Flere unge søger en erhvervsuddannelse

EUD: For første gang i flere år stiger andelen af unge, som vælger en erhvervsuddannelse som førsteprioritet betragteligt. Søgningen til gymnasierne falder en smule.

For første gang længe er der fremgang i antallet af unge, som vælger en erhvervsuddannelse. 
For første gang længe er der fremgang i antallet af unge, som vælger en erhvervsuddannelse. Foto: /ritzau/Janus Engel/
Tyson W. Lyall

19,4 procent.

Så mange af de uddannelsessøgende elever i 9. og 10. klasse havde i år en erhvervsuddannelse som førsteprioritet.

Det er en markant nyhed på uddannelsesområdet efter flere års nedgang på området.

I forhold til 2017 er der således tale om en stigning på knap et procentpoint.

Det fremgår af helt nye søgetal fra Undervisningsministeriet, som kan hentes her.

Tallene viser også, at søgningen til de gymnasiale uddannelser er faldet lidt i forhold til sidste år.

Mens andelen af unge gymnasiesøgende sidste år lød på 74 procent, ligger det i år på 73,1 procent.

Gymnasieuddannelserne er således stadig det klart mest populære valg blandt de unge.

Eux trækker
Med reformen af erhvervsuddannelserne fra august 2015 besluttede et flertal, at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 procent i 2020.

Det skal efterfølgende stige til mindst 30 procent i 2025.

Målsætningen har længe virket ganske urealistisk, men med tirsdagens tal er der for første gang længe medvind til ambitionen.

En af årsagerne er eux.

Undervisningsministeriets tal viser således, at der fortsat er vækst i søgningen til erhvervsuddannelser med eux.

Her får de studerende en kombination af en erhvervsuddannelse og gymnasieuddannelse,  som giver adgang til de videregående uddannelser.

Sidste år udgjorde eux-elever 30 procent af den samlede søgning til erhvervsuddannelserne, mens det tal i år lå på 32 procent.

Dokumentation

Udfordringen skitseret:
Med reformen af erhvervsuddannelserne fra august 2015 blev et politisk flertal enigt om følgende mål for erhvervsuddannelserne:

Andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 procent i 2020.

Den andel skal stige til mindst 30 procent i 2025.

Andelen af elever, der fuldfører en erhvervsuddannelse, skal stige fra 52 procent i 2012 til mindst 60 procent i 2020 og mindst 67 procent i 2025.

I 2017 søgte 18,5 procent ind på en erhvervsuddannelse, mens 74 procent valgte gymnasiet.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00