EU's barselsdirektiv er en gavebod af muligheder

To ud af tre danskere er imod øremærket barsel til mænd.

Det viste en meningsmåling fra Kantar-Gallup, som Berlingske omtalte for nylig. Målingen flugter med en fra 2012, som Norstat lavede på vegne af tænketanken Cepos. 

Også den viste, at danskerne foretrækker selv at fordele deres barsel internt i familierne. Det ved jeg, fordi jeg selv igangsatte undersøgelsen. Blot så vi har transparensen på plads.

Dengang førte danskernes modstand til, at SRSF-regeringen trak i land på dét, der indtil da havde været deres mærkesag.

Øremærket barsel til fædre var ikke længere socialdemokratisk politik. For trods vrede hos regeringspartnerne i SF og Radikale Venstre stod Socialdemokratiet fast. Partiet placerede sig politisk, hvor de borgerlige partier allerede befandt sig. 

Socialdemokratiets kursskifte lagde i mange år den danske barselsdebat død. Først i 2019 kom der lidt liv i den igen, da EU vedtog et direktiv, der ligestiller mødre, fædre og medforældre i retten til at holde barsel med deres børn. Og brandvarm blev den, da Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening i september indgik aftale om at fordele al barsels- og forældreorlov lige mellem mor og far.

De politiske partiers positioner er i den kontekst velkendte.

På Christiansborg har modstanden mod EU's indblanding altid været stor, og med opbakning fra blandt andet Enhedslisten, Socialdemokratiet og Venstre stemte Danmark oprindeligt imod EU's nye barselsdirektiv. Danmark var dog i mindretal, eftersom at et flertal af de øvrige medlemsstater vedtog direktivet. 

På Christiansborg bør det være demokratisk og retssikkerhedsmæssigt hjerteblod, at lovregulering skal ramme borgerne lige

Henriette Kinnunen
Kommentarskribent

Det uomtvistelige faktum er, at Danmark senest i august 2022 skal implementere en lovgivning, der øremærker minimum ni ugers barselsorlov til hver forælder, uanset om der er tale om et forældrepar af samme eller forskelligt køn.

Det er derfor ikke længere praktisk relevant at diskutere, om vi i Danmark skal indføre øremærket barsel til mænd eller ej. For det har EU pålagt os.

Derimod er det på høje tid, at vi diskuterer, hvordan vi skal implementere EU's direktiv. Familierne fortjener en konstruktiv og saglig debat herom. 

Det er først og fremmest værd at fremhæve EU-direktivets positive elementer.

For eksempel at det ikke kun skeler til det biologiske forældreskab, men tværtimod omfavner mangfoldige familiekonstellationer og også ligestiller forældre af samme køn i forhold til barselsorlov.

Ja, faktisk står det medlemsstaterne frit for at udvide forældreskabsdefinitionen, så den omfatter LGBT-familier med mere end to forældre, ligesom soloforældre lovgivningsmæssigt kan defineres som både mor og far.

Med afsæt i direktivteksten har medlemsstaterne også mulighed for at tildele barsel til andre omsorgspersoner end forældrene såsom bedsteforældrene, hvilket kan tilgodese den selvstændige, iværksætteren eller soloforælderen.

På den måde er EU-direktivet langt mere inkluderende, ikke-diskriminerende og progressivt, end hvad de danske regler giver mulighed for i dag. Hatten af for det.

Fordi den hjemlige debat hidtil har været styret af danskernes og partiernes modstand mod direktivets øremærkning af barsel til mænd, har vi desværre forsømt at diskutere udfordringerne ved vores eksisterende regler.

For eksempel at reglerne oprindeligt stammer fra 1967, er forældede og skaber strukturelle ubalancer i forhold til moderne uddannelsesstrukturer, familiemønstre og arbejdsmarked. En barselsreform er således – EU eller ej – påtrængende.

Kritikerne forholder sig heller ikke til det åbenlyst diskriminerende i, at mødre efter de nuværende regler har ret til 14 ugers barsel, mens mænd kun har ret til to uger.

Den slags lovgivning vil aldrig blive vedtaget i dag, og på Christiansborg bør det være demokratisk og retssikkerhedsmæssigt hjerteblod, at lovregulering skal ramme borgerne lige.

Det er grundforudsætningen for, at forskellige personer med forskellige baggrunde har lige adgang til samme muligheder i livet. 

Hvis man til sammenligning nærlæser det nye EU-direktiv, opdager man, at det faktisk er langt mere tidssvarende end de nuværende danske barselsregler.

Ligebehandling af forskellige familiekonstellationer er tydeligvis omdrejningspunktet, og det står klart, at direktivets formål ikke er at begrænse familiernes selvbestemmelsesret, men derimod at skabe lige muligheder for alle.

Skærer man ind til benet, har kritikken af EU's direktiv derfor været for unuanceret og ensporet. Der bliver med direktivet sat nye standarder for, hvordan vi i national ret kan inkludere forskellige familiemønstre på en lige og ikke-diskriminerende måde, hvoraf øremærket barsel kun er ét element blandt flere. I den danske debat har det dog fyldt mest. 

Det er ikke EU, der har ansvaret for, hvordan vi implementerer direktivet, men de danske politikere

Henriette Kinnunen
Kommentarskribent

Det er nødvendigt, at vi i Danmark løfter debatten til et nyt niveau. For hvem er imod en barselsreform, der korrigerer for de nuværende reglers diskriminerende skævhed?

Og hvem bakker op om et 50-årigt gammelt regelsæt, der er designet til køns-, familie-, uddannelses- og arbejdskonstellationer anno 1967, og som er ude af trit med samfundet anno 2021?

Derfor er det vigtigt at have for øje, at EU kun har sat rammerne for, hvordan en ny dansk barselslovgivning kan se ud. Hullerne må vi selv udfylde.

Det er ikke EU, der har ansvaret for, hvordan vi implementerer direktivet, men de danske politikere. Og fra EU's side er der faktisk efterladt en stor grad af fleksibilitet.

I dét lys vil det være hensigtsmæssigt, om man på Christiansborg og i medierne indleder en konstruktiv dialog om, hvordan man kan implementere EU's direktiv på en for danskerne god, lige og tidssvarende måde.

Organisationer som Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Institut for Menneskerettigheder, Kvindekompagniet og Small Great Nation har allerede givet deres bud.

Ens for dem alle er, at de ikke ser EU's barselsdirektiv som en begrænsning, men derimod som en gavebod af muligheder.