Kommentar af 
Jens Chr. Hansen

Finansloven er stort set renset for initiativer til at finde flere hænder

Finansminister Nicolai Wammen (S) fik sin visionsfattige finanslov i hus, men skød igen arbejdskraftsreformer til hjørne. Det skuffede erhvervsliv bør også selv træde mere i karakter med konstruktive og utraditionelle løsninger, skriver Jens Chr. Hansen.

Det særlige ved finansloven er, at den blev vedtaget alene med et snævert flertal. Når Nicolai Wammen i det nye år skal have skruet op for reformsporet, er der lagt op til, at det skal ske med de blå partier. Men stemningen er ikke just forsonlig, skriver Jens Chr. Hansen.
Det særlige ved finansloven er, at den blev vedtaget alene med et snævert flertal. Når Nicolai Wammen i det nye år skal have skruet op for reformsporet, er der lagt op til, at det skal ske med de blå partier. Men stemningen er ikke just forsonlig, skriver Jens Chr. Hansen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jens Chr. Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Egentlig kunne finansminister Nicolai Wammen (S) læne sig veltilfreds tilbage i ministerstolen med et "det går godt i Danmark, økonomien er stærk, beskæftigelsen den højeste nogensinde, og den nødvendige, smalle finanslov er på plads".

Så hvorfor gå og bekymre sig? Hvis det ikke lige havde været for den nye coronavariant, Omikron, som truer med at gøre et større indhug i finansministerens krigskasse end forventet for blot få uger siden.

Tvangslukningen af visse dele af restaurations- og nattelivet ventes over de næste uger at koste skatteyderne op imod tre milliarder kroner i form af forskellige hjælpepakker.

Mens der således meget hurtigt blev fundet et politisk flertal for hjælpepakkemilliarderne, trak det noget længere ud med at få den samlede smalle, men også perspektivløse finanslov for 2022 på plads.

Politisk er det svært at profilere sig på coronaen, mens det er politisk sædvane, at den til enhver tid siddende finansminister deler lidt ud af godteposerne til støttepartierne, som de så kan profilere sig på.

Budgettet for 2022 for staten Danmark fik de forventede småjusteringer. Lidt til velfærden og børnene, lidt til uddannelserne og lidt til klimaet som udgift på den ene side i statsregnskabet og lidt besparelser på håndværkerudgifterne på den anden side. Lidt til SF, Enhedslisten og De Radikale. Hokus, pokus, så stemmer regnskabet så nogenlunde.

Men ingen reformer af arbejdsmarkedet. Ikke flere hænder til det erhvervsliv, der buldrer af sted. Økonomer og eksperter er enige om, at det haster mere end nogensinde.

Et så stramt arbejdsmarked øger risikoen for lønpres og dermed risikoen for, at opsvinget løber ud i sandet, inden det for alvor har bidt sig fast. Der er allerede kommet meldinger om kraftige lønstigninger inden for visse brancher.

Brancheforeningen Tekniq Arbejdsgiverne skriver, at knap halvdelen af de danske virksomheder i industri- og installationsbranchen oplever mangel på arbejdskraft. Lønningerne i bygge- og anlægsbranchen er steget med fire procent på et år. Det er ganske meget efter danske forhold og den højeste stigningstakt i lønningerne siden 2009.

Finansloven 2022 er stort set renset for initiativer til at finde flere arbejdshænder. Reformsporet er mudret til

Jens Chr. Hansen
Kommentarskribent

De seneste tal viser, at bruttoledigheden, inklusive aktiverede personer, er på 87.900 i Danmark. Det er det laveste siden før finanskrisen i 2008.

Ledigheden faldt igen fra september til oktober, og dermed er den samlede ledighedsprocent på 3,1 procent. Det er det, som nogle økonomer vil kalde fuld beskæftigelse. Og med fuld beskæftigelse lurer frygten for overophedning lige om hjørnet.

Det positive er, at flere og flere dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde. Jo flere fra kanten af arbejdsmarkedet, der kommer i arbejde, jo færre sociale ydelser og jo flere skatteindtægter til stat og kommune.

Overfor det står antallet af ledige job. Det tal er også rekordhøjt, nemlig 59.000 for tredje kvartal 2021. Problemet er, at de 87.900 som står i ledighedskøen langt fra passer ind i de 59.000 ledige job, der på nuværende tidspunkt er i Danmark. Der mangler blandt andet efter- og videreuddannelse og omskoling. Men foreløbig er den udfordring altså ikke sat på dagsordenen.

Virksomhederne svarede i en undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv, at erhvervslivet samlet set havde tabt omsætning svarende til 35 milliarder kroner i et enkelt kvartal som følge af mangel på arbejdskraft.

Alle disse tal peger i retning af behovet for en eller flere reformer af arbejdsmarkedet. Den socialdemokratiske regering placerede et par fugle på taget i forbindelse med regeringens stort anlagte plan 'Danmark kan mere I,' der blev lanceret i september, og hvor en af overskrifterne var "flere i arbejde".

Foreløbig er det dog blevet ved de fine ord. Finansloven 2022 er stort set renset for initiativer til at finde flere arbejdshænder. Reformsporet er mudret til.

Nicolai Wammen har lovet, at arbejdet med at skaffe mere arbejdskraft kommer op i omdrejninger i 2022. Men inden den politiske del kommer på plads, kan der hurtigt gå et år, fra 'Danmark kan mere I'-sloganet blev lanceret, til 'Danmark har flere hænder'-virkeligheden er indtrådt.

Nicolai Wammen kan til en vis grad undskylde sig med, at coronaen og dens følgevirkninger skygger for stort set alt andet lige nu. Problemet er bare, at coronaen og de mange varianter ikke foreløbig ser ud til at være ekstraordinære forhold, men derimod en permanent tilstand, som politikere lige så godt kan vænne sig til.

Frygten for at skræmme enkelte vælgere bort synes at overskygge modet til at forfølge det mere visionære reformspor, som gavner alle på lang sigt

Jens Chr. Hansen
Kommentarskribent

En ting er at skabe reformer på det danske arbejdsmarked. En anden og umiddelbart lettere løsning synes det at være at åbne op for meget mere udenlandsk arbejdskraft. Erhvervslivet melder om, at ekstra arbejdskraft står lige udenfor vore grænser, men bureaukrati og administrationsbøvl forsinker den proces unødigt.

Nok er visse dele af Folketinget fremmedangste, men set udefra er det svært at forstå, at arbejdet med at skaffe udenlandsk arbejdskraft er gået så meget i stå. Viljen til at løse det problem synes ikke voldsom stor.

Der er mangel på både højtuddannede, men også faglærte og ufaglærte. Undersøgelser viser, at udlændinge med job i Danmark bidrager positivt til samfundsøkonomien.

Det er selvfølgelig berettiget, at erhvervsliv råber højt og også lægger et kraftigt pres på Mette Frederiksens (S) regering for at gøre noget nu fra det offentliges side.

Det bør dog ikke afholde erhvervslivet fra selv allerede i dag at være mere opfindsomme og kreative i at finde løsninger på øget arbejdskraft fra medarbejdergrupper, som ikke umiddelbart passer ind i konkrete jobopslag. Her er der altså plads forbedringer med at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked.

Det særlige ved finansloven for 2022 er, at den blev vedtaget alene med støttepartierne, altså et snævert flertal. Når Nicolai Wammen i det nye år skal have skruet op for reformsporet, er der lagt op til, at det skal ske med et bredere flertal, altså også de blå partier. Men stemningen er ikke just forsonlig.

Knap var finansloven 2022 underskrevet, før Venstres Troels Lund Poulsen klart og entydigt meldte ud, at den delvise afskaffelse af håndværkerfradraget vil blive genindført, når de blå partier kommer til magten. Det er ærlig talt noget rod. En zig-zak-politik, der skaber forvirring og usikkerhed, ikke bare i erhvervslivet, men også hos skatteyderne.

Finansloven 2022 blev således i vid udstrækning en march på stedet. Det sker på et tidspunkt, hvor dansk økonomi aldrig har været stærkere. Frygten for at skræmme enkelte vælgere bort synes at overskygge modet til at forfølge det mere visionære reformspor, som gavner alle på lang sigt.

Set i det lys kan man kun ønske finansminister Nicolai Wammen et godt og lidt mere visionært nytår.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Chr. Hansen

Erhvervskommentator og forhenværende redaktør, Berlingske Business
HH (Handelsskolen i Åbenrå 1970), bankassistent (Andelsbanken)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00