Europadag: Løkke vil relancere Venstre som EU-positivt parti

BRUXELLES: Det duer ikke kun at tale EU ned og aldrig op.

Det er humlen i den store europapolitiske tale, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag holder i anledningen af Europadagen, hvor han vil slå Venstres position fast som Danmarks EU-positive parti.

Efter i mange år at have været med til at diskutere det, der er galt med EU, vil statsministeren føre Venstre tilbage, hvor de var, dengang partiet havde EU-sokkerne trukket helt op til knæene.

Det sker efter en årrække, hvor den positive italesættelse af, hvorfor Danmark overhovedet er med i EU-klubben, ikke har været noget, der har fyldt så meget hos Venstre-folket.

Vi har set, hvor galt det kan gå i Storbritannien, hvor det Konservative Parti har sagt, at de er tilhængere af EU. Men hver gang de åbnede munden, så kom der brok ud, og så var der ikke den ting, der ikke var galt. Det duer simpelthen ikke.

Jan E. Jørgensen
EU-ordfører (V)

Partiet har ført valgkamp mod den frygtede overimplementering af EU-regler og opgøret med Danmark som EU-duks. Løkke selv placerede sig tungt i debatten om velfærdsydelser med sine famøse ord om, at EU-borgere ikke skulle regne med at få børnechecks, bare fordi de plantede deres træsko i en dansk jordbærmark.

Hår i suppen
Selv om statsministeren ikke har ændret holdning til de sager, er forståelsen, at der er et behov for også at diskutere, hvorfor Venstre faktisk tror på det europæiske projekt – ikke mindst i lyset af briternes exit fra samarbejdet næste år.

”Vi har brugt mange kræfter på at diskutere, hvad EU gjorde forkert, og hvad EU kunne gøre bedre. Der har vi bare set, at den fejlfindingskultur har ført til, at mange danskere så helt naturligt har sagt, at hvis der er alle de problemer med EU, hvorfor skal vi så overhovedet være medlem,” siger Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen, der peger på, at det kan give bagslag.

”Vi har set, hvor galt det kan gå i Storbritannien, hvor det Konservative Parti hele tiden har sagt, at de er tilhængere af EU. Men hver gang de åbnede munden, så kom der brok ud, og så var der ikke den ting, der ikke var galt. Det duer simpelthen ikke.”

Forbeholdene skal væk – senere
Planen er ikke, at Løkke skal komme med store udmeldinger om for eksempel nye forbeholdsafstemninger eller andet, der skal bringe Danmark ind på en markant anden EU-kurs end i dag, på trods af at EU er i rivende udvikling på alle de områder, hvor de danske forbehold på forsvar, økonomi og retligt samarbejde spiller ind.

”Vi skal af med forbeholdene. Men vi skal ikke have en diskussion af, hvornår vi skal det. For én af de ting, vi har gjort galt tidligere, er, at vi har været for dårlige til at diskutere EU, når der ikke har været en folkeafstemning forude,” siger Jan E. Jørgensen.

Han lægger dog ikke skjul på, at Danmarks outsiderrolle i hans øjne ikke er optimal på et tidspunkt, hvor EU er klemt af Rusland i Øst og USA i Vest.

”Vi kan se, at Danmark står udenfor. Og det er jo ikke noget med, at Danmark går under, og det er katastrofalt. Det er bare dumt. Vi har sådan set noget at byde ind med som danskere i Europa. Derfor er det fuldstændig fjollet, at de andre bare finder løsninger, som også har betydning for Danmark, fordi vores geografi er, som den er.”

”Derfor forsøger vi at få en debat i gang om det uhensigtsmæssige i de forbehold. Hvis det så viser sig, at den danske befolkning er uenig med os, og de mener, at det er pragtfuldt, at Danmark er på sidelinjen i spørgsmål af vital interesse for Europas fremtid, så er det sådan, det er. Men det kunne jo også være, at debatten kunne flytte sig, og at flere og flere nåede til den erkendelse, at det måske ikke var verdens smarteste idé,” siger EU-ordføreren.

I franske fodspor
Statsministerens forsøg på at kickstarte en debat om Danmarks europæiske tilhørsforhold skriver sig også ind i opfordringen fra den franske præsident, Emmanuel Macron, om at holde flere borgerdialoger, som præsidenten blandt andet fremførte i sin store tale på Sorbonne-universitetet sidste år og igen til et EU-topmøde i december. Det har de øvrige EU-lande nikket ja til.

Derfor er talen onsdag også forløber for det, der efter planen skal være en række såkaldte dialogmøder kulminerende i en stor folkehøring med 400 repræsentativt udvalgte danskere, der skal samles til november i Odense for at diskutere fremtidens EU og Danmarks rolle i det.

Folketingets Europaudvalg vil onsdag tage stilling til et forslag om, at der dertil skal lægges fire mindre borgerhøringer med hver 80 deltagere rundt omkring i landet, som skal diskutere med de danske europapolitikere og komme med input til den store folkehøring på områder som klimapolitik, EU's næste langtidsbudget, terror og lignende.

Ikke kun Christiansborg
Formanden for Europaudvalget, Erik Christensen (S), gør klart, at det har været en prioritet for ham at tale med danskerne om EU, siden han satte sig i formandsstolen. Og at det store borgermøde allerede var i støbeskeen hos udvalget, inden franskmændene kom på banen.

”Om Macron havde holdt sin tale eller ej, så ville vi have haft den folkehøring. Men på baggrund af hans initiativ har vi så lavet det forslag om de fire ekstra møder, som Europaudvalget skal tage beslutning om nu,” siger Erik Christensen, der ser det som en mulighed for at få både diskussionen og EU-politikerne ud af København.

”Vi vil gerne sende et signal om, at vi gerne vil have, at det er noget, som ikke bare foregår på Christiansborg,” siger han.

Det er også meningen, at Europa-Nævnet, der i forvejen uddeler midler til debat og oplysning om europæisk samarbejde, skal afsætte en pose penge til organisationer, der ønsker at afholde deres egne arrangementer i regi af diskussionerne om fremtidens EU.

Som en slags afslutning arbejder regeringen på at få statsministeren til Bruxelles i november for at tale til Europa-Parlamentet, sådan som også Macron og en håndfuld andre stats- og regeringsledere har gjort tidligere i år. Dette er dog endnu ikke bekræftet. Blandt andet fordi en række andre EU-leder åbenbart også pludseligt står i kø for at få lov til at tale om Europa.