Analyse af 
Christina Houlind

Første dag på FN’s generalforsamling gik Mette Frederiksen i charmeoffensiv

På et møde under FN’s generalforsamling henvendte statsminister Mette Frederiksen sig direkte til udviklingslandene og sendte et klart signal om, at Danmark vil bakke verdens fattigste lande op i to ting, de længe har efterlyst.

På generalforsamlingens første dag sendte statsminister Mette Frederiksen (S) et tydeligt signal om, at Danmark er klar til at bakke udviklingslandene op i forhold til to ting, de længe har sukket efter.
På generalforsamlingens første dag sendte statsminister Mette Frederiksen (S) et tydeligt signal om, at Danmark er klar til at bakke udviklingslandene op i forhold til to ting, de længe har sukket efter.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Christina Houlind

Mandag begyndte FN's årlige generalforsamling i New York.

Hele seks danske ministre deltager, heriblandt statsminister Mette Frederiksen (S) som på førstedagen modererede et af generalforsamlingens mange møder. Her brugte hun anledningen til at tale direkte til de fattigste og mest sårbare lande.

"Udviklingslandene bærer byrden. Vi er nødt til at give jer en større stemme, vi er nødt til at løfte byrden fra jeres skuldre, og vi er nødt til at investere mere i jeres lande," sagde hun blandt andet i sin indledende tale.

Dermed sendte hun et tydeligt signal om, at Danmark er klar til at bakke udviklingslandene op i forhold til to ting, som verdens fattigste lande længe har efterlyst: nemlig indflydelse og finansiering.  

Ændring af "spillets regler"

På finansieringsdelen kom der allerede samme dag en melding om, at den danske regering vil reformere Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU). Reformen skal give fonden mulighed for at lave endnu flere investeringer i udviklingslandene og tiltrække privat kapital.

Noget der blandt andet har været efterspurgt af formanden for OECD’s komité for udviklingsbistand, DAC.

Men i sin tale lagde Mette Frederiksen op til, at det vil kræve ændringer af det internationale finansielle system, hvis udfordringen med udviklingslandenes adgang til kapital for alvor skal løses.  

"Efter min mening er vi nødt til at ændre nogle af spillets regler. Vi er nødt til at se på det grundlæggende i den globale økonomi og det internationale finansielle system og institutioner," sagde hun blandt andet med henvisning til den kommende reform af Verdensbanken.

Statsministeren sagde dog ikke ordene klimabistand eller udviklingsbistand i sin tale. Særligt klimabistanden har for udviklingslandene været en øm tå i internationale forhandlinger. De mener nemlig stadig ikke, at de rige lande har leveret på løftet om den klimabistand, der ifølge ulandene skal være ud over den normale udviklingsbistand.

Her har SVM-regeringen holdt på, at klimabistanden er en del af udviklingsbistanden, men regeringen anerkender samtidig, at der er brug for flere penge.

Og det er i den kontekst, man skal se statsministerens udmelding. Pengene skal nemlig findes et sted, hvis der skal gydes olie på vandene, og her er såkaldt gearing af bistanden, hvor man bruger offentlig bistand til at tiltrække private investeringer gennem IFU og Verdensbanken, en måde at få pengestrømmene til udviklingslandene til at vokse.

Statsministeren nævnte ikke klimabistand i sin tale, som for udviklingslandene har været en øm tå i internationale forhandlinger

Christina Houlind
Redaktør, Altinget Udvikling

Lande skal ikke sidde fast i gæld 

Også udviklingslandenes gæld kom i fokus i statsministerens tale. Her udtrykte hun bekymring over den høje gældsbyrde, som flere udviklingslande står over for.

"Det er en udfordring, vi er nødt til at håndtere som globalt samfund med inddragelse af alle kreditorer, så landene rent faktisk er i stand til at komme videre og ikke sidder fast i gæld," sagde Mette Frederiksen.

Mere konkret blev hun dog ikke. Mette Frederiksen er ellers sammen med otte andre statsoverhoveder medlem af en global krisegruppe, der blandt andet har fokus på udviklingslandenes gæld.

Men hvis der skal komme et bud på en løsning under generalforsamlingen, som er mere konkret, lader det vente på sig.

Indflydelse og FN's Sikkerhedsråd

I forhold til indflydelse sagde Mette Frederiksen, at Danmark vil tilbyde sin "fulde støtte til at adressere uligheder i de nuværende systemer", hvor for mange stater ifølge hende er underrepræsenterede i "besluttende organer".

Læs også

Hun nævnte ikke konkrete eksempler på konkrete "besluttende organer", men udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er tidligere kommet med lignende udtalelser. Han har blandt andet fremhævet det paradoksale i, at Indien ikke har noget fast sæde i FN’s Sikkerhedsråd, selvom landet rummer verdens største befolkning.

Netop FN’s Sikkerhedsråd spiller i denne sammenhæng en vigtig rolle, da Mette Frederiksen også er i New York for at fremme det danske kandidatur til Sikkerhedsrådet.

Og hvis Danmark får en plads, er en af ambitionerne at bruge den til at "række ud til landene i det globale syd", lød det fra Løkke tilbage i foråret.

Om generalforsamlingen byder på flere udmeldinger og tiltag fra dansk side, må tiden vise, men indtil videre har Mette Frederiksen kørt en stærk charmeoffensiv over for udviklingslandene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00