Flertal af danskerne afviser at lovgive om håndtryk

Folk kan have personlige og religiøse årsager til ikke at ville give hånd.

Derfor bør nye danskere ikke været tvunget til et håndtryk i forbindelse med den ceremoni, hvor de får tildelt deres statsborgerskab.

Det mener et flertal af vælgerne ifølge en ny måling foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten.

Her svarer 52 procent, at håndtrykket ikke skal være obligatorisk, mens 36 procent er for et lovkrav. 12 procent svarer 'ved ikke'.

Alligevel holder Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, fast på, at lovkravet om håndtryk er en god idé.

”Jeg synes, det er meget naturligt, at man giver hånd, men det er nok ekstremt få – om nogen – som ikke vil give hånd ved den ceremoni. Og derfor var det ikke noget, vi foreslog. Men jeg kan sagtens forstå baggrunden for at skrive det ind.”

Debatten om obligatorisk håndtryk kommer i kølvandet på den indfødsretsaftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet kort tid før sommerferien. Her blev blandt andet indført en ny ceremoni, som alle nye statsborgere skal deltage i rundt i landets kommuner.

Deltagelse i ceremonien er en betingelse for at få statsborgerskabet, og den indebærer blandt andet, at de nye danskere skriver under på at ville overholde grundloven. Derudover gjorde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) det klart, at hun gerne ser, at de nye statsborgere trykker hånd med borgmesteren eller den anden myndighedsrepræsentant, der er til stede ved ceremonien – uanset hvilket køn vedkommende har.

Sidenhen udviklede det sig til at blive et decideret lovkrav fra Inger Støjbergs side, og det har affødt kritik fra både S- og V-borgmestre, der har meddelt, at de er klar til at bryde loven.

(Artiklen fortsætter efter grafen)

V: Uliberalt ikke at give hånd til kvinder
Kritikken har også lydt på Christiansborg, hvor Socialdemokratiet har erklæret sig som modstander af forslaget, mens Venstres folketingsmedlem Martin Geertsen også har kritiseret forslaget for at være uliberalt.

Venstres Jan E. Jørgensen er kendt som et af de medlemmer af partiets folketingsgruppe, som flere gange offentligt har udtrykt uenighed i partiets stramme linje på konkrete udlændinge- og værdispørgsmål. Han kalder også diskussionen om håndtryksloven for et liberalt dilemma, men han vil ønske, debatten om håndtryk fyldte mindre.

”Det obligatoriske håndtryk var jo ikke en del af regeringens forslag til ceremonien. Det centrale er, at man som kommende statsborger skriver under på at ville overholde grundloven. Det kan ærgre mig lidt, at den håndtryksdebat kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget.”

Hvad siger du til kritikken fra blandt andre Birthe Rønn Hornbech, Martin Geertsen og Britta Schall Holberg om, at det er uliberalt at indføre håndtryk ved lov?

”Jeg kan godt forstå, at man instinktivt stejler over for en regulering ned i detaljen af, hvordan vi skal hilse på hinanden, men det er ikke en generel håndtrykslov. Den handler om en bestemt ceremoni, og den ligger fint i tråd med, at en censor blev fyret fra sit job, fordi han nægtede at give hånd til de kvindelige studerende. Forskelsbehandling er jo også uliberalt, så det er et spørgsmål om nogle principper, der støder sammen.”

Meningsmålinger mudrer billedet
Mens Norstat-målingen viser et flertal imod et obligatorisk håndtryk, tegner der sig et lidt anderledes billede i en måling i BT foretaget af YouGov.

Her er vælgerne blevet spurgt om, hvor enige de er i, at udlændinge, der søger om dansk statsborgerskab, skal give hånd til den borgmester/myndighedsperson, der står for ceremonien, hvis de vil have statsborgerskabet.

Det er 31 procent helt enige i, mens 15 procent er delvis enige. På den anden side er 25 procent helt uenige, og 9 procent er delvis uenige. Samlet set er der dog intet flertal for eller imod.

Den måling fremhæver Inger Støjberg (V), da Altinget beder hende forholde sig til, at Norstat-målingen viser, at et flertal er imod hendes krav om håndtryk:

“I torsdags var der i BT en anden meningsmåling med det stik modsatte resultat, der viste, at et flertal af danskerne bakker op om, at grundlovsceremonien også indebærer udvekslingen af et håndtryk. Jeg indretter ikke min politik efter meningsmålinger. For mig er det afgørende, at folk, der ønsker at blive danske, også tager vores værdisæt til sig – herunder ligestilling – og naturligvis respekterer, at i Danmark, der er piger og drenge, kvinder og mænd lige meget værd,” siger hun i en skriftlig kommentar til Altinget.

Vælgerne vil ikke lovgive om håndtryk
Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er der dog en god årsag til, at de to målinger falder forskelligt ud.

”Der er ikke noget mystisk i, at målingerne falder forskelligt ud, for der er spurgt om forskellige ting. I BT/Metro-målingen er der kun spurgt til det holdningsmæssige, mens der i Altinget/JP-målingen også spørges, om der skal lovgives i sagen. Inddrager man det aspekt, bliver vælgerne mere kritiske,” siger han.

Han peger på, at debatten om håndtryk hurtigt gik fra at være et spørgsmål om holdning, til hvorvidt mænd og kvinder bør kunne give hinanden hånden til at være en mere teknisk diskussion, efter at borgmestrene kritiserede loven.

”Støjberg havde vundet diskussionen rent, hvis den var blevet holdt på det overordnede. For 99 procent af danskerne synes, det er absurd, hvis mænd og kvinder ikke kan give hinanden hånden."

"Men nu blev det også et spørgsmål, om det er rimeligt at sætte borgmestrene i en ubekvem situation på grund af Folketingets lovgivning. I den diskussion fik de protesterende borgmestre overtaget,” siger Erik Holstein.