Fik du læst: Kettel vil træde frem i lyset som Nationalbankdirektør: "Det er ikke min stil at fare rundt med høj stemmeføring"

Den rolige skibskok i romaskinen

På trods af at interview-disciplinen ikke er den, som Christian Kettel Thomsen har dyrket mest, har det aldrig skortet på portrætter af ham.

Her bliver særligt ét karaktertræk fremhævet igen og igen.

{{quote:136515:L}}

Den tidligere departementschefs afdæmpede gemyt beskrives med ord som ”rolig,” ”stille” og ”introvert.”

En beskrivelse som står i skærende kontrast til det billede, der i offentligheden er blevet malet af hans efterfølger i Statsministeriet, Barbara Bertelsen.

Hvorfor har folk det billede af dig? 

”Jeg er nok meget rolig, og det kommer vel også med alderen, når man har prøvet mange ting. Jeg har en grundlæggende erfaring. Det er ikke min stil at fare rundt med høj stemmeføring for at få tingene til at ske,” siger Nationalbankdirektøren og fortsætter:

”Jeg kan sagtens forstå, hvor beskrivelserne kommer fra, men nogle af mine største professionelle fornøjelser er, når vi sidder ved bordet og diskuterer faglige ting.”

Læser du artiklerne, når du bliver omtalt?

”Jeg har formentlig læst det meste. Jeg har heller ikke haft noget imod det. Der er jo også forskel på medier som Altinget og Djøfbladet - som er mere embedsmandskanaler - og så Ekstra Bladet, men jeg læser det da. Uden at jeg hermed bekræfter alt, hvad der er skrevet om mig, synes jeg generelt, at det billede, der er tegnet af mig, er fair nok.”

Hvordan afreagerer du?

”Ved at være sammen med familien. Jeg kan godt lide at lave motion, selvom det ikke altid kan ses. Jeg er især glad for romaskinen og forskellige former for styrketræning. Hvis det hele er kaos, og man har været oppe at køre over en lang dag, så er motion en god måde at få tingene til at falde på plads.”

Er det din ventil i en travl hverdag?

”Jeg har ikke haft noget imod at have travlt og arbejde en del. Så det har ikke været sådan, at bare fordi jeg har haft travlt på jobbet, har jeg haft et kæmpe afreaktionsbehov, når jeg så kom hjem,” siger han.

Ligeledes er det nærmest umuligt at opstøve et portræt af Christian Kettel Thomsen, der ikke lægger vægt på, at han i en fjern fortid var skibskok hos A.P. Møller-Mærsk.

”Det har jeg det fint med. Det er naturligt, når man kigger på mit CV, der jo ellers bare er den ene kontorstilling efter den anden. Det er rigtigt mange år siden, men da jeg var yngre, fyldte det også mere i min egen bevidsthed,” lyder det.

Sådan fik Kettel jobbet

Udnævnelsen af Christian Kettel Thomsen som Nationalbankdirektør sker i januar efter et længere ansættelsesforløb, hvor stillingen for første gang i Nationalbankens 204 år lange historie er blevet slået op.

Forløbet trækker ud, da ansøgningsfristen falder sammen med folketingsvalget.

”Jeg har været bekendt med et par af de forrige udnævnelser, og det er første gang, der har været en rigtig proces i den forstand, at der har været et jobopslag, hvor man skulle skrive en ansøgning. Der var nedsat et interviewpanel, som gennemgik ansøgningerne og tog et antal – jeg ved ikke hvor mange – til samtale. I sidste ende har regeringen truffet valget i Ansættelsesudvalget,” siger Christian Kettel Thomsen.

{{quote:136514:L}}

Interviewpanelet består af flere embedsmænd. Kender du de embedsmænd?

”Jeg vidste godt, hvem de var, ja.”

Er det embedsmænd, som du arbejdet sammen med som departementschef?

”Jeg har arbejdet sammen med rigtigt mange. Der er ikke så mange derinde, som jeg ikke har haft noget at gøre med,” lyder det fra Christian Kettel Thomsen, der afviser at sætte navn på.

Efter regeringen har truffet sit valg, er det erhvervsminister Morten Bødskov (S), der også bærer titlen som kongelig bankkommissær, som indstiller valget til dronningen.

”Da dronningen har godkendt det, ringer Morten Bødskov til mig og tilbyder mig jobbet,” siger Christian Kettel Thomsen, der som departementschef i Statsministeriet også har arbejdet sammen med Morten Bødskov.

{{factbox:100247:C}} 

Slut med Slotsholmen

Selvom Christian Kettel Thomsen har samarbejdet med politikere gennem næsten 30 år, har han ikke udviklet mange private bekendtskaber med dem.

Og det er et bevidst valg.

”Jeg har haft meget få private relationer til politikere gennem tiderne. Jeg har betjent mange forskellige ministre og altid gjort en dyd ud af, at når der kom en ny ind ad døren, skulle den nye person være i centrum og ikke den gamle,” siger han og tilføjer:

”Når der skiftes regering, skal man lige vænne sig til hinanden. Der hjælper det, at den nye minister ved, at man ikke sidder hver weekend og drikker kaffe med forgængeren. Derfor har jeg altid holdt en distance og ikke dyrket det private.”

Som departementschef i Statsministeriet når Christian Kettel Thomsen at betjene tre statsministre over fire perioder.

To af dem sidder nu sammen i SVM-regeringen som henholdsvis statsminister og udenrigsminister.

Hvordan er dit forhold i dag til Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen?

”Jeg har ikke haft kontakt med nogen af dem, siden jeg blev udpeget. Det er faktisk lang tid siden, at jeg har haft kontakt med nogen af dem, men jeg har efter min bedste overbevisning et godt forhold til dem begge to. Vi har et meget direkte og ærligt forhold, hvor man kan være klar om, hvad man mener,” siger han.

I januar 2020 - et halvt års tid efter Mette Frederiksen (S) overtog statsministerposten – stopper Christian Kettel Thomsen som departementschef i Statsministeriet og bliver afløst af Barbara Bertelsen.

Hvorfor stoppede du?

”Der opstod en mulighed i Den Europæiske Investeringsbank, som ikke har været så kendt i Danmark. Fire lande skiftes til at udpege en vicedirektør, så det er kun hvert 12. år, at det er en mulighed for Danmark. Jeg havde været i Statsministeriet længe, og så snakkede vi om, at det var en mulighed,” siger Christian Kettel Thomsen.

Han henviser til, at Danmark er i valggruppe med Irland, Grækenland og Rumænien, der på skift udpeger en vicedirektør for en fireårig periode.

Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, var på ingen måde overrasket over at se Kettel forlade Statsministeriet kort tid efter, at Mette Frederiksen kom til magten.

”Både Christian Kettel og Finansministeriets tidligere departementschef Martin Præstegaard var nogle af de topembedsmænd, som Mette Frederiksen og hendes nærmeste folk allerede inden valget ikke var alt for begejstrede for," lød det i januar 2020 fra Erik Holstein.

Ifølge Christian Kettel Thomsen er der tale om en fælles beslutning.

Tog du selv valget om at stoppe i Statsministeriet, eller tog Mette Frederiksen valget taget for dig?

”Vi synes begge to, at det var en udmærket løsning.”

Hvis du selv kunne vælge, var du så hellere fortsat i Statsministeriet fremfor at tage jobbet i Den Europæiske Investeringsbank?

”Nej, jeg synes, at det var en god mulighed. Det er jo aldrig helt oplagt, hvad man skal lave efter Statsministeriet, men det var en rigtig god mulighed.”

{{image:133170:C}}

Skal tøjle inflationen

Efter et par måneder i jobbet som nationalbankdirektør betegner Christian Kettel Thomsen arbejdsgangen som væsentligt anderledes fra det ”anomale” arbejde på Slotsholmen.

{{quote:136526:L}}

”Når man tager på arbejde om morgenen, ved man ikke, hvornår den slutter. I Nationalbanken ved jeg i det store hele, hvilke møder jeg har i løbet af dagen,” siger han og fortsætter:

”I min tid som embedsmand handlede det om analyse, derefter rådgivning og så koordinering, så man kunne få en hel regering til at hænge sammen. Man rådgiver en minister inden for en politisk ramme, der bliver sat afhængig af, hvem der er minister, og hvem der er i regering.”

Derfor skal han lige vænne sig til Nationalbankens beslutningsgange.

”Vi er tre i direktionen, som har det endelige ansvar for vores beslutninger, og det er mig, der udadtil sætter ansigt på de beslutninger, som vi tager. Og de beslutninger bliver taget sammen med koncernledelsen, uden at vi sidder i rundkreds med alle mulige andre udefra. Det er en ny rolle for mig,” lyder det.

Han overtager jobbet i en tid, hvor de stigende renter presser verdensøkonomien, og inflationen i 2022 har medført den højeste stigning i de danske forbrugerpriser siden 1982. 

”Det er ulykkeligt med den høje inflation, og det er trist med de høje renter, men i et job som mit og med min baggrund er det også en spændende situation at skulle spille en væsentlig rolle i, hvordan vi får bugt med de ting i Danmark,” siger nationalbankdirektøren.

Derfor er Christian Kettel Thomsen heller ikke i tvivl om, hvad den største udfordring bliver i det nye job.

”Min vigtigste opgave er at tackle inflationen, fordi den er et problem for mange i samfundet. Den udhuler folks købekraft og opsparing, og virksomhederne investerer mindre. Derfor duer det ikke at have en for høj inflation. Derfor er vi meget opsatte på at få inflationen ned,” siger han.

Nationalbanken forventer, at inflationen vil falde til 4 procent i 2023, efter den var på 8,5 procent i 2022. I 2024 og 2025 forventes inflationen at blive henholdsvis 3,6 procent og 3 procent.

Et stresset politisk system

Efter at have fået embedsmandskarrieren på afstand sætter Christian Kettel Thomsen med vanlig ydmyghed ord på, hvordan embedsmandsrollen har udviklet sig gennem de tre årtier, som han tilbragte på Slotsholmen.

{{quote:136516:L}}

”Jeg skal ikke kalde mig selv ekspert i embedsværket, men den væsentligste ændring er trykket fra medierne. Da jeg blev embedsmand i sin tid, var der TV Avisen klokken 19.30, og aviserne havde én deadline. Det var det, man arbejdede op imod. Det gav mere ro til at arbejde, og hvis ministeren skulle mene noget, kunne man forberede det,” siger han og fortsætter:

”I takt med at medierne er vokset så meget – især med de permanente elektroniske kanaler – er behovet for at mene noget også vokset meget hurtigt. Det har stresset det politiske system. Jeg siger ikke, at det er forkert, men det ændrer det.”

Er det godt eller skidt?

”Det er ligesom, om det er godt eller dårligt vejr. Det er sådan, det er. Det er rammerne for virket. Men jeg deler opfattelsen af, at det går hurtigere end før i tiden. Får når der er deadline hele tiden og din politiske modstander står og siger et eller andet, der udfordrer dig, så er du nødt til at komme på. Det ændrer det.”

Nationalbankdirektøren har efterhånden talt sig varm, og Altinget vover at åbne op for et følsomt, men også højaktuelt tema; øget politisering af embedsværket.

En stribe tidligere departementschefer, som du har arbejdet sammen med, har i de seneste år offentligt kritiseret forskellige forløb og sager…

”Men jeg har ikke,” afbryder Christian Kettel Thomsen.

Diskussionen om politisering af embedsværket er en gammel traver, påpeger han.

”Det med medierne er en strukturel permanent udvikling, hvorimod der før i tiden har været en debat om en øget politisering. Jeg vil ikke sidde som en ældre mand og mene, at vi har hørt det hele før, men det er et tema, der har været diskuteret før. Det er hverken for at gøre debatten større eller mindre, men den har været der,” siger Nationalbankdirektøren.

I begyndelsen af marts beskrev Djøfs ekspertudvalg med Karsten Dybvad i spidsen, hvordan embedsværket oplever ”en stigende efterspørgsel på politisk-taktisk rådgivning, og at det i praksis kan være udfordrende at balancere den indholdsmæssige faglige rådgivning over for den politisk-taktiske rådgivning".

Hvad tænker du om den konklusion?

”Rammen for en topembedsmands arbejde er at betjene ministeren. Der kommer mange forslag fra embedsmændene, og så er en del af det jo at finde ud af, hvordan man manøvrerer det igennem. Ministrene er også kloge i den disciplin, men for mig har det ikke været svært at sondre,” siger han og tilføjer:

”'Politisk-taktisk' lyder som noget farligt og giftigt noget, men det er det ikke. Det er en styrke i Danmark, at embedsmændene repræsenterer fagligheden og er langt med inde i beslutningsprocesserne.”

Christian Kettel Thomsen understreger ligeledes, at der skal være plads til embedsmændenes forskellige personligheder.

”Det centrale er er, at man skal have en solid viden om, hvad man har med at gøre, have en evne til at analysere tingene, en fornuftig dømmekraft og noget ledelseserfaring. Så kan personligheden komme til udtryk på forskellige måder,” siger han.

Mener du selv, at der er sket en større politisering af embedsværket i de senere år?

”Det kan jeg ikke vurdere. Jeg kan bedst lide at have en mening, når jeg ved, hvordan tingene forholder sig.”

Tiden er ved at være gået, men ét spørgsmål trænger sig på.

Kan du forestille dig at gøre comeback på Slotsholmen?

”Jeg udtrykker mig ikke i absolutter, men det vil jeg have svært ved at forestille mig,” lyder den afsluttende bemærkning fra Christian Kettel Thomsen.

Nationalbankdirektøren henvender sig straks til Altingets fotograf, der har skudt løs under det meste af interviewet.

”Hva’ så, du har vel fået det, som du skal bruge eller hvad,” spørger han.

Fotografen ryster på hovedet.

”Det var nok for meget at håbe på,” griner Christian Kettel Thomsen.