Kommentar af 
Eske Vinther-Jensen

Forbrugerne straffer platforme, der spreder utryghed

Tre nylige sager viser, at alle platforme, der tjener penge på at dele eller offentliggøre indhold, kan blive holdt ansvarlige for det af deres omverden, skriver Eske Vinther-Jensen.

Ud over en masse negativ medieomtale medførte Joe Rogan-sagen også et umiddelbart fald i aktieværdien for Spotify, skriver Eske Vinther-Jensen.
Ud over en masse negativ medieomtale medførte Joe Rogan-sagen også et umiddelbart fald i aktieværdien for Spotify, skriver Eske Vinther-Jensen.Foto: Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix
Eske Vinther-Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Indtil nu har især Facebook og Twitter fyldt i diskussionerne om online misinformation og had, og der har været fokus på i hvilket omfang, lovgiverne skal regulere dem.

Men tre nylige sager viser, at samtalen er blevet bredt ud til flere platforme, og nu er det aktiemarkederne, indholdsproducenterne og brugerne, der lægger pres på dem.

Den mest omtalte af de tre begivenheder er kontroverset om Spotifys podcastvært Joe Rogan. Rogans show blev købt af streamingtjenesten for et trecifret milliondollarbeløb, men han er blevet beskyldt for at sprede misinformation om corona ved blandt andet at fortælle om sin egen brug af orme-midlet Ivermectin til behandling af sygdommen.

Det har fået blandt andre Neil Young til at trække sin musik fra platformen. Ud over en masse negativ medieomtale medførte det også et umiddelbart fald i aktieværdien, og konkurrenten Apple Music markedsfører sig nu som Youngs nye hjem.

Definitionsretten på, hvad der er acceptabelt og ikke er det, er i gang med at blive bredt ud til aktiemarkeder, kunstnere og brugere

Eske Vinther-Jensen

Det er altså ikke myndighederne men en enkelt musiker, der har kastet Spotify ud i at stormvejr, som kan skade indtjening, indhold og omdømme, fordi han opfatter det sådan, at Spotify kynisk malker farlig misinformation for profit.

Lidt mindre kendt er en sag fra Substack, som er en populær platform, hvor man abonnerer på specialiserede nyhedsbreve fra toneangivende skribenter. En netop offentliggjort undersøgelse har vist, at blandt andre Joseph Mercola, som i sine Substack indlæg har opfordret til at drikke klorin som kur mod covid-19, tjener mindst 15 millioner kroner om året på platformen.

Medier som Washington Times og The Guardian har dækket historien og kommentatorer har påpeget, at virksomheden bevidst profiterer på misinformation. Substacks øverste ledelse er gået offensivt ind i diskussionen med indlægget "Society has a trust problem", hvor de fremfører argumentet, at mere censur blot vil føre til mere mistillid og misinformation.

Det er et argument, der vækker genklang mange steder, men det medfører også en risiko for, at prominente skribenter forlader platformen og tager deres forretning og deres betalende brugere med.

Den tredje sag stammer fra slutningen af december, hvor Nina Jane Patel offentliggjorde sine oplevelser af et virtuelt seksuelt overgreb i Zuckerbergs Metaverse. Hun er selv grundlægger af en techvirksomhed, og hendes ubehagelige erfaringer har på ny rettet fokus mod Metas laissez-faire tilgang til de ubehageligheder, der er og kan opstå i deres univers.

Så mens Mark Zuckerberg har satset hele butikken på sit fremtidige metaeventyr, er fortællingen om det, at det allerede nu er et mareridt for kvinder.

De tre sager har det til fælles, at ingen af dem foregår på traditionelle sociale medier, men derimod på en streamingtjeneste, en udvidet abonnementsordning for nyhedsbreve og et virtuelt univers. Det viser, at alle platforme, der tjener penge på at dele eller offentliggøre indhold, kan blive holdt ansvarlige for det af deres omverden.

Spørgsmålet er, om omverdenens reaktioner vil føre til ændret brugeradfærd

Eske Vinther-Jensen

Sagerne viser også, at reaktionerne på misinformation og ubehagelige oplevelser er blevet til offentlige dagsordener, som kan påvirke platformenes indtjening, aktiekurser og brugertilslutning. På sigt kan det endda vise sig, at kunderne i stigende grad vælger og fravælger tjenester baseret på deres opfattede samfundsansvarlighed eller mangel på samme.

Så mens vi diskuterer myndighedernes regulering, og hvordan vi balancerer tryghed og ytringsfrihed, er definitionsretten på, hvad der er acceptabelt og ikke er det, i gang med at blive bredt ud til aktiemarkeder, kunstnere og brugere.

Spørgsmålet er, om omverdenens reaktioner vil føre til ændret brugeradfærd, eller om vi bare godt kan lide at udtrykke vores vrede over de sociale medier og andre platforme, vi alligevel ikke sletter fra vores mobiler?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eske Vinther-Jensen

Adm. direktør, Common Consultancy
Master of Management Development (Copenhagen Business School), MSc, International Relations (London School of Economics), sprogofficer, (Forsvarsakademiet), BA, Idehistorie, (Aarhus Universitet)

Mark Zuckerberg

Adm. direktør, grundlægger, Facebook, iværksætter

0:000:00