Kommentar af 
Eva Smith

Eva Smith: "Jeg tror ikke, udenrigsministeren er et ondt menneske, men har han forstået, hvilket djævelsk valg han giver mødrene til de danske børn i Syrien?"

Regeringen vil ikke hente mødrene til de danske børn i Syrien hjem. Men der er flere grunde til, at vi ikke kan være bekendt at dumpe disse kvinder hos kurderne, skriver professor Eva Smith.

Udenrigsministeren udtaler, at mødrene da må give tilladelse til, at deres børn kommer til Danmark. Men har han forstået, hvilket djævelsk dilemma, han giver dem? Det spørgsmål stiller Eva Smith. 
Udenrigsministeren udtaler, at mødrene da må give tilladelse til, at deres børn kommer til Danmark. Men har han forstået, hvilket djævelsk dilemma, han giver dem? Det spørgsmål stiller Eva Smith. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Eva Smith
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For tiden er aviserne fyldt med billeder af små ukrainske børn, der er flygtet fra krigen. Nogle af dem er kommet til Danmark. Vi ser på billederne og tænker med glæde på, at vort land er med til at redde disse børn fra døden.

Men hvorfor er det, at vi ikke tænker på samme måde om de danske børn i den syriske lejr? Vi ser ganske vist ikke mange billeder af dem, men vi kan jo alle læse, og beskrivelsen af disse børns tilstand er hårrejsende.

Men hvorfor er det, at vi ikke tænker på samme måde om de danske børn i den syriske lejr?

Eva Smith
Professor emerita, Det Juridiske Fakultet

Regeringen har igen sendt et hold eksperter til lejren. De beskriver, at børnenes sundhedstilstand er væsentligt værre, end da de tilså dem i maj 2021. En treårig har haft diarrè et år. Et år!

En femårig har mistet hørelsen, forhåbentligt kun midlertidigt, fordi han ikke kan få lægehjælp. Eksperternes konklusion er klar. De "anbefaler fortsat, at alle børn evakueres til Danmark med deres mødre."

Disse børn er danske. De er vores ansvar på en helt anden måde end de ukrainske børn.

Udenrigsministeren udtaler, at det jo er forfærdelig, og nu må mødrene da give tilladelse til, at de kommer til Danmark. Da en journalist spørger, hvad han selv ville gøre, hvis han var i den situation, er udenrigsministeren ikke i tvivl – han ville redde barnets liv ved at sende det alene til Danmark.

Jeg tror ikke, udenrigsministeren er et ondt menneske, men har han helt forstået, hvilket djævelsk valg han præsenterer for mødrene?

Danmark har ventet så længe med at evakuere disse børn, at de efterhånden er så syge, at det bliver sværere og sværere at genoprette deres helbred. Tiden er gået, og nu presser den danske regering mødrene med deres barns stadig dårligere helbredssituation.  

"Vil du redde dit barns liv ved at overlade det til fremmede, selv om det betyder, at du aldrig kommer til at se det igen?" Som de fleste forældre, ville mødrene nok sige ja. Men så enkelt er det desværre ikke.

Mødrenes dilemma er langt vanskeligere: Hvornår er barnet så sygt, at det kun kan reddes ved at blive sendt til Danmark? Hvilken indflydelse får det for mit barns liv og dets sygdom, at det skilles fra mig?

Mødrenes dilemma er langt vanskeligere: Hvornår er barnet så sygt, at det kun kan reddes ved at blive sendt til Danmark?

Eva Smith
Professor emerita, Det Juridiske Fakultet

Redder jeg mit syge og svækkede barns liv ved at lade det rejse alene til et fremmed land? Mit barn er i sit korte liv blevet udsat for den ene traumatiske hændelse efter den anden. Det har oplevet krig, levet i kummerlige flygtningelejre, måske også i fængsler – og det har haft en eneste omsorgsperson: dets mor.

Og nu, hvor det er alvorligt sygt, vil man fjerne det eneste menneske, der har passet på det. Hvilken virkning vil det have på dets skrøbelige helbred? Vil den lille dreng med diarré helt holde op med at spise? Vil den anden lille dreng trække sig ind i sig selv og møde omverdenen med apati? Bliver adskillelsen fra moderen det, der får dem til at opgive at kæmpe for livet?

Jeg ved godt, at mor bliver varetægtsfængslet, så snart hun sætter foden på dansk jord. Men hun er der dog. Hun kan fortælle om bedstemor, der vil tage sig af ham. Han kan se hende en gang om ugen – og bliver han kritisk syg vil systemet vel finde ud af en surrogatvaretægtsfængsling, så hun kan være hos ham.

Men regeringen vil ikke have mødrene hjem. De har mistet deres statsborgerskab og har intet at gøre i Danmark. Derimod vil man gerne hjælpe deres børn.

Problemet er bare, at det bliver langt mere vanskeligt at hjælpe børnene, hvis mødrene efterlades.

Dertil kommer, at mødrene efter min opfattelse også er Danmarks ansvar. De er opvokset i vores land, de har gået i skole med vores børn. Og til fodbold og musik.

Hvordan er det gået til, at de som unge har meldt sig til en grusom terrororganisation så langt fra de idealer og værdier, de er vokset op med? Kunne vi som samfund have set, hvor det bar hen og have grebet ind, før det var for sent? Måske burde nogen forske i det?

Men under alle omstændigheder kan vi efter min mening ikke være bekendt at dumpe disse kvinder hos kurderne – der tappert kæmpede på vores side mod Sadam Hussein.

Problemet er bare, at det bliver langt mere vanskeligt at hjælpe børnene, hvis mødrene efterlades

Eva Smith
Professor emerita, Det Juridiske Fakultet

Endelig har kurderne hidtil sagt, at de ikke vil skille børnene fra deres mødre.

Så der er gode grunde til at tage mødrene med – den helt afgørende er, at uden mødrene bliver det endnu vanskeligere at hele børnene fysisk og psykisk og forhindre, at de mange traumer fra barndommen ikke følger dem langt ind i voksenalderen.

Og helt ærligt: Det drejer sig om tre kvinder. Kan vi ikke som samfund betale den beskedne pris for at redde vore danske børn?

Disse børn har haft oplevelser, der er så gruopvækkende, at intet barn burde udsættes for det. Lad os ikke tilføje dem et sidste ubærligt traume ved at skille disse syge, skrøbelige børn fra deres mødre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Smith

Professor emerita, Det Juridiske Fakultet, Københavns Uni., æresdoktor ved Lunds Uni.
cand.jur. (Københavns Uni. 1974), dr.jur. (Københavns Uni. 1986)

0:000:00