Finanslovsdebat: Strid om besparelser på uddannelse, DF vil stoppe udhuling af folkepensionen, og er Klods Hans virkelig socialdemokrat?

NEDSLAG: Traditionen tro blev der krydset tal-klinger mellem partiernes finansordførere om regeringens udspil til finansloven for 2019. Altinget har fundet syv nedslag i debatten. 

Folketinget samledes torsdag første gang efter sommerferien for at debattere regeringens finanslovsforslag.

Traditionen tro krydsede Folketingets finansordførere tal-klingerne om, hvem og hvad der har finansieret hvor meget, hvad og hvornår - og ikke mindst hvad der er råd til eller ikke er råd til.

Men debatten bød også på en dyst mellem S og V på partifarven på Klods Hans, imens DF i den mere seriøse afdeling løftede lidt af sløret for, hvilke prioriteter regeringens støtteparti går til forhandlingerne med, og så afviser finansminister Kristian Jensen (V), at penge fra regeringens grønthøster er blevet brugt på skattelettelser.

Besparelser på uddannelse
Et af de emner, som på forhånd var udset som det store stridspunkt, var de besparelser, som regeringen har indført på uddannelsessektoren - og emnet indfriede forventningerne.

Regeringen har foreslået at fortsætte besparelserne på uddannelser, som blev indført i 2015, fordi der ifølge finansministeren ikke er råd til at afskaffe dem inden 2022.

Omvendt havde Socialdemokratiet varmet op til debatten med at erklære aftenen forinden, at partiet nu helhjertet ønsker de såkaldte grønthøster-besparelser fuldstændigt afskaffet for uddannelsesinstitutionerne.

En melding, som kommer på trods af uklare meldinger fra finansordfører Benny Engelbrecht i dagene op til. 

Den melding bekræftede Benny Engelbrecht under debatten, som foregik i Landstingssalen grundet renovering i Folketinget.

VIDEO: Se Benny Engelbrechts svar til Martin Lidegaard her om besparelser på uddannelser:  

Meldingen kvitterede Radikales Martin Lidegaard for ved at sige, at "Radikale Venstre naturligvis peger på Mette Frederiksen som kongelig undersøger efter et valg." 

Afhænger af DF
Men at Socialdemokratiet har ændret holdning, ændrer ikke det store for denne finanslov.

Her holder Dansk Folkeparti nøglen til, om regeringen kan fortsætte med at høste millioner fra uddannelsesinstitutionerne. 

Dansk Folkeparti var, på trods af tidligere klare meldinger om at ville besparelserne til livs, ikke klar til at melde ud, at det også er det, som de tager med ind til finanslovsforhandlingerne med regeringen.

Partiet ønsker dog en anden løsning end den, som regeringen har foreslået. Her er det særligt små gymnasier og erhvervsskoler, som skal prioriteres, hvis det altså står til regeringens støtteparti. 

Det slog Dansk Folkeparti fast under debatten. 

VIDEO: Se finansordfører René Christensen forklare, hvad DF egentlig mener om besparelser på uddannelse, her:

Pensionister væk fra satsregulering
Dansk Folkepartis finansordfører brugte også sin ordførertale til at lancere et forslag om at fjerne pensionister fra den såkaldte satsregulering. 

"En af de store ting, der ligger (i forhandlingerne, red.), er at stoppe udhulingen af den købekraft, som pensionisterne har," sagde René Christensen om de kommende finanslovsforhandlinger. 

Reguleringen betyder, at overførselsindkomster stiger med mindre end lønudviklingen på arbejdsmarkedet, og finansierer samtidig satspuljen. 

Det har ifølge Dansk Folkeparti udhulet rådighedsbeløbet for pensionister, og det vil man nu rette op på ved at undtage de to typer af overførselsindkomster fra reguleringen.

Og grunden til, at det kun er pensionister, som skal undtages, ligger i, at det er permanente ydelser i modsætning til de øvrige overførselsindkomster. 

"Man skal huske, at både folkepension og førtidspension er en permanent ydelse, man kommer på. Dem, der er på dagpenge, kontanthjælp eller en anden overførselsindkomst, der skulle det jo helst være for en kortere eller længere periode, siger René Christensen ifølge DR Nyheder.

VIDEO: Se René Christensen foreslå, at pensionister skal undtages fra at bidrage til satspuljen, som ifølge DF udhuler købekraften: 

Flere ældre - penge nok? 
Et andet stort emne under debatten var, om den vækst i det offentlige forbrug, som regeringen lægger op til, er stor nok til at modsvare, at der bliver flere ældre og flere børn i de kommende år, det såkaldte demografiske træk. 

Her har eksempelvis Liberal Alliance ofte talt for, at væksten i det offentlige forbrug ikke nødvendigvis behøver at modsvare befolkningens udvikling. Man kan arbejde smartere og effektivisere, lyder argumentet.

Ergo behøver den offentlige sektor ikke at vokse lige så meget, som der har været behov for tidligere. 

Igen er det som bekendt Dansk Folkeparti, som skal levere flertallet og forhandle med regeringen om, hvorvidt den vækst i det offentlige forbrug på 0,4 procent, som regeringen lægger op til med finansloven, er nok i forhold til DF's ambitioner om offentligt finansieret velfærd.

Her lagde René Christensen afstand til den krone-for-krone-sammenligning, som venstrefløjen har talt for, og lagde sig på linje med højrefløjen i Folketinget.

VIDEO: Se René Christensen forklare, hvad han mener om væksten i det offentlige forbrug, her: 

Venstre og eventyret 
Venstres finansordfører, Jacob Jensen, havde strikket sin ordførertale sammen omkring eventyrfortællinger. Ikke mindst fordi regeringen på sit finanslovsforslag har fundet penge til at støtte et H.C. Andersen-oplevelsescenter. 

"Vi har allerede hørt mange kommentarer til vores udspil til finanslov. Duer ikke, væk," sagde Jacob Jensen med en Klods Hans-reference til oppositionens reaktioner på finansloven.

Og med endnu en reference til Klods Hans sagde Jacob Jensen: 

"Når man så afviser noget, så burde man måske også kunne forvente, at man selv kommer med noget bedre - ikke bare en død krage, en gammel træsko eller lommen fuld af pløre," sagde Jacob Jensen. 

Og finansordføreren brugte også referencen til at knytte an til det socialdemokratiske udspil, som kom torsdag, og kritisere det for at mangle tal. Igen en kritik, som Socialdemokratiet også måtte tage imod sidste år.  

Klods Hans var socialdemokrat!
Det ledte den socialdemokratiske undervisningsordfører, Annette Lind, til at også bruge Klods Hans i sit spørgsmål til ordføreren, som dog endte mere som en konstatering. 

"Jeg synes måske, at ordføreren nedgjorde Klods Hans en lille smule. Han var jo netop en, der kunne regne den ud. Han var bæredygtig og grøn - på den røde måde. Han tog prinsessen og det halve kongerige, og da kongen var død, så tog han sgu hele landet. Jeg tror, at Klods Hans var socialdemokrat," sagde den socialdemokratiske undervisningsordfører. 

Den købte Jacob Jensen dog ikke.

V-ordføreren erklærede, at Klods Hans blandt andet kæmpede imod bureaukratiet, tog selvstændigt initiativ og derfor naturligvis måtte være Venstre-mand. 

VIDEO: Se Annette Lind (S) erklære Klods Hans for socialdemokrat her:

Finansministerens fortræffeligheder
Hen mod aften blev det finansminister Kristian Jensens tur til at tage plads på talerpodiet i Landstingssalen. 

Finansminsteren gennemgik regeringens resultater, hvilket fik Socialdemokratiets Nicolai Wammen til at kalde det for en 30-minutters gennemgang af regeringens fortræffeligheder, imens han spurgte ind til antallet af offentligt ansatte i de kommende år.

Kristian Jensen forklarede, at man skal være påpasselig med at gøre velfærd op i antallet af offentligt ansatte, da det eksempelvis ikke tager højde for udlicitering af offentlige opgaver.  

Efterfølgende blev finansminister Kristian Jensen spurgt af Dansk Folkeparti, om finansministeren ville være med til at sikre, at rådighedsbeløbet ikke udhules for landets pensionister. 

Kristian Jensen erklærede sig villig til at se på mulighederne for at sikre, at også de ældre bliver tilgodeset, men huskede René Christensen på, at regeringen er bundet af satspuljeforliget. 

Samtidig svarede finansministeren, foreholdt Alternativets meget omfattende finanslovsforslag, "at Alternativets forslag er meget mere end et finanslovsforslag" og "hans egen ringe fatteevne nogle gange ikke rækker til at forstå tankegangen." 

VIDEO: Alternativets finanslovsforslag er mere end bare et finanslovsforslag og udfordrer Kristian Jensens "ringe fatteevne": 

Skattelettelser for besparelser 
Spørgelysten var dog igen størst omkring regeringens planer om at fortsætte besparelserne på uddannelse. 

Kristian Jensen forklarede, at regeringen valgte at indføre omprioriteringsbidraget i 2015, fordi det var økonomisk bydende nødvendigt med den økonomi, som den tidligere regering havde efterladt til den daværende V-regering.

Finansminsteren ville gerne indrømme, at pengene blandt andet var blevet brugt på flere politibetjente og på at sikre en bedre kræftbehandling på landets sygehuse.

Den forklaring var SF's Lisbeth Bech Poulsen dog ikke tilfreds med.

Hun ville have finansministeren til at bekende, at regeringen havde prioriteret skattelettelser og eksempelvis sænkelse af bilafgifter med midler fra uddannelsessektoren.

Det afviste Kristian Jensen.

Pengene er blevet brugt til at prioritere om i den offentlige sektor, der har været vækst i det offentlige forbrug hvert eneste år, slog Kristian Jensen fast.  

VIDEO: Kristian Jensen afviser, at omprioriteringsbidraget er brugt på skattelettelser:

 

Forrige artikel DF om offentligt forbrug: Anerkender ikke, at en borger koster det samme i dag som for 5 år siden DF om offentligt forbrug: Anerkender ikke, at en borger koster det samme i dag som for 5 år siden Næste artikel Det skal du holde øje med på den svenske valgaften Det skal du holde øje med på den svenske valgaften
Kammeradvokat: Departementschef inhabil i sag om kæreste

Kammeradvokat: Departementschef inhabil i sag om kæreste

FORHOLD: Forsvarsministeriets departementschef var inhabil da hans kæreste og nuværende ægtefælle som ministeriets kommunikationschef i 2016 blev tildelt et engangsvederlag, konkluderer Kammeradvokaten, der samtidig frikender forsvarschefen for inhabilitet.