Flertal i måling: Klimaindsatsen må ikke få skattetrykket til at stige

Selvom to ud af tre danskere mener, at klimaforandringerne er vor tids største udfordring, så er der klare grænser for, hvad klimaindsatsen ”må koste”.

Grænsen går dog ikke ved en dyrere spaghetti bolognese, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) ellers forsøgte at trække den i valgkampen.

Jeg læser det som, at der er opbakning til at beskatte konkrete klimabelastende goder mere, men så skal skatten lettes tilsvarende andre steder.

Bjarke Møller
Direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Ifølge et flertal af vælgerne må klimabelastende varer som oksekød nemlig godt pålægges en klimaafgift, hvis bare ikke det samlede skattetryk stiger.

Det viser en ny undersøgelse af danskernes klimaholdninger udarbejdet i samarbejde mellem Rådet for Grøn Omstilling og analysefirmaet Moos-Bjerre A/S.

”Undersøgelsen viser, at den nye SVM-regering har et vist manøvrerum til at føre en offensiv klimapolitik, men at opbakningen fra vælgerne smuldrer, hvis det samlede skattetryk stiger eller indsatsen koster arbejdspladser,” siger Bjarke Møller, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Artiklen fortsætter efter grafikken. Genopfrisk siden, hvis du har problemer med indlæse den.

Det er første gang, at rådet er med til at lave det såkaldte ”sustainometer” sammen med Moos-Bjerre A/S, men det er meningen, at ”barometeret” hvert år skal give ny viden om, hvor danskerne står i forhold til klima.

Ifølge Bjarke Møller viser årets undersøgelse, at vælgerne ønsker klimahandling, men at energikrisen samtidig sætter spor.

Skattetryk trumfer klima

På den ene side vil et flertal af vælgerne prioritere udvidelse af fjernvarmenettet på bekostning af bygge- og anlægsprojekter og er villige til at betale mere for både nye benzindrevne biler, oksekød, flyrejser og gas til opvarmning af huse.

På den anden side svarer 55 procent, at Danmarks klimaindsats ikke må føre til, at det samlede skattetryk stiger. Kun 16 procent mener klimaet trumfer skattetryk. Og kun 15 procent støtter CO2-reduktioner sker på bekostning af arbejdspladser.

Ifølge Bjarke Møller afspejler målingen, at danskerne mærker de stigende priser, der er fuldt med energikrisen. Og derfor bevæger politikerne sig på en smal vej, hvis de vil skrue op for klimaindsatsen, uden også at skrue op for bekymringerne i vælgerhavet.

”Vælgerne synes ikke det samlede skattetryk skal stige, men de sender et klart signal om, at der skal prioriteres. Jeg læser det som, at der er opbakning til at beskatte konkrete klimabelastende goder mere, men så skal skatten lettes tilsvarende andre steder,” siger Bjarke Møller.

CO2-afgift må ikke koste job i landbruget

Senere i år ventes en ekspertgruppe at komme med anbefalinger til at indføre en CO2-afgift på landbruget. Men spørger man vælgerne nu, er de kritiske.

Det tror jeg ikke er holdbart i forhold til den klimaomstilling, der behøves, men det er der, befolkningen er nu.

Bjarke Møller
Direktør, Rådet for Grøn Omstilling

For selvom et flertal gerne vil gøre oksekødet dyrere, så er der ikke megen opbakning til plantebaseret landbrug eller en generel CO2-afgift, hvis det betyder landbruget mister arbejdspladser.

”Man svarer også, at landbruget fremover skal have det samme areal til rådighed som nu. Det tror jeg ikke er holdbart i forhold til den klimaomstilling, der behøves, men det er der, befolkningen er nu,” siger Bjarke Møller.

Skal tage historisk ansvar

Rådet for Grøn Omstilling ønsker jo mere klimahandling, så er undersøgelsen lidt nedslående læsning for jer?

”Det er klart, at det falder tilbage på os, der ønsker at accelerere den grønne omstilling, at blive bedre til at fortælle, hvorfor det er vigtigt, og at det ikke er en omstilling, man skal frygte. Men jeg vælger også at bide mærke i nogle positive bevægelser i undersøgelsen,” siger Bjarke Møller og tilføjer:

”Jeg synes det absolut mest interessante er, at 42 procent siger, Danmarks CO2-reduktion skal reduceres, også selvom det medfører lavere økonomisk vækst. Så højt et tal tror jeg ikke man ville have set nogle år tilbage. Der er også meget stort flertal, som mener, at de lande, der historisk har udledt mest, skal tage et større ansvar end andre og yde økonomisk hjælp til de lande, der rammes hårdest af klimaforandringer. Og så viser tallene også, at der er mange, som har forstået økonomernes budskaber om at bruge prismekanismen og betale mere for klimabelastende produkter. Det synes jeg er positivt.”