Europas stormagter vil have Thorning til at lede folkehøringen om EU’s fremtid

KONVENT: Højtstående kilder bekræfter over for Altinget, at Berlin og Paris betragter tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt som deres favorit til at stå i spidsen for en flerårig konference om visionerne for Den Europæiske Unions videre udvikling.

Helle Thorning-Schmidt taler ved Altingets Arena Summit sidste år.
Helle Thorning-Schmidt taler ved Altingets Arena Summit sidste år.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Thomas LauritzenRikke Albrechtsen

BRUXELLES: Både Angela Merkel og Emmanuel Macron ønsker at gøre en dansk socialdemokrat til frontfigur for flere års konferencer og folkehøringer om EU’s fremtid efter Brexit og coronapandemien.

Tysklands forbundskansler og Frankrigs præsident presser på for at give jobbet til Danmarks tidligere statsminister, Helle Thorning-Schmidt, som også tidligere har været i spil til topposter i de europæiske institutioner.

”De tyske og franske ledere ser Thorning-Schmidt som det rette kompromis i denne rolle. I disse dage arbejder det tyske unionsformandskab intenst på at fremme hendes navn,” siger en højtstående EU-diplomat.

Flere centrale kilder bekræfter torsdag aften over for Altinget, at Berlin i disse dage ringer rundt til regeringerne i de andre medlemslandes hovedstæder for at teste, om alle kan acceptere danskeren.

Helle Thorning-Schmidt har en stærk europæisk baggrund, før hun blev regeringsleder i Danmark. Hun er uddannet på Europa-kollegiet, og hun har været medlem af både Europa-Parlamentet og Det Europæiske Konvent.

Kilde i Europa-Parlamentet

Helle Thorning-Schmidts kandidatur bliver fremsat med klar støtte fra regeringen i Danmark, erfarer Altinget.

En højtstående kilde i EU-Kommissionen understreger, at sagen ikke er afgjort endnu, men at Thornings kandidatur ”meget hurtigt har vundet frem i løbet af de seneste dage”.

Også i Europa-Parlamentet er der voksende interesse for danskeren, på trods af at Parlamentets kandidat til posten hidtil har været den liberale belgier, Guy Verhofstadt.

Pragmatisk dansker frem for belgisk EU-føderalist
Planerne om fremtidskonferencen har været blokeret i månedsvis – blandt andet på grund af uenighed om rammerne og længden af konferencen. Men også fordi de fleste europæiske regeringer ikke ønsker at se en EU-føderalist som Verhofstadt lede diskussionerne.

Her ville en tidligere skandinavisk leder som Thorning blive set som en mere pragmatisk kandidat af regeringerne.

Samtidig bliver Verhofstadts kandidatur svækket af, at en anden liberal, tidligere regeringsleder fra Belgien er blevet formand for Det Europæiske Råd: Charles Michel. Kommissionsformand Ursula von der Leyen er konservativ, så en moderat socialdemokrat som leder af fremtidskonferencen kunne give en form for balance.

Godt nok er det fem år siden, at Helle Thorning-Schmidt var statsminister (2011-2015). Siden blev hun i årene 2016-2019 direktør for Save the Children International, og tidligere i år blev Thorning udpeget som leder af et nyt, uafhængigt tilsynsråd for internetgiganten Facebook.

Men de fem år væk fra politisk ledelse behøver ikke at svække hende i den primært rådgivende rolle, som EU’s fremtidskonference lægger op til.

Det er for eksempel endnu længere tid siden, at Guy Verhofstadt var regeringsleder. Og en anden mulig kandidat, der har været nævnt – franskmanden Michel Barnier – har aldrig rangeret højere end udenrigsminister i sit hjemland.

”Helle Thorning-Schmidt har en stærk europæisk baggrund, før hun blev regeringsleder i Danmark. Hun er uddannet på Europakollegiet, og hun har været medlem af både Europa-Parlamentet og Det Europæiske Konvent,” siger en kilde i parlamentet.

Strid om fremtidskonferencens betydning
Konventet arbejdede i 2002-2003 under ledelse af Frankrigs tidligere præsident, Valéry Giscard d'Estaing, på et udkast til en forfatningstraktat for EU. Den blev senere forkastet ved folkeafstemninger i Holland og Frankrig – og derefter delvist genoplivet i form af Lissabontraktaten.

Helle Thorning var dengang et af de medlemmer af Europa-Parlamentet, der var tilknyttet forhandlingerne.

I sine sidste år som statsminister kom hun desuden i spil til først posten som kommissionsformand og siden til jobbet som formand for Det Europæiske Råd, som i 2014 endte med at gå til polakken Donald Tusk.

Hvis Helle Thorning-Schmidt får jobbet som leder af EU’s nye fremtidskonference, bliver det en udfordring at give projektet betydning og få de mange forskellige interesser til at mødes.

Mens store dele af Europa-Parlamentet har lyst til at lancere et nyt og magtfuldt demokratisk konvent, som kan vare tre-fire år, så har de europæiske regeringer mere beskedne forventninger. De ønsker i højere grad en principiel debat, der ikke skal føre til magtspil om institutionelle reformer. 

Selv Frankrigs præsident, som opfandt idéen om en ny fremtidskonference i foråret 2019, har måttet acceptere at skrue ned for ambitionerne på grund af den globale sundhedskrise.

Nu satser Emmanuel Macron på en fremtidsdebat, der kan løbe hele næste år og kulminere under det franske EU-formandskab i første halvår 2022 – hvor der i parentes bemærket også er fransk præsidentvalg.

Macron vil gerne sætte Thorning i spidsen for det projekt. Det vil kansler Merkel og statsminister Mette Frederiksen (S) også gerne.

De kommende dages forhandlinger vil vise, om det kan lade sig gøre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Angela Merkel

Fhv. forbundskansler, Tyskland (CDU)
Fysiker, doktorgrad i kvantekemi

Charles Michel

Formand, Det Europæiske Råd
cand.jur. (Université Libre de Bruxelles, University of Amsterdam 1998)

Donald Tusk

Premiereminister, Polen
historiker (Gdansk Uni. 1980)

0:000:00