Marianne Stidsen og K-politiker: Efter tre år tør politikerne stadig ikke at evaluere samtykkeloven

Herudover kan foreningen Ord Mod Ord fremvise sag på sag, hvor der er faldet dom alene baseret på ofrets forklaring og helt uden inddragelse af tekniske beviser.

Dette viser, at loven har ændret retsvirkningerne, hvilket rejser alvorlige bekymringer om retssikkerheden.

Politiske barrierer

På trods af en voksende bevidsthed om lovens retssikkerhedsmæssige implikationer er der en markant politisk tøven med at evaluere og genbesøge loven.

Det oplever Foreningen Ord mod Ord blandt andet på den måde, at man har svært ved få politikerne til blot at læse de mange konkrete domme, man har samlet, og som tydeligt viser et skred i retspraksis.

Vi håber, at der i 2024 kommer en grundig evaluering af loven, og at man herunder gennemgår alle de domme, man vurderer, ikke ville have ført til domsfældelse under den gamle lovgivning.

Marianne Stidsen, Dina Raabjerg

Den politiske tøven kan skyldes mange forhold. Først og fremmest er der hele lovens symbolske værdi. Samtykkeloven blev enstemmigt vedtaget som et progressivt skridt i kampen mod seksuel vold, og enhver ændring af loven kan opfattes som en tilbagetrækning fra denne vigtige sociale kamp.

Desuden blev politikerne advaret om potentielle retssikkerhedsmæssige konsekvenser før lovens vedtagelse. Denne forudgående viden skaber en yderligere hindring for politisk handling, da en åben anerkendelse af lovens problemer kan ses som en indrømmelse af en fejltagelse. Det er en vanskelig position, da en politisk indrømmelse af fejl kan tilføre skade til både den enkelte politiker og til hele partier.

Læg dertil, at en række magtfulde organisationer kæmpede for samtykkeloven. Eksempelvis Amnesty International, Dansk Kvindesamfund, Sex & Samfund, Kvinderådet og Landsorganisationen af Kvindekrisecentre; organisationer, hvor de fleste får den største del af deres finansiering af offentlige kasser.

Endelig bør nævnes juridisk præcedens og retsudvikling. Efter implementeringen af en ny lov dannes der en retspraksis. Ændring af loven kan skabe retslig usikkerhed og underminere gyldigheden af tidligere domme baseret på den gældende lov.

Tilliden til retssystemet

Uagtet disse politiske interesser står vi nu i en situation, hvor flere begynder at råbe vagt i gevær over for lovens konsekvenser og retten til en retfærdig rettergang. Herunder retten til at blive anset for uskyldig, indtil skyld er bevist. Og det kan i sidste ende underminere offentlighedens tillid til retssystemet.

Når domme fældes på et grundlag, hvor det ser ud til, at anklagede skal bevise deres uskyld, snarere end at anklageren skal bevise deres skyld, skabes der en opfattelse af et retssystem, der er skævt og uretfærdigt.

Lovgivningen bør være dynamisk og skal kunne tilpasse sig, når nye informationer og erfaringer indikerer problemer. For at opretholde et retfærdigt samfund, hvor tilliden til retssystemet står stærkt, må politikere og samfundet tage ansvar for kontinuerligt at evaluere og om nødvendigt revidere lovgivningen.

Af hensyn til både tilliden til retssystemet, de anklagede og de politiske konsekvenser ved intet at gøre, ser vi det derfor som afgørende, at der snarest kommer en reel åben og ærlig diskussion om samtykkelovens konsekvenser. Og gerne, inden der kommer en situation, hvor det risikerer at går ud over de ofre for voldtægt, hvis retssikkerhed man i første gang har ønsket at forbedre med loven.

Vi håber derfor, at der i 2024 kommer en grundig evaluering af loven, og at man herunder gennemgår alle de domme, man vurderer, ikke ville have ført til domsfældelse under den gamle lovgivning.