weiss.

Håber på ny afstemning i slut-juni

Hvad så nu, hvad er det videre forløb?

”Det sidder vi og grubler over. Den her pakke spiller sammen med en del anden lovgivning, så det kan måske trække ud, men håbet er, at der være et kompromis på plads, som kan komme til afstemning på mini-plenaren i Bruxelles i slutningen af juni.”

Den sidste vurdering er socialdemokratiets Christel Schaldemose enig i.

”Jeg har svært ved at se, at det bliver meget forsinket. Nu har vi vist, hvor vi står, og så tror jeg på, at det bliver muligt at finde et kompromis snart,” siger hun.

Når Europa-Parlamentet har vedtaget sin position, starter forhandlingerne med medlemsstaterne i Rådet og EU-Kommissionen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Weiss

MEP (K)
sygeplejerske, cand.scient. i sundhedsvidenskab (SDU 2004), master i ledelse og innovation (CBS), certificeret sexolog

Christel Schaldemose

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (S), MEP (S)
cand.mag. i historie (SDU 2002)

Linea Søgaard-Lidell

MF (V)
cand.public. (Aarhus Uni.)









0:000:00