Fire nedslag i kæmpe aftale om havvind

I de kommende udbud konkurrerer havvindopstillerne om at tilbyde den højeste faste, årlige betaling til staten i 30 år. Vinderen med det højeste bud tildeles koncession for de respektive udbudte havarealer. Det vil sige, at vinderen opnår brugsret til arealet.

Pengene som staten får ud af det skal gå til at finansiere velfærdsstaten og til eventuel statsstøtte til Energiø Bornholm. 

Grønne krav og ny fond

For første gang stiller staten natur- og miljøkrav til havvindmølleprojekter. De skal opfyldes for at kunne byde på opgaven, mens selve udbuddet afgøres ud fra den bedste pris.

Kravene til byderne er blandt andet:

• At indhente tredjepartsverificerede miljøvaredeklarationer
• Udarbejde livscyklusanalyse
• Bruge vind-møllevinger designet til genanvendelse
• Vindere af brugsret til havarealet skal overvåge natur- og miljøeffekter af egne havvindmølleparker
• Ved to af havvindmølleparkerne stilles også krav om natur-inkluderende design, som betyder vindmøllerne skal stilles op så de gavner havnaturen. Det ventes at koste 50 millioner kroner for udvikler.

Og så har aftalepartierne afsat 500 millioner kroner til en havnaturfond. I starten af 2024 vil regeringen have analyseret færdig på, hvordan sådan en fond skal indrettes.

Formålet med en havnaturfond kan blandt andet være ”at bidrage til viden om miljø og natureffekterne af VE-udbygningen på havet og til omkostningseffektiv genopretning af havnatur og biodiversitet med henblik på at forbedre miljøtilstanden i havet,” står der i aftaleteksten.

Hvad med Energiø Bornholm?

Ud over de seks gigawatt klassiske havvindmølleparker skal der også etableres mindst tre gigawatt havvind i forbindelse med Energiø Bornholm senest i 2030.

Energiøerne i Nordsøen og Bornholm var nogle af den tidligere S-regerings store prestigeprojekter, men indtil videre er det gået lidt trægt med energiøerne.

Med den nye aftale står det også klart, at selvom trenden går mod, at staten skal have penge af virksomheder, der vil sætte havvindmøller op, så kan en energiø alligevel ende med statsstøtte.

Helt konkret er aftalekredsen blevet enige om at sikre finansiering af Energiø Bornholm med et støtteloft på op til 17,6 milliarder kroner over 20 år.

Det er særligt et nyt elkabel fra Bornholm til Sjælland til at aftage noget af de store mængder strøm, der er dyrt. Et elkabel til Tyskland skal der også til, men det tager tyskerne sig selv af at finansiere.

Til gengæld anslås det, at elforbrugerne på Sjælland potentielt kan se frem til en økonomisk gevinst med et nyt elkabel, den ekstra strøm fra østersøen forventes nemlig at give lavere elpriser.

Om det hele kan nås inden 2030 er dog tvivlsomt. Af aftalen fremgår det, at tidsplanen for Energiø Bornholm ”er presset”, og ”der er betydelig risiko for forsinkelse af projektet.”