Frankrigs slutspurt: Macron beskylder Le Pen for at være afhængig af Putin

BRUXELLES: Der blev ikke sparet på krudtet, da Frankrigs tilbageværende to præsidentkandidater onsdag aften krydsede klinger i en direkte tvekamp, som afspejler to diametralt modsatte verdensopfattelser.

”Jeg er ærlig talt rystet over Deres brutale ord,” sagde nationalistlederen Marine Le Pen flere gange i løbet af den over to en halv time lange tv-debat, der først sluttede nær midnat.

De har ikke svaret på nogen af mine bemærkninger, men det er normalt, for De har jo ikke nogen svar!

Emmanuel Macron
Frankrigs præsident og kandidat til genvalg

Emmanuel Macron var på sin side isnende høflig og præcis, ofte med korslagte arme og spiddende bemærkninger til sin udfordrer i kampen om hvem, der skal lede Frankrig de næste fem år.

”De er afhængig af Ruslands præsident, fru Le Pen. Han er jo Deres bankmand,” sagde Macron med henvisning til, at en russisk bank har lånt penge til Le Pens politiske parti, Rassemblement National.

En første måling fra instituttet Elabe viste i nat, at op mod to tredjedele af et repræsentativt udsnit af tv-seerne kårede Macron som debattens vinder. Det skyldtes ikke mindst, at han var langt stærkere i detaljen end sin modstander. Men flere analytikere advarede efter debatten om, at præsidenten også var tæt på at virke arrogant.

”De har ikke svaret på nogen af mine bemærkninger, men det er normalt, for De har jo ikke nogen svar,” sagde Macron for eksempel til Le Pen på et ret tidligt tidspunkt i debatten.

Senere anklagede han hende direkte for at risikere ”borgerkrig” i forstædernes store sociale boligbyggerier med sit ønske om tørklædeforbud, og han beskyldte hende for at ”lyve” om sine europæiske intentioner.

”Der findes ingen europæisk suverænitet”

”Deres virkelige projekt er at forlade EU skridt for skridt, men det bliver ikke sagt. Jeg lyver ikke om det, jeg præsenterer, men det gør De,” sagde præsident Macron, der selv har store ambitioner om at udvikle EU.

Marine Le Pen angreb til gengæld Emmanuel Macron for at ville sælge ud af Frankrigs suverænitet til fordel for en illusion om europæisk suverænitet.

”Der findes ingen europæisk suverænitet, for der er ikke noget europæisk folk,” sagde Le Pen.

De to kandidater kappes her i slutspurten om at fiske nye stemmer hos de unge og blandt de mange frustrerede vælgere på venstrefløjen, der ikke længere har nogen rød kandidat at stemme på.

Mens den liberale præsident håber at vinde genvalg med en international og EU-ambitiøs dagsorden, så vil nationalisten Marine Le Pen satse på Frankrig først og skrue ned for landets engagement i Nato og Den Europæiske Union.

Debatten onsdag aften var en gentagelse af den endelige tvekamp op til anden runde ved sidste præsidentvalg i 2017, hvor det var de samme to kandidater, der stødte sammen.

Men meget har ændret sig siden da. Macron er ikke længere nogen politisk nyskabelse, men en erfaren og kritiseret præsident.

”Denne gang har Macron en historik med sig, og der findes en ægte modstand imod ham i dele af befolkningen (…) derfor kan man ikke udelukke, at Marine Le Pen kan mobilisere en vælgerskare, især på venstrefløjen, som hader Macron,” siger politologen Arnaud Mercier fra universitetet Panthéon-Assas i Paris til France Info.

En ny og mere rolig Marine Le Pen

Forud for dette forårs valgkamp, og i opløbet til den potentielt afgørende tvekamp på tv, har Marine Le Pen gjort et stort arbejde for ikke at begå de samme fejl som for fem år siden.

Både kandidaten selv og hendes rådgivere har siden erkendt, at hun virkede alt for aggressiv og uforberedt dengang.

Der findes ingen europæisk suverænitet, for der er ikke noget europæisk folk.

Marine Le Pen
Højre-nationalistisk præsidentkandidat

”Efter valget i 2017 var vi ikke i god form. Det havde ikke fungeret, som Marine ønskede,” sagde en af højre-nationalistens nærmeste rådgivere, Philippe Olivier, til Altinget for nogle uger siden.

”Men nu er tiden kommet. Marine Le Pen er klar, menneskeligt og politisk. Hun er solid. Hendes politiske projekt er tydeligt. Og Frankrig er klar til hende,” sagde han.

Kandidaten fra det yderste højre var helt klart meget mere rolig og tillidsvækkende denne gang, mens det var Emmanuel Macrons tur til at virke temmelig aggressiv indimellem.

Le Pen scorede også klare point på sociale spørgsmål som lavere pensionsalder, socialt skrøbelige job, krav om større ressourcer til sundhedssektoren og advarsler mod den løbske globalisering.

”Det er noget hykleri at sige, man er klimaforkæmper, når man samtidig forsvarer et økonomisk system, hvor vi importerer halvdelen af vores frugt og grønt fra lande tusindvis af kilometer borte,” sagde hun for eksempel.

Han var overlegen, hun var usikker i substansen

Men det kom også hurtigt til at stå klart i debatten, at Le Pen ganske som for fem år siden havde meget svært ved at fange Macron på nogen særlig konkret måde.

Det lykkedes hende ikke at vinde de runder af debatten, der handlede om de stigende energipriser og borgernes faldende købekraft, som ellers burde have været gode for hende.

Han virkede overlegen og lidt nedladende, mens hun fremstod mere venlig og folkelig, men til gengæld overvældet af emnernes kompleksitet.

Yves Thréard
Redaktør og lederskribent, Le Figaro

I stedet havde Emmanuel Macron, der er tidligere økonomiminister, let ved at pille udfordrerens økonomiske argumenter fra hinanden for åben skærm.

”De to var nærmest karikaturer af sig selv: han virkede overlegen og lidt nedladende, mens hun fremstod mere venlig og folkelig, men til gengæld overvældet af emnernes kompleksitet,” lød det efter debatten på tv-kanalen France 2 fra Yves Thréard, redaktør og lederskribent på den borgerlige avis Figaro.

Direktøren for valginstituttet Ipsos, Brice Teinturier, tilføjede en advarsel til Macron.

”Hans styrke var, at han fremstod som en stærk og sikker leder i den her debat. Men han skal passe på med angreb, der er så hårde, at de kan give bagslag hos nogle af vælgerne,” sagde han.

Især på Rusland og Europa var Emmanuel Macron nådesløs i sin kritik.

”De har lånt penge i en russisk bank, der er tæt på Ruslands magthavere. De penge er ikke betalt tilbage endnu. Så når De taler med Rusland, så taler de ikke med et andet land, men med Deres bank,” sagde han, hvilket fik Le Pen til at protestere over hans ”uærlige” anklager imod hende.

Macron sagde også, at præsidentvalget er en ”folkeafstemning for eller imod EU og for eller imod samarbejdet med Tyskland.”

Billedet af et indvandrerfjendsk parti hænger fast

Selv på emnerne immigration, sikkerhed og islam kom Marine Le Pen i vanskeligheder med at forklare det forbud mod at bære tørklæde i det offentlige rum, som hun ønsker at indføre.

Det er lykkedes for Le Pen at skabe et image af en lidt moderlig skikkelse (...) Men hvis man ser på, hvad det er hun vil, så er det egentlig stadig ret ekstremt.

Manni Crone
Seniorforsker, DIIS

”Jeg vil kæmpe mod islamismen og terrorismen,” sagde Le Pen, hvorefter Macron straks angreb hende for at beskylde enhver muslimsk familiemor for at være terrorist på grund af et tørklæde.

Marine Le Pen har ellers i denne valgkamp netop forsøgt at udviske tidligere tiders billede af et hårdt og indvandrerfjendsk parti.

”Det er lykkedes for Le Pen at skabe et image af en lidt moderlig skikkelse, som vil tage sig af franskmændene. Hun har gjort meget for at vise, at hun er blød og folkelig, og at der ikke er noget tilbage af det hårde,” lyder det fra Manni Crone, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

”Men hvis man ser på, hvad det er hun vil, så er det egentlig stadig ret ekstremt,” sagde Crone, som er ekspert i Frankrigs yderste højrefløj, ved en konference arrangeret af DIIS før tv-debatten onsdag.

Manni Crone fremhæver blandt andet, at Le Pen ønsker at fjerne menneskerettigheds-bestemmelser fra den franske forfatning, trække Frankrig ud af internationale konventioner og bryde grundlæggende principper om ligeret for alle.

”Franskmænd skal gå foran alle andre, når det gælder adgang til job, til sociale ydelser, til hospitaler. Det er et opgør med Frankrigs grundlæggende tankegang om universel lighed,” siger hun.

Kamp til stregen om de røde stemmer

Seniorrådgiver Kirsten Malling Biering fra Tænketanken Europa påpeger, at både Le Pen og Macron her i slutspurten kæmper for at fange så mange som muligt af de tabte stemmer fra Frankrigs fragmenterede venstrefløj.

”De fleste af de stemmer, der kan mobiliseres nu, ligger på den yderste venstrefløj,” siger Biering.

Venstrefløjen talte en række små kandidater i valgets første runde 10. april, men langt den mest succesfulde var Jean-Luc Mélenchon, der blev nummer tre med knap 22 procent af stemmerne. Spørgsmålet er nu, hvor hans cirka 7,7 millioner vælgere går hen, når den afgørende runde finder sted på søndag.

Jean-Luc Mélenchon har sagt til sine vælgere, at de skal lade være med at stemme på Marine Le Pen. Men han har til gengæld ikke sagt, at de skal stemme på Emmanuel Macron. Forventningen er, at mange af dem vil lade være med at stemme.

”Der skal mobiliseres nogle stemmer her, som Macron håber vil gå til ham. Alle målinger viser, at det vil der være en del, der gør. Men der vil også være nogle, der ser på Le Pens efterhånden mere sociale profil som den lille mands forsvarer, og så måske trods alt vælge hende. Mange ser Macron som de riges præsident,” siger Kirsten Malling Biering, der er tidligere dansk ambassadør i Paris.

”Og så er der alle dem, der hverken vil stemme på den ene eller den anden, men som bliver hjemme. Det vigtige spørgsmål er hvor stor, den gruppe bliver. Det er i Le Pens interesse at få så mange som muligt af dem ud og stemme,” siger hun.

Efter nationalistlederens optræden onsdag aften er det stadig usikkert, om Marine Le Pen får held med det projekt.