Finansloven skærer 400 millioner i hjælp til ledige

FINANSLOV: Minimumskrav til mentorstøtte halveres, og kommunerne må fremover selv betale, hvis jobparate ledige skal have vejledning eller opkvalificering. Besparelserne kan spænde ben for beskæftigelsesindsatsen, advarer KL. 

Ledige tilknyttet mentorordningen skal have kontakt til deres mentor mindst én gang om ugen. Regeringen vil halvere kontakten, så minimumskravet fremover bliver hver anden uge.
Ledige tilknyttet mentorordningen skal have kontakt til deres mentor mindst én gang om ugen. Regeringen vil halvere kontakten, så minimumskravet fremover bliver hver anden uge.Foto: Esben Salling/Scanpix
Søren Elkrog Friis

Den aktive beskæftigelsesindsats i kommunerne bliver allerede efter nytår slanket med 400 millioner kroner.

Det sker som konsekvens af finanslovsaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har nu fremsat et lovforslag, som løfter sløret for, hvilke dele af beskæftigelsesindsatsen, der skal holde for.

Som allerede annonceret i finanslovsudspillet skal mentorordningen begrænses. Konkret vil den nuværende ret og pligt til ét ugentligt møde med en mentor blive halveret, så aktivitetsparate ledige, som ikke er i aktivering, fremover kun skal have kontakt med deres mentor hver anden uge.

Det er helt klart risiko for, at nogle borgere ikke får de tilbud om mentorstøtte eller aktivering, som kunne bringe dem tættere på arbejde.

Ulrik Petersen
Chefkonsulent, KL

Størstedelen af besparelserne vil dog få betydning for kontanthjælpsmodtagere med gode jobmuligheder og velfungerende unge på uddannelseshjælp. For disse grupper vil kommunerne nemlig ikke længere få refunderet udgifter til vejledning og opkvalificering.

Både indholdet og timingen af møder får skarp kritik fra Kommunernes Landsforening (KL).

"Lige nu kan vi ikke overskue betydningen af, at man skærer 400 millioner kroner, men det er helt klart risiko for, at nogle borgere ikke får de tilbud om mentorstøtte eller aktivering, som kunne bringe dem tættere på arbejde," siger chefkonsulent Ulrik Petersen.

Ufin tackling efter dommerfløjt
Ud af de 400 millioner kroner hentes 110 millioner kroner på mentorindsatsen, mens der spares 144 millioner kroner på vejledning og opkvalificering. Derudover skal der spares 146 millioner kroner på både mentorstøtte og aktiv indsats, som fremover puljes i samme økonomiske ramme.

Regeringen har ikke lagt skjul på, at de ønskede at begrænse mentorstøtten. Men først efter vedtagelsen af finansloven er det blevet klart, at kommunerne fremover selv må til lommerne, hvis ledige har brug for opkvalificering og vejledning.

Ændringerne skal allerede træde i kraft fra januar 2016, og det er ifølge KL en ufin tackling af de kommunale budgetter.

"Kommunerne har allerede lagt budgetter og planlagt beskæftigelsesindsatsen derefter. Derfor er det meget utilfredsstillende, at beskæftigelsesministeren ikke har fundet grundlag til at orientere kommunerne om indholdet af den ændring," siger Ulrik Petersen.

 

Lovforslaget er sendt i høring samtidig med fremsættelsen, fordi regeringen og forligspartierne ønsker loven vedtaget inden jul, så besparelserne kan træde i kraft efter nytår.

Læs hele historien på Altinget: arbejdsmarked (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her

Dokumentation

Lovforslaget

Regeringen (V), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti indgik i sidste uge aftale om finansloven for 2016. Aftalen omfatter blandt andet besparelser på den aktive indsats på beskæftigelsesområdet på 400 mio. kr. årligt.

Fredag fremsatte regeringen lovforslaget L 66, som skal udmønte besparelsen.

Lovforslaget har følgende hovedelementer:

Halveret minimumskrav til mentorindsats: I dag er der krav om, at aktivitetsparate personer, som får mentorstøtte, fordi de ikke kan deltage i andre aktive tilbud, skal have kontakt til mentor minimum én gang hver uge. Dette minimumskrav ændres til én gang hver anden uge.

Afskaffelse af refusion af udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering til jobparate og åbenlyst uddannelsesparate: Den statslige refusion af kommunernes driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering afskaffes for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate og åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Sammenlægning af rammer for mentor og aktiv indsats samt reduktion af den nye ramme: Den særskilte ramme for refusion af kommunernes udgifter til mentorstøtte ophæves. I stedet foreslås refusionen af kommunernes mentorudgifter omfattet af de to rådighedsbeløb for kommunernes driftsudgifter til aktivering. Samtidig reduceres den nye ramme til driftsudgifter til aktivering af kontanthjælpsmodtagere m.v. svarende til et provenu på 146 mio. kr. årligt.

Udkastet til lovforslag sendes i ekstern høring samtidig med fremsættelsen som følge af et ønske om en hurtig fremsættelse af lovforslaget i forlængelse af finanslovsforhandlingerne med henblik på vedtagelse inden jul og ikrafttrædelse januar 2016.

Kilde: ft.dk - læs hele lovforslaget her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørn Neergaard Larsen

Formand for Metroselskabet, fhv. beskæftigelsesminister (V), fhv. adm. direktør, Dansk Arbejdsgiverforening
cand.jur. (Københavns Uni. 1975)

0:000:00