Flertal strammer krav til statsborgerskab: Udlændinge med fængselsstraf kan ikke få dansk pas

Alle udlændinge, som er idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf, bliver nu udelukket fra at få dansk statsborgerskab. Det er resultatet af en ny indfødsretsaftale, som regeringen har indgået med Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Få overblik over hele aftalen her.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Fremover skal det være sværere at få fat i et dansk pas.

Det er formålet med den nye indfødsretsaftale, som S-regeringen, Venstre, Konservative og Liberal Alliance tirsdag er blevet enige om

Aftalen strammer reglerne for dansk statsborgerskab, og det betyder blandt andet, at udlændinge med en betinget eller ubetinget fængselsdom ikke længere vil have adgang til at blive danske statsborgere.

”Hvis du vil have dansk statsborgerskab med de rettigheder, det nu engang giver, så ønsker vi ikke, at give det til dig, hvis du har begået så alvorlig kriminalitet, at du har fået en fængselsdom,” siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Danske værdier kommer med i prøve

En af Venstres mærkesager har også fundet vej til den endelige aftale. Partiet havde forud for forhandlingerne lagt op til, at der skal stilles særlige krav til udlændinges kendskab og forhold til danske værdier.

Det er mundet ud i, at der tilføjes fem spørgsmål om danske værdier til indfødsretsprøven. Derudover skal Udlændinge- og Integrationsministeriet indenfor et år fremlægge en model for individuelle samtaler med ansøgere.

Venstres indfødsretsordfører, Morten Dahlin, kalder fokusset på værdier for et nybrud:

”For første gang kommer danske værdier til at spille en aktiv rolle i hele ansøgningsprocessen. Vi mener helt grundlæggende, at når man er dansk statsborger, skal man acceptere de danske værdier og det danske folkestyre. Derfor kommer de danske værdier til at spille en større rolle i både vores indfødsretsprøve, og vi kommer et skridt nærmere den demokratisamtale, som vi gerne ser indført,” siger han.

Spørgsmålene skal nu formuleres, men ifølge aftaleteksten kan de komme til at handle om blandt andet ytringsfrihed og ligestilling.

Intet loft over antallet af nye statsborgere

Mens Venstre har fået sit ønske opfyldt, lykkedes det ikke for Konservative at få sit forslag om et loft over antallet af nye statsborgerskaber med i aftalen. Men partiet har i stedet fået lovning på, at regeringen skal indkalde partierne til forhandlinger, hvis der sker en stigning i antallet af personer, som ansøger om statsborgerskab.

”Vi havde også kæmpet for, at der kunne indføres et loft over, hvor mange statsborgerskaber der kunne tildeles hvert år for ansøgere udenfor EU og Norden. Det har vi desværre ikke fået med, det ville regeringen ikke gå med til. Men til gengæld har vi fået en revisionsbestemmelse om, at hvis der sker en stigning på over 25 procent af gennemsnittet over fire år, så skal regeringen indkaldes til nye drøftelser,” siger Konservatives indfødsretsordfører, Marcus Knuth.

Kravet om nye forhandlinger bliver udløst, hvis antallet af ansøgere fra lande udenfor Europa stiger med 25 procent eller mere sammenlignet med gennemsnittet af ansøgere i de seneste fire år. Herefter vil partierne blandt andet drøfte, om der skal indføres et loft.

Få overblik over elementerne i den nye aftale:

 

Regler for kriminalitet

  • En ansøger, der er idømt betinget eller ubetinget fængsel, skal derfor fremover udelukkes fra at blive dansk statsborger. Det bliver dog muligt at få sin sag forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg md henblik på dispensation fra en eller flere betingelser, hvis det medlem af udvalget anmoder om det. Dispensationen skal godkendes af et flertal i udvalget.
  • Personer, som har fået bøder på 3.000 kroner eller mere for negativ social kontrol, overtrædelse af udlændingeloven eller for socialt bedrageri, kan ikke opnå statsborgerskab, før de har aftjent en karensperiode på seks år. Perioden beregnes fra den dato, hvor afgørelsen falder.
  • Regeringen er på vej med et forslag, som skal gøre det muligt at fratage statsborgerskab i sager om bandekriminalitet. Partierne er enige om, at det skal undersøges, om der inden for Danmarks internationale forpligtelser er mulighed for at frakendelse af statsborgerskab også kan omfatte andre former for kriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Indfødsretsprøve

  • Indfødsretsprøven af 2015 ændres således, at der fremover vil blive indarbejdet fem ekstra spørgsmål om danske værdier i prøven. Spørgsmålene om danske værdier kan omhandle eksempelvis ytringsfrihed, ligestilling, forholdet mellem religion og lovgivning mv.
  • Det er et krav for at bestå, at man har minimum 4 ud af 5 rigtige af disse spørgsmål om danske værdier.

Opholdskrav

  • Ved siden af det gældende opholdskrav indføres en betingelse om, at almindelige ansøgere om dansk statsborgerskab skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 2 år, mens der for flygtninge, personer, der må sidestilles hermed, og statsløse personer indføres et krav om 1 års tidsubegrænset opholdstilladelse ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsretsmeddelelse forventes vedtaget.

Beskæftigelse

  • Der indføres et krav om, at en ansøger som udgangspunkt skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for, at ansøgeren modtager sit statsborgerskab.
  • Endvidere er der enighed om, at ansøgeren skal være i beskæftigelse på tidspunktet for fremsættelse af et lovforslag om indfødsretsmeddelelse, som er det lovforslag, der tildeler statsborgerskabet.

Gæld

  • Kravet om, at en ansøger ikke må have forfalden gæld til offentlige, udvides til at omfatte flere typer af forfalden gæld, således at SU-lån, bøder til politi og offerbidrag, retsafgift, gebyrer og omkostninger i retssager og fogedsager samt visse kontrolafgifter til trafikselskaber vil være til hinder for at blive dansk statsborger.
  • Aftalepartierne er i den forbindelse enige om, at der indføres en bagatelgrænse, således at forfaldne kontrolafgifter til trafikselskaber på mindre end 3.000 kroner ikke vil være omfattet af bestemmelsen.

Grundlovsceremoni

  • Tildeling af dansk statsborgerskab vil fortsat blive betinget af deltagelse i en ceremoni. Fremover skal ansøgeren alene have mulighed for at deltage i en ceremoni i bopælskommunen, og ansøgeren skal give hånd til borgmesteren eller en rådmand i stedet for en repræsentant for kommunalbestyrelsen.

Nye regler for danskere i Sydslesvig

  • Der lempes på kravet om dokumentation for tilknytning til danske forhold under ophold i Sydslesvig som voksen, så kravet kun stilles ved ophold i Sydslesvig udover 5 år efter endt skolegang.
  • Fremadrettet vil den geografiske afgrænsning af Sydslesvig udvides til at omfatte hele Kiel Kommune.
  • Børn af dansksindede sydslesvigere med bopæl i Sydslesvig kan opnå dansk statsborgerskab som biperson sammen med en forælder, hvis det kan dokumenteres, at barnet har gået i dansk skole eller daginstitution i Sydslesvig i et år. Hvis barnet er blevet holdt hjemme i institutionsalderen, anses kravet for at være opfyldt.

Nordiske statsborgere

  • Partierne er enige om at fjerne nordiske statsborgere mellem 18 og 23 års mulighed for at erklære sig danske, hvis de har opnået deres nordiske statsborgerskab ved naturalisation. Naturalisation betyder, at man har fået statsborgerskab i et andet land end der, hvor man er født.

Individuelle samtaler

  • Partierne er enige om, at Udlændinge- og Integrationsministeriet inden for et år skal udarbejde en redegørelse om, hvordan en ordning med individuelle samtaler og evt. individuel behandling af ansøgninger i Folketingets Indfødsretsudvalg kan indgå i processen ved ansøgning om dansk statsborgerskab.

Angivelse af ansøgeres oprindelsesland

  • Fremover vil lovforslag om indfødsretsmeddelelse være inddelt i grupper efter det land, ansøgeren har statsborgerskab i, så man kan se, hvor mange ansøgere der er fra følgende grupper: ’Nordiske lande’, ’andre vestlige lande’, ’MENAP-lande samt Tyrkiet’ og ’andre ikke-vestlige lande’. Oplysningerne fremgår allerede af lovforslagene, men ansøgerne fremgår i dag i alfabetisk orden.

Løbende revision af behovet for yderligere regler

  • Med henblik på løbende at følge udviklingen i antallet af ansøgninger om dansk statsborgerskab vil regeringen årligt i løbet af første kvartal orientere aftaleparterne om udviklingen i antallet af ansøgninger i det netop afsluttede kalenderår.
  • Hvis der i den forbindelse ses en kraftig stigning i antallet af ansøgninger fra statsborgere fra lande uden for Europa på 25 procent sammenlignet med gennemsnittet i de fire foregående år, forpligter regeringen sig til at indkalde aftalekredsen til politiske forhandlinger. Aftaleparterne vil i den forbindelse kunne foreslå tiltag med henblik på at imødegå stigningen – f.eks. indførelse af et loft over tildeling af statsborgerskaber, et moratorium eller lignende.

Læs hele aftalen her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marcus Knuth

Fhv. MF (K)
ba.oecon. (Uni. of Virginia 2002), MBA (Uni. of Navarra 2007), MPA (Harvard Uni. 2013)

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Morten Dahlin

Minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde (V), MF
HA (kom.) (CBS 2012)

0:000:00