Fem ting, du skal vide om de europæiske stormagters fremtidsrapport
Ny østudvidelse med Ukraine, Moldova og en række balkanlande kræver grundig reform af EU’s beslutningsgange, pengetank og finansiering, skriver en ekspertgruppe nedsat af regeringerne i Tyskland og Frankrig.
Thomas Lauritzen
Europa-analytikerBRUXELLES: Efter mange års dødvande har Ruslands invasion nu sparket så meget gang i EU’s vokseværk igen, at Unionen bør være klar til en ny stor udvidelse mod øst i 2030. Sådan sagde den europæiske rådsformand, Charles Michel, for nylig.
Nu får hans forudsigelse solid opbakning fra en europæisk vismandsrapport bestilt af regeringerne i de to vigtigste hovedstæder, Berlin og Paris. Rapporten er startskuddet til en ny fremtidsdebat for det europæiske samarbejde.
- I alt 10 lande banker lige nu på Den Europæiske Unions dør med meget forskellige chancer for at komme ind.
- Sidste år åbnede de to balkanlande Albanien og Nordmakedonien forhandlinger om optagelse.
- De sluttede sig dermed til Serbien og Montenegro, som har ligget i forhandling et årti. Og Tyrkiet, hvis 18 år gamle forhandlinger har siddet fast længe.
- Bosnien-Hercegovina blev gjort til kandidatland sidste år, og det samme gjorde både Ukraine og Moldova.
- Kosovo og Georgien har foreløbig kun status som ”potentielle kandidater”.
”Af geopolitiske årsager står EU-udvidelse igen højt på den politiske dagsorden, men EU er endnu ikke klar til at byde nye medlemmer velkommen, hverken institutionelt eller på de forskellige politikområder,” skriver en gruppe af 12 uafhængige tyske og franske eksperter, som præsenterede deres idekatalog for reformer på et EU-ministermøde tirsdag.
Eksperterne mener blandt andet, at det europæiske samarbejde ikke kan undgå at udvikle sig i forskellige grupper af mere eller mindre integrerede lande i de kommende år.
Hvis EU skal kunne rumme både en række balkanlande og det store, fattige og krigshærgede Ukraine, så er der behov for at give hele samarbejdet en ordentlig overhaling. Ellers bliver der hverken penge eller beslutningskraft nok i fremtidens union, advarer gruppen af fransk-tyske vismænd.
Derfor bliver der ifølge eksperterne behov for at lave om på EU’s ”grundlov” i unionstraktaterne, enten i større eller i mindre omfang. Det kan ske enten i form af et stort demokratisk konvent (med deltagere fra både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter) og en regeringskonference om en ny traktat, eller også via mere begrænsede justeringer indført via de nye landes tiltrædelsestraktater.
Mange regeringer – inklusive den danske – vil helst undgå alt for dybtgående ændringer af EU’s måde at fungere på. Men den fransk-tyske vismandsrapport demonstrerer, at disse reformer i et eller andet omfang er ved at blive uundgåelige.
Den 60 sider lange rapport indeholder mange og til tider ret tekniske forslag. Her er fem af de vigtigste områder:
EU
EU
